…blogbogstaver fra det sydfynske
Så prøvede Röskva kræfter med det frie teaterrrum. Sammen med sit Teaterhold skrev hun forestillingen “Forstyrrelsen”, hvor de også scenografisk udforskede hvad et minimalistisk teatergulv kan gøre for bevægelser og fortælling. Det varede en halv time og var et superfint bud på hvad sammenhold, grupperinger og idéer gør ved en gruppe – med en snert af Platons hulelignelse indover (ifølge mig). Godt gået. Bagefter var der en lille surprise-fejrings-dinner i byen 🙂
12 efterskoler, over hele landet 1500 elever, 10 poetiske kolleger og masser af inspirerende indretning, samtaler, lærerkolleger og poetisk inspiration fra de unge. Selvom om det også handlede om at komme op alt, alt for tidligt og køre ud på den midtjyske hede og prøve at overbevise 16-årige traktorglade landmandsbørn om at poesi skam også var været at bruge tid på, så var det sjovt at prøve. Om ikke andet, så bare for at slippe for aftenvagter, den konstante forberedelse og skeptiske kolleger. Det var en hel måned, hvor jeg bare skulle gøre noget jeg kunne i søvne – og folk var begejstrede. Og nu er de så fundet, de 11 håbefulde poeter, som skal til Aarhus og kæmpe om pladsen som Danmarks bedste efterskoleslammer. Og jeg er så usigeligt heldigt at Jesper fra DOKK 1 vil lege med;; hvilket betyder gratis Venue og professionel streaming. Så det var så det – nu må vi håbe det bærer frugt og at DM for efterskoler kan fortsætte som en fast tradition.
Og så sluttede touren endda ekstra godt; både med en 4 dages tourné i Jylland, bare mig og min bilradioe, med overnatninger på jyske hoteller – og hvor min orlov startede på OE, så sluttede den på Viby Efterskole, hvor jeg selv har gået for mere end 25 år siden. Det var da lige før jeg blev lidt grådlabil sidst på dagen, fordi de simpelthen var så søde.
Kære Máni, så fyldte du 18 år. Vores første 18-årige. Vores kloge, empatiske, sjove og smukke store søn. Status lige pt. er at det går godt for dig i gymnasiet; du har masser af gode venner (mens jeg skriver det her, så er du i sommerhus med dem), du har det fint med den linje du har valgt (engelsk og samfundsfag) og du får nogle karakterer som du selv er tilfreds med – for det meste. Du knokler på, får afleveret dine ting og lader til at have en dejlig gymnasietid, til trods for Corona, som jo lidt lægger en dæmper på festerne. Og så har du en sød kæreste – og er ved at tage kørekort. Den 9. september forsvandt alle dine bankkonti fra mig og mors forkromede overblik, så du er i (måske lidt for 🙂 høj grad blevet en af de voksne. Vi er stolte af dig og elsker dig herfra og til Pluto; du er omsorgsfuld , har humor og kan faktisk efterhånden indgå i diskussioner med lyttende ører om noget så sprængfarligt som skærmtid, mobiler, aflevringsfrister og meget mere – det er herligt. Din 18-års fødselsdag var både hyggelig og sjov, så takt for den og dejligt vi måtte være med. Tillykke, unge mand – vi glæder os til at følge dig.
Så blev hende her fejret – vores skønne, kreative, farverige og energiske datter. 13 år er hun blevet, og dermed er vores yngste barn nu endelig blevet teenager. Først fik hun lavet sig en hyggelig tøsedag med gamle og nye veninder i lørdags – og så fejrede vi hende i dag, på selve dagen, med kronegemme, kongespil, kortspil, pizza, boblevafler und alles. En dejlig dag med en dejlig teenager – som vi nu har hele tre af i huset <3.
…og selvfølgelig skulle den også fejres med klassen, så Röskva slog sig sammen med en fra skolen og så havde de fælles klassefest ude på friskolen for hele kylleret. Godt vi nåede det inden alting strammede til!
Og se nu der, hvem der lige kiggede forbi 🙂 Bedst som man lige troede at hamsterhjulet havde udelukket al meningsfuld aktivitet, så åbnede kalenderen sig til en sensommerweekend med Inga, Jondi og flokken. Vi fik badet, leget, høstet og bare skabt lidt familiær råhygge. Altid topdejligt selskab – og længere væk er Göteborg jo heller ikke 🙂 Vi håber vi ses snart igen!
