Denne dagbog blev skrevet i hånden af Óliver mens vi var afsted i efterårsferien 2021. Da vi kom hjem fik Röskva 85.- for at skrive den ind. Vi siger tak til dem begge.

Mandag, 18. Oktober 

Kære dagbog.

Vi har i dag rejst til Korfu, rejsen gik godt, men alle spisetidspunkterne var korrupte, så vi måtte bevare burgerking traditionen, og spise sen frokost klokken 15.

Og senere måtte vi allernådigst tvangspise en otte timers gammel bagel som aftensmad, klokken halv otte på flyet. Flyveturen gik godt, bortset fra at vi inden da skulle gå 34 kilometer for at nå over til gate FB. 

Da vi ankommer til Korfu bliver vi hentet af en chauffør, som troede far var en dame “kim”, så han havde tegnet en dame på skiltet hvor der stode Kim Linnet. Vi blev droppet af et stykke væk fra vores lejlighed, hvor vi derefter gik lidt forvirret rundt i de små gader og hjørner. Efter vi havde sat vores ting af i lejligheden, gik vi en lille aften stroler ned af de fine gader og så de flotte bygninger og lejligheder, samt en masse restauranter,barer, caféer og butikker, der desværre var lukkede, bortset fra en hvor mor købte noget hun håbede var mælk. Men førstehåndsindtrykket var rigtig godt, så vi glæder os til at opleve alt åbent i den gamle by i morgen. Velkommen til Grækenland! Det skal også siges at det her er første rejse siden interrail, uden for Danmark og Island.Så det hele er bare ekstra fedt og spændende.

Tirsdag, 19. oktober

Kære dagbog, i dag stod vi op efter en god nat søvn med kulde, kirkeklokker og hosten. Vi spiste morgenmad og pakkede spændte til den kommende dag. Og bum, så var Corfu vågnet byen havde nærmest forvandlet sig fra de lukkede gader og stræder vi så i går til de åbne butikker og spisesteder og smilende grækere. Det var nu en helt ny by, vi gik rundt og kiggede alle de butikker vi kunne, rølle købte en hoodie at mig og Máni fik en smoothie. Vi gik over til en lyserød kirke og så Borgen og et svømmested. Chancer og oplevelser vi måske ville tage senere på dagen hvem ved? Efter det gik vi over for at se en skuffende musikbutik, eller den var faktisk meget god bare ikke så sigøjner agtig som vi havde håbet på. Men nu var det tid til en frokost og der havde vi superteamet stedsans og autisto til at finde vej så ganske sikkert igennem de græske gyder og veje væk fra alle turistvenlige ting, men de tre andre søde familie medlemmer frygtede ej, og da stedsans autisto havde fundet frem, stoppede máni op og sagde “Så, nu er vi her”, “hvad hvor er restauranten?” Sagde far så ” det ved jeg ikke, et sted her omkring”, og rigtig nok, så var restauranten et sted her omkring. På restauranten fik vi gyros, og Máni fik en liter vand for to euro, hvor mig og rølle imens nød vores 25 cl sodavand for 3 euro, alt imens vi alle sammen nød selskabet med den venlige dueklapper. Nå men nu var det tid til at blive trætte, så vi kunne bade. Så vi gik mod fortet, og ved fortet fik vi ikke bare en god gåtur og en masse flotte udsigtspunkter, men også synet af en piratskib, som nu fylder halvdelen af mors kamerarulle. Men nu kunne vi da bade med god samvittighed, det gjorde vi. Vandet var dejligt, men salt, og Máni lærte at flyde. Rølle var som en glad vandhund og var den der var i flest gange. Nu gik vi tilbage efter is og så en pause i lejligheden, hvor vi lærte at sige goddag på formelt græsk “yesas”. Så gik vi ud for at fange solnedgangen, og det var her at stedsans og autisto gik på pension for nu. Vi så solen gå ned bag bakken, og det var smukt. Vi skulle nu spise på et tidspunkt der var sent for os, men tidligt for indbyggerne, endnu et korrupt spisetidspunkt. På jagten efter et sted at spise (som vi btw gik Korfu town tynd for at finde) når vi en plads hvor Rølle fik full om katte psykose fordi der var 7 gadekatte, endorfinerne tæskede rundt i hovedet på hende, og hun har nu 11 ud af 28 opslag på hendes story med kat på. Til sidst fandt vi det dyre sted med ternede due, ved siden af supermarkedet. Der var god mad, og bagefter fik vi os en cocktail hvor far åbenbart bestilte en med smagen “sur numse” ifølge mors ansigt. Når ja, life lesson for idag “brug tandtråd” nå men godnat, vi går i ned nu, spændte på imorgen.

