Óliver kom lidt nervøs hen til mig, fordi han skulle til at optræde med sang foran hele friskolen – og selvfølgelig også sine forældre og søskende. Så jeg måtte give ham en peptalk, som i sit indhold var lidt af et sats, fordi det lød nogen i retning af: “Óliver, hvis der er chance for at noget måske går hen og bliver en fiasko eller pinligt, så er der kun én ting der virker – og det er at give den max gas 150%, for så nedsætter du risikoen for fiasko med en faktor tusind. Hvis man derimod står og gemmer sig og virker lidt pinlig over det man laver, jå, så ligger fiaskoen lige for. Så op og give den gas!”. Og så nervøs tror jeg nu heller ikke han har været, måske var det bare en anelse dansk lys-under-skæppen, for hold da op hvor han fyrede den af – det var simpelthen så fedt. Og jeg blev igen mindet om hvor godt det var at vi fik ham flyttet over på en friskole, for han stortrives derude.
Juni var også lig med Roskilde Festival i år. Endnu en omgang glamping med Jeppe, dog får festivalen i år kun en 7’er ud af 10, da vejret var lidt sølle, spottet var kedeligere end sidste år og så var musikken heller ikke helt i stereo. Men trods alt ganske udmærket. Som en Mazarintærte fra føtex.
I juni tjullede mutii også hernedaf, hvilket jo er en bedrift i sig selv. Men hun klarede det i ét stykke og fik hygget sig med de børnebørn hun vidst savner i ny og næ. Det var dejligt hun kiggede forbi, nu da far ikke længere pludselig kører ind i indkørslen. Og ja, der er totalt rod i kronologien, men sådan må det lige være i år…
