Efterårsferie 2020

Hvem skulle nu have troet det? Corona havde lagt sig som en ildevarslende skygge i forhold til at holde en evt. reception, men fruen insisterede på at det skulle fejres – og jeg var da heller ikke synderligt svær at overtale. Jeg havde fået lov til at låne forsamlingshuset gratis, mod at jeg til et senere arrangement bidrog med noget ord. Meget passende – så vi havde planlagt en reception på 1 time om søndagen. Det blev så til et familie-party på tre dage. Både Hella, Jeppe, Martine, Troels, Clarissa, Rune og Frida kiggede forbi fra fredag til søndag – og det var tophyggeligt. Der blev både leget med de små, hygge om aftenen og under den åbne himmel legede de voksne i vildmarksbaddet med drinks og fornuftigt vrøvl. Det var virkelig dejligt at få sådan en omgang.

Og jo… Der skulle også klart laves græsker 🙂 Ret sødt at Frida helst ikke ville lave et stort et, det var alligevel for voldsomt. Og det skulle også være et glad et. Ikke sur 🙂

Fornuftig indoktrinering 🙂

Og så kom den store dag. Fruen i huset var toptjekket og havde fundet både de islandske nisser frem og juleduge, vi havde shoppet masser af godter, vi fik lavet æbleskiver og så var vi klar, med hele tre optrædende linet op.

Kåre lavede børneremsen og ridningnen. Stor succes – men det vidste jeg godt ville ramme plet.

Vagn læste op fra landsbyen og afstandspoesi – og flere blev nysgerrige og ville gerne have hørt endnu mere.

Og til sidst slammede Röskva. Very nice, hun er faktisk en ret dygtig slammer og skriver 100% sine tekster selv. Seje tøs.

Efter folk var daffet afsted igen, så havde Erla fået en idé. Hvis vi ikke kunne rejse til Madagascar, så måtte Lolland komme til os. Så vi tog til Knuthenborg, lejede en safari-hytte og nød at se på de vilde dyr i to dage, spille brætspil og hygge. Det var fantastisk vejr og det var ret skønt at nyde sin morgenkaffe 5 meter fra en flok zebraer. Hvis ikke det var for alle bilerne i horisonten, så var illusionen næsten perfekt.

På vej hjem stoppede vi lige ved Dodekalitten. Fantastisk kunstværk; hvis de dog bare ville sørge for at lydinstallationen funkede lidt bedre. Men det var flot.

Om fredagen fejrede vi 17 (!) års bryllupsdag ved at skride fra børnene og tage på wellness-ophold ved Vejle. Sådan.

feriens sidste dag blev brugt på at få Kåres anneks i kolonihaven til at blive til et anneks. Jeg elser at hjælpe Kåre med håndværk. Der er ingen planer og man bygger bare efterhånden som man kommer videre. Man snakker lidt om hvad der mon er smart, tager det bedste mål man kan, og så gør man igang. Det er som at bygge træhule igen – eller lego. Virkelig dejligt og afslappet – og meget hyggeligt. Og mon ikke det bliver helt fint alligevel? Det tror jeg.

Til sidst samledes hele familien, på nær Perle, til en omgang slask på sofaen søndag aften. Tak for en fabelagtig efterårsferie, det var lige i skabet 🙂

- 1 kommentar

oktober 16, 2020oktober 16, 2020 - Ingen kommentarer

Máni fylder 18

Kære Máni, så fyldte du 18 år. Vores første 18-årige. Vores kloge, empatiske, sjove og smukke store søn. Status lige pt. er at det går godt for dig i gymnasiet; du har masser af gode venner (mens jeg skriver det her, så er du i sommerhus med dem), du har det fint med den linje du har valgt (engelsk og samfundsfag) og du får nogle karakterer som du selv er tilfreds med – for det meste. Du knokler på, får afleveret dine ting og lader til at have en dejlig gymnasietid, til trods for Corona, som jo lidt lægger en dæmper på festerne. Og så har du en sød kæreste – og er ved at tage kørekort. Den 9. september forsvandt alle dine bankkonti fra mig og mors forkromede overblik, så du er i (måske lidt for 🙂 høj grad blevet en af de voksne. Vi er stolte af dig og elsker dig herfra og til Pluto; du er omsorgsfuld , har humor og kan faktisk efterhånden indgå i diskussioner med lyttende ører om noget så sprængfarligt som skærmtid, mobiler, aflevringsfrister og meget mere – det er herligt. Din 18-års fødselsdag var både hyggelig og sjov, så takt for den og dejligt vi måtte være med. Tillykke, unge mand – vi glæder os til at følge dig.