Resten af ferien blev også brugt på gode ting. Vi købte blandt andet fire koncerter til “5700 Summer”, en Corona-sikekr festival i Svendborg. Og ja – det kostede da lige 2.000.- at se Phlake med hele familie, men hold nu op hvor var det en fed, fed koncert – som Gaffa også gav 5 stjerner. De spillede bare pissegodt, var i godt humør og gav godt med ekstranumre. Megagodt.
Og Röskva? Ja, hun havde da lige meldt sig selv til Juniorbagedysten, så afsted med hende og mor til Aarhus og noget casting. Hun kom ikke videre – men det smagte godt 🙂
Og der blev da lige sejlet lidt kajak med ham her – som er gift med…
…hende her. En af årets meget, meget få store fester. Men damn, det var tiltrængt…
Og så prøvede jeg for første gang at lave en lydvandring. Det var i samarbejde med Odense Spoken Word festival og de bad mig lave 40 minutter til Sollerup Skov. Jeg glæder mig til at høre den :-).
Efter en fantastisk tur til Island, vendte vi snuden mod DK og havde stadig næsten 14 dage inden første arbejdsdag. Så vi besluttede os for tage et smuttur til vesterhavet og se lidt kunst på vejen. Ungerne fik valgfrihed om de ville med, og Óliver og Röskva sagde heldigvis ja-tak. Dejligt <3
Vi startede med Tørskind Grusgrav, hvor Arne Jakobsen har 9 kæmpe værker stående. Vi var positivt overraskede. De er monumentale og området er hyggeligt at gå tur i, så vi fik frokost og fik vandret i en lille times tid.
Derefter kom turen til Artland, en skov 35 km. udenfor Herning. Wow! Det var fantastisk og vi skal helt sikkert tilbage. Skoven var fyldt til randen med kunstværker, både store og små, og der var rigeligt både at se på, røre ved og tale om. Vi var der i ca. 3 timer og kunne godt have været der længere, hvis ikke det var fordi vi lige skulle nå et vandrehjem i Ringkøbing. Men vi kommer tilbage – og anbefaler det helt klart her fra 🙂
Den første aften boede vi på Danhostel i Ringkøbing. Fedt sted med både poolrum, badminton, bordtennis og lækre værelser – og tæt på byen. Om aftenen forkælede vi os selv med lidt lækkert asiatisk nede ved havnen og dalrede rundt i aftenskumringen.
Næste dag besluttede tog vi så på strandcamping. Vejret var fint, så vi hoppede i Vesterhavet og legede med bølger, hoppede i klitter og fik os en smuk solnedgang. Der er noget ved Vesterhavet som jeg er dybt forelsket i, så det er altid rart at få et skud af det indimellem.
Undervejs så vi også lidt andre jyske stoltheder…
Vi sluttede af med at se Vadehavscentret. Egentlig ville vi også have set Tirpitz, men det var Coronabooket, så det må blive en anden gang. Men Vadehavscentret var også ret fint; analogt og sanseligt i sin kobling af træ, siv, metaller og digitale projektioner, sammen med masser af skjulte højttalere med fuglefløjt og bølgeskvulp. Og så et arkitektonisk mesterværk af en stråhytte.
Og efter blot tre intense dage, så gik turen igen mod Svendborg…
- Ingen kommentarer til Mod VesterhavetCoronaen lettede sit tag, så der blev åbnet til Island. Eneste krav var en test i lufthavnen. Er du sunshine hvor var det ubehageligt – men vi slap igennem alle sammen. Og hende i midten? Maja, Mánis kæreste, kom også med i den første uge…
Landet i solskin i Akranes i Amma og Afi Isbjørns hus. Det er fedt at se hvordan ungerne bare indtager stedet og nyder det. Der gik 10 sekunder, så var de strøget ned på stranden og klipperne.
Næste dag tog vi i sommerhus med Afi og Amma Ingibjørg på Snæfellsnes. Et meget smukt sted, ca 2 timer fra Reykjavik. Med søstre og deres børn, blev vi hurtigt 17 mand – det krævede også en campingvogn og to telte 🙂
Af en islandsk sommer at være, så startede vi godt ud – og kunne endda spise udenfor. Luksus!
En gåtur efter aftenmaden på 1 time kan godt inkludere en ATV, et vandfald og tre glade unger med morfar…
Området omkring Snæfellsnes byder også på muk natur, her er det Stykkisholmurog vejen dertil.
