Åh, Vinterferie, din fræksak.

Sikke fint. Et blæs, rettere sagt. Vinterferien var i sit gode lune. Først tog vi til Mols, og lullede os ind i den krammer, som kun Hus Linnet kan give. Det var dage med månebakketure, masser af brætspil (vi fik spilet 14), morgenboller, pandekager og aftenslapper på sofaen. Det kort sagt intens råhygge i fire dage…

Vinterferie i hus linnetVinterferieVinterferieVinterferieVinterferieVinterferieVinterferieD

Vi afsluttede besøget med lidt tøjshopping hos Per og Kirsten i deres tøjbutik, hvorefter den stod på kaffe og kage hos oldemor og aftensmad hos bedste mor. Der var faktisk ingen kriser. Næsten ingen. På nær at jeg synes at Matador / Monopoly er et brætspil som udelukkende er baseret på held og ondskab. Og det bryder jeg mig ikke om. Og så måske også den kondi-krise jeg fik af at skulle holde trit med en 6-årig pige op og ned af skrænterne…

Om fredagen kom Troels og Clarissa så til Svendborg for at passe ungerne, mens jeg blev inviteret på min julegave, en teatertur til Kolding for at se Elle Belle Bolle på Mungo Park, inklusiv hotelovernatning og middag. Kolding er skam en fin by. Det var teaterstykket også. Der var ting ved Kolding, som fik mig til at mistænke byen for at være skjult contender til et twin-peaks afsnit (hvorfor står der 80+ mennesker i kø til Crazy Daisy allerede kl. 18:30? Og hvorfor går der ingen busser om lørdagen?) . Men lækker fredag, det var det. Lørdag tog vi til Trapholt. Dejligt museum. Med Evarristti blendere, stole-udstilling og Søren Solkær fotostater. Ganske fint mix. Vi så også Arne Jakobsens Kube-sommerhus. Det er f… grimt, set udefra – men tanken er da ret fin. Og lidt sjovt at se at Ruth og Åge faktisk har haft en pæn sjat Arne Jakobsen design, der var meget som var genkendeligt fra mine barndomsår på Hagenstrupvej.  Henad aftentide tog vi så mod Odense og forvildede os ind i en burger, og fandt ud af at der spillede Balkan-Punk fra London i Svendborg – så hele turen blev afsluttet oppe under loftet med The Great Malarkey (se dem!), et otte mand stort band fra London, som har både strygere, blæsere, harmonka og en forsanger som er lille, sej og sød – og med garanti lesbisk. Og i dag tog vi så lige til fødselsdag og blev forkælet med solskin og lagkager. Luksus. Og nu er vi klar til 5 ugers hverdag, inden jeg og Máni skal på turné 🙂

 

- 1 kommentar til Åh, Vinterferie, din fræksak.

One Reply to “Åh, Vinterferie, din fræksak.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading