Så prøvede Röskva kræfter med det frie teaterrrum. Sammen med sit Teaterhold skrev hun forestillingen “Forstyrrelsen”, hvor de også scenografisk udforskede hvad et minimalistisk teatergulv kan gøre for bevægelser og fortælling. Det varede en halv time og var et superfint bud på hvad sammenhold, grupperinger og idéer gør ved en gruppe – med en snert af Platons hulelignelse indover (ifølge mig). Godt gået. Bagefter var der en lille surprise-fejrings-dinner i byen 🙂
