Kære Máni, så fyldte du 18 år. Vores første 18-årige. Vores kloge, empatiske, sjove og smukke store søn. Status lige pt. er at det går godt for dig i gymnasiet; du har masser af gode venner (mens jeg skriver det her, så er du i sommerhus med dem), du har det fint med den linje du har valgt (engelsk og samfundsfag) og du får nogle karakterer som du selv er tilfreds med – for det meste. Du knokler på, får afleveret dine ting og lader til at have en dejlig gymnasietid, til trods for Corona, som jo lidt lægger en dæmper på festerne. Og så har du en sød kæreste – og er ved at tage kørekort. Den 9. september forsvandt alle dine bankkonti fra mig og mors forkromede overblik, så du er i (måske lidt for 🙂 høj grad blevet en af de voksne. Vi er stolte af dig og elsker dig herfra og til Pluto; du er omsorgsfuld , har humor og kan faktisk efterhånden indgå i diskussioner med lyttende ører om noget så sprængfarligt som skærmtid, mobiler, aflevringsfrister og meget mere – det er herligt. Din 18-års fødselsdag var både hyggelig og sjov, så takt for den og dejligt vi måtte være med. Tillykke, unge mand – vi glæder os til at følge dig.