På vej mod gletcheren for enden af Snæfellsnes, er der en klipperevne. Olli og Máni var så eventyrlystne at de forsvandt ind i bjerget og jeg måtte efter dem. Fandt dem, da der begyndte at dukke is op inde i fjeldet…
Klar til madpakke – hele flokken 🙂
En tur op på gletcheren. Den har trukket sig ca. 300 meter tilbage fra den vej der tidligere gik langs kanten.
Vandretur på den sydlige side af Snæfellsnes.
Og så hjem til sommerhuset til velfortjent aftensmad ved sommerhuset – her med Jóndi og Afi i køkkenet.
En dag tog vi så til Eldborg, en udslukt vulkan, som ligger i en nationalpark i nærheden.
På nordsiden ligger Kirkjufell, et fjeld som blev berømt, da det indgår i serien Game of Thrones.
Inden Maja skulle rejse hjem, så sluttede vi af med lidt tid i Reykjavik og så den gyldne cirkel (Geysir, Gullfoss og Thingvellir). Den gyldne cirkel er nu altid et hit.
Maja tog afsted mod syd (Mallorca) og vi tog mod nord til Seljanes.
Seljanes er 5 timer fra Reykjavik og kræver Jeep, da de sidste 90 km. er grusvej, hvoraf de 10 nærmere er klippevej. Men der smukt – og ingen mobildækning, hvilket helt klart er noget af det smukke ved stedet.
Vi ankom i smukt vejr, stadig varmt nok til at spise ude – og igen var vi 18 mand høj, med masser af søskende, fætre, kusiner og småbørn – dejligt 🙂
Min morfar og mormor havde en gård da jeg var lille. Jeg elskede at komme der. Og ja, vores tre unger elsker at være i sommerhusene på Island, men særligt ham her – jeg tror han er lykkelig.
Og far skulle da også prøve, man er vel ikke for gammel til at synes en traktor er sjovt 🙂
Forrige år gav Afi Isbjørn en kvinde lov til at slå en mongolsk Jurte op på grunden. Vi blev nysgerrige og måtte besøge den. Så vi gik ind i jurten og besøgte den lokale islandske kvinde og hendes udenlandske hippievenner fra Canada og Østeuropa – og pludselig opstod der en stemning, eller det vil sige at vi var så mange, at det ville da være synd ikke lige at udnytte chancen for en åndedrætscirkel. Fik jeg sagt at vi var en del? Inklusive onkel Ingi på 70 og fætter Raggi på omkring de 40? Forestil jer islandske mænd, der uforvarende komme til at deltage i et mindfullnes kursus i en mogolsk jurte, hvori der indgår øvelser som “send dette papir rundt så lydløst som I kan” og “træk vejret dybt og sig så en tilfældig lyd på udåndingen”. Fætters øjne var vilde, men der var ingen vej væk – og Óliver havde mere end almindelig svært ved ikke at kaste sig rundt i krampelatter. Meget, meget uforglemmelig oplevelse. Som blev fint rundet af med at vi fik et rødt garnnøgle rullet ud, som var vores fælles navlestreng – som vi nu skulle lave til et stort musikinstrument, ved at hænge ting fast, som vi fandt på stranden. Uforglemmeligt og godt for mit chakra.
En anden aften lavede vi bål. Det var også godt. Det blev så varmt at de indkøbte skumfiduser skulle grilles med 3 meter lange stænger. Så måtte man jo lave dem, med det man kunne finde.
Amma og Afi Isbjørn i en stille suntd.
Hele flokken – i passende, islandsk sommertøj 😉
Onkel Vestieinn tog ungerne ud at sejle.
…men så kom syndfloden. Det regnede uafbrudt i 48 timer – og med en undergrund af klippe, så kan vandet kun komme væk på overfladen. Så var på med regntøjet til en gåtur – og så ellers indendørs hygge.
Faktisk regnede det så meget at det næsten blev et problem, på grund af jordskred og oversvømmede veje – men vi klarede det.
Di sidste dage blev brugt i Reykjavik, med en smuk gåtur op ad Helgafell, masser af svømmetur i de udendørs, opvarmede svømmehaller og almen råhygge.
Og så så vi Ingvar Freys lille nye – kun tre uger gammel. Nurh.
Tak for en fantastisk ferie, kære islandske familie – I er vores andet hjem, og vi er meget taknemmelige <3
- 1 kommentar til Magien mod nord