Onsdag, 20. oktober

Kære dagbog

I dag vågnede vi for sent til madmarkedet, med tids nok til at kunne nå at stresse, vi nåede dog at komme ud af døren 10:23, og nu skulle vi over til biludlejningstedet som der ifølge google lå 37 minutter væk på gåben, vi skulle jo være der klokken 11, så det gav jo os præcis 0 minutter til at gøre noget eller at fucke op i, så det var jo perfekt. Vi begyndte at gå og vi fik faktisk set meget af byen, vi købte sandwiches hos bageren og da vi så endelig var ved udkanten af byen og henne ved udlejningen 11:20 stod der et skilt på døren hvor der stod “Will be back in 20 minutes”. Det var lidt som et salt i såret, fordi vi ved den lidt lange gåtur før, havde set 8 andre udlejningsteder. Nå, men far lavede et opkald og han kom efter 5 minutter, og vi havde jo set meget af byen, så værre var det heller ikke. Nå, men nu skulle vi over til den ældste by på Korfu, som der er ved øens højeste bjerg. Nu var det til missionen gik, Hvor vi havde Pilot kim Linnet og co-pilot Erla Ingvarsdóttir. De må have ramt en sten på vejen fordi at da vi ankommer ved byen får jeg åbenbart en mindre hjerneblødning, men det skal også lige siges at turens udsigt var fantastisk med havet, bjergene og Albanien. Da vi er ankommet, ser vi den 1. kirke, som der var 8 af, og så siger mor, at hvis vi ville nyde hende som mentalt stabil, måtte vi gerne spise snart, så det gjorde vi. Det var så her at jeg, i min morderiske samfattelse greb ud efter en miniroulade og begyndte at hælde iste ud over mig selv, og efter at mor påpeger at det sker, spørger jeg så hvor lang tid det er sket. Efter det, gik vi rundt i den tomme by mellem forladte bygninger. Det er vildt at tænke på at det kun er 60 år siden, at folk rent faktisk boede der. Efter det sad vi ved en café, 4-5 hundrede meter over havets overflade, og fik os noget at drikke, det var også her at jeg sagde “yes thanks” til hvad der så åbenbart blev fars Korfu kaffe nummer 2. Efter det fik piloterne taget os hen til en strand, og der besluttede Máni, Rølle og far, at vi skulle tage en anden strand, den som den lokale havde forslået. Her var strandet hvid med tropiske klippe. Her svømmede vi blandt fisk og så en blæksprutte. Her fik jeg og far også lagt sten på maven og hipsende af Máni, det var virkelig dejligt. Og Rølle fik misset Máni med en stor prank, og spildte vand på mit tøj. Men alt i alt en meget smuk og idyllisk strand og svømmetur. Efter det tog vi et eventyr rundt om klippen, hvor vi fik hele familien ned af et vertikalt dødshop, på en halv meter, langs klippe siden, som faktisk var meget modigt og sejt. Efter det skulle vi aflevere bilen igen, og så tilbage mod lejligheden. Her stemte vi om hvad for et sted vi skulle spise, så vi kunne gå målrettet derhen, i stedet for at gå vildfaret rundt. Mor havde fundet et sted som vi gerne ville på, vi kom der over, og det var her Röskva smagte vaske ægte græsk feta, for første gang. Vi andre fik også en bid. 

Lifelesson for i dag, man må kun ærgre sig i 7 minutter, og “the blues” går over efter 3 uger. Mor og far fik noget pasta med kød, og Máni fik en steak med hvidløgsosvs, jeg fik en blæksprutte, og Rölle fik linguinis. Maden kom hurtigt, og smagte mega godt. Jeg kom til at give en græsk kat noget mad, så den sad ved mig og far under middagen. Efter maden fik vi også bestilt lidt mærkelig dessert, såsom baklava. Vi spillede spy fall imens vi drak sodavand og alkohol, hvor at far og Máni btw fik en halv liter vin, en stærk snapse drik og en liter øl. Anyways, vi går i seng nu, klar på hvad dagen byder imorgen.

Torsdag, 21. Oktober

Kære dagbog.

I dag vågnede vi klokken 11 for at gå ned til et lokalt food market, og spise morgenmad. Det var et stykke væk, og vi gik en lidt mærkelig vej, så vi fik lidt mere af byen. Men vi ender så ved food markedet, som mere var et sted man kunne købe råvare, som fisk, nødder og frugter. Med det gjorde jo ikke noget, for så købte vi da bare lidt af det. Og det var her at vi opdagede at “some svapes” i korfu, er 3 kilo, men vi købte også kiwi, oliven og kumqvat. Og alt var lokalt og autentisk. Noget af det smagte lidt sjovt. Nå, men nu var det tid til morgenmad-frokost-ish-brunch-idk, men der var en My Habit, hvor vi fik mega fråderen mad på bordskånere/papir hvor der stod “quality is not and act, but a habit” – Aristoteles, der vidst var nogen fra Grækenland. Der sad vi og spiste, og imens kunne vi se bylivet, f.eks. nogen græske børn, der legede i en bil, og en lidt træt græsk mor, der sad på bagsædet. Nå, men næste stop var sæbe fabrikken, som smart nok var lige hen ad gaden. “Fabrikken” lignede bare en butik, men da vi kom ind måtte vi komme ind bag ved og se der hvor sæben blev lavet. Fabrikken havde kørt lige siden 1850 med samme familie, og vi fik at vide at ham som havde taget imod os, var den sidste sæbeskære, som er et job man kunne have gamle dage. Så fik vi også at vide at sæben tog 10 dage om at lave, så skulle de skæres og stemples, og derefter stå i 6 måneder for at blive klar, og vi købte et stykke for 3 euro. Noget sjovt var også at fabrikken havde deres to egne killinger, som boede på stedet. Efter det, skulle vi over til The British Cemetry. På vej derover faret vi på en måde vildt, ved at få på ydersiden af gravstedet, og vi var så heldige at se korfus stats fængsel på veje. Da vi så ankommer går vi ind og får desværre at vide at der er lukket, nå men vi var da inde på stedet. Nu skulle så ind og tage bussen ud til kirken, der lå på en ø ved vandet, mens vi venter på bussen får Máni og Rölle lov til at købe lidt slik til turen, her får de så 150 kroner af far, og vælger at bruge 75 kroner på popcorn, 2 sodavanden og en Haribo slikpose med slik nok til at brødføde et halvt egern, hvilket gjorde far en smule sur, hvor mor så påpegede at vi kun måtte ærge os i 7 minutter. Da vi stiger ud af bussen, ser vi et stort skilt hvor der stod Corfu, og idé éher, var så at mor skulle tage et billede, hvor jeg var  ved O for Óliver, Röskva ved R, far ved F og Máni ved U. Mor tog så er billede af familien, hun glemte så at få C’et med, så nu har vi  to billeder, et hvor der står Orfu, og et hvor der står Corfu. Kirken var meget flot, og vi så også en anden kirke, som var lidt en blanding af Hanne, kloster, spejder hytte og historiske fund. Da vi så stod i regnen kommer der en græker og spørger hvor vi er fra, en englænder, kommer så og spørger hvor stranden er, og mor peger en vej, grækeren peger en anden vej, englænderen går, grækeren går, og efter den lille seance var vi lidt trætte i hovederne. Men det passede perfekt, for efter at vente 20 minutter i regn kom bussen. Da vi kommer hen til lejligheden, tager vi en pause. Efter vi har hvilet os, går vi hen til det sted hvor vi dagen før havde set en hel festglade fuld af grækere i den smalleste gyde, sådan var det ikke i dag, og det var også derfor mor senere søgte “dagligdags rutine i Korfu” på Google, hvor hun desværre ikke fik nogle svar. Vi endte op med at finde en restaurant, som var god, bortset fra at tjeneren kom hent til os og spurgte om vi ville bestille 4 gange inde for de første 10 minutter, hvilket stressede familien lidt, men så er det godt at familie. Fungere bedst under pres. Nå, men efter en lille offentlig diskussion, fik vi bestilt, og det var var faktisk rigtig hyggeligt. Efter maden tog vi en stroler hen til den lyserøde kirke, og her så vi fuldmånen skinne over havet, samtidig med en lille fiskerbåd der var igang med at kaste net ud. Her valgte Máni så at blive til Hiel De’søxasse Tyson, og mindfuckede hele familien med facts om månen og hele vores eksistens. Efter det, gik far Rölle og Máni ind i den med crazy fede is-slik-vaffel butik. Der fik far en signatur karamel is og Máni og Rölle fik en bunke waffel. Imens fik mig og mor den længe ventede crépe med Nutella. Efter det, gik vi op i lejligheden, så den den gamle dame ikke blev sur over vores dukke-dukken. 

Og lifelesson for idag, dem som fisker, de fanger.

Nå men nu går vi seng, så godnat.

Fredag, 22. Oktober

Kære dagbog

I dag er det den sidste dag på Korfu, og det er enden på vores lille eventyr. Vi startede med at pakke til rejsen hjem klokken 9. Så spiste vi morgenmad, og så pakkede vi en light rygsæk til vores sidste tur. Vi gik igennem byen, en sidste gang, vi gik derefter over til det sted vi badede første gang, totalt full cirkel. Efter vi havde badet, skulle vi over til pirat skibet, som der kunne være et helt Flickr album i sig selv. Vi kommer over til skibet, og det ligner et pirat skib, så vi alle er glade og spændte, selvom den yngste i familien er 14. På de 20 meter over til skibet før vi over hovedet er stået på, når mor og far at cracke 5 pirat jokes som f.eks. aargghh! Og splitte mine bremsegl! Vi kommer på skibet “the black rose” og sejler langs øen med fantastisk udsigt og dak musik i baggrunden. Vi fik taget billede af os med pirat hatte. Vi sloes også med legetøs sværog havde det rigtig fedt. Efter turen hentede vi vores ting i lejligheden, og gik ned for at få frokost, det første sted vi spiste frokost, totalt full cirkel. Efter det tog vi vores aller sidste gåtur fra byen ud til lufthavnen. Rejsen gik godt, far købte noget mærkeligt kumqvat alkohol, og nu har vi aflevereret Máni i Odense, og er hjemme igen. Tusind tak for en fantastisk fem dages rejse 

Korfu❣️