- Ingen kommentarer

juli 22, 2020juli 22, 2020 - 1 kommentar

Magien mod nord

Coronaen lettede sit tag, så der blev åbnet til Island. Eneste krav var en test i lufthavnen. Er du sunshine hvor var det ubehageligt – men vi slap igennem alle sammen. Og hende i midten? Maja, Mánis kæreste, kom også med i den første uge…

Landet i solskin i Akranes i Amma og Afi Isbjørns hus. Det er fedt at se hvordan ungerne bare indtager stedet og nyder det. Der gik 10 sekunder, så var de strøget ned på stranden og klipperne.

Næste dag tog vi i sommerhus med Afi og Amma Ingibjørg på Snæfellsnes. Et meget smukt sted, ca 2 timer fra Reykjavik. Med søstre og deres børn, blev vi hurtigt 17 mand – det krævede også en campingvogn og to telte 🙂

Af en islandsk sommer at være, så startede vi godt ud – og kunne endda spise udenfor. Luksus!

En gåtur efter aftenmaden på 1 time kan godt inkludere en ATV, et vandfald og tre glade unger med morfar…

Området omkring Snæfellsnes byder også på muk natur, her er det Stykkisholmurog vejen dertil.

På vej mod gletcheren for enden af Snæfellsnes, er der en klipperevne. Olli og Máni var så eventyrlystne at de forsvandt ind i bjerget og jeg måtte efter dem. Fandt dem, da der begyndte at dukke is op inde i fjeldet…

Klar til madpakke – hele flokken 🙂

En tur op på gletcheren. Den har trukket sig ca. 300 meter tilbage fra den vej der tidligere gik langs kanten.

Vandretur på den sydlige side af Snæfellsnes.

Og så hjem til sommerhuset til velfortjent aftensmad ved sommerhuset – her med Jóndi og Afi i køkkenet.

En dag tog vi så til Eldborg, en udslukt vulkan, som ligger i en nationalpark i nærheden.

På nordsiden ligger Kirkjufell, et fjeld som blev berømt, da det indgår i serien Game of Thrones.

Inden Maja skulle rejse hjem, så sluttede vi af med lidt tid i Reykjavik og så den gyldne cirkel (Geysir, Gullfoss og Thingvellir). Den gyldne cirkel er nu altid et hit.

Maja tog afsted mod syd (Mallorca) og vi tog mod nord til Seljanes.

Seljanes er 5 timer fra Reykjavik og kræver Jeep, da de sidste 90 km. er grusvej, hvoraf de 10 nærmere er klippevej. Men der smukt – og ingen mobildækning, hvilket helt klart er noget af det smukke ved stedet.

Vi ankom i smukt vejr, stadig varmt nok til at spise ude – og igen var vi 18 mand høj, med masser af søskende, fætre, kusiner og småbørn – dejligt 🙂

Min morfar og mormor havde en gård da jeg var lille. Jeg elskede at komme der. Og ja, vores tre unger elsker at være i sommerhusene på Island, men særligt ham her – jeg tror han er lykkelig.

Og far skulle da også prøve, man er vel ikke for gammel til at synes en traktor er sjovt 🙂

Forrige år gav Afi Isbjørn en kvinde lov til at slå en mongolsk Jurte op på grunden. Vi blev nysgerrige og måtte besøge den. Så vi gik ind i jurten og besøgte den lokale islandske kvinde og hendes udenlandske hippievenner fra Canada og Østeuropa – og pludselig opstod der en stemning, eller det vil sige at vi var så mange, at det ville da være synd ikke lige at udnytte chancen for en åndedrætscirkel. Fik jeg sagt at vi var en del? Inklusive onkel Ingi på 70 og fætter Raggi på omkring de 40? Forestil jer islandske mænd, der uforvarende komme til at deltage i et mindfullnes kursus i en mogolsk jurte, hvori der indgår øvelser som “send dette papir rundt så lydløst som I kan” og “træk vejret dybt og sig så en tilfældig lyd på udåndingen”. Fætters øjne var vilde, men der var ingen vej væk – og Óliver havde mere end almindelig svært ved ikke at kaste sig rundt i krampelatter. Meget, meget uforglemmelig oplevelse. Som blev fint rundet af med at vi fik et rødt garnnøgle rullet ud, som var vores fælles navlestreng – som vi nu skulle lave til et stort musikinstrument, ved at hænge ting fast, som vi fandt på stranden. Uforglemmeligt og godt for mit chakra.

En anden aften lavede vi bål. Det var også godt. Det blev så varmt at de indkøbte skumfiduser skulle grilles med 3 meter lange stænger. Så måtte man jo lave dem, med det man kunne finde.

Amma og Afi Isbjørn i en stille suntd.

Hele flokken – i passende, islandsk sommertøj 😉

Onkel Vestieinn tog ungerne ud at sejle.

…men så kom syndfloden. Det regnede uafbrudt i 48 timer – og med en undergrund af klippe, så kan vandet kun komme væk på overfladen. Så var på med regntøjet til en gåtur – og så ellers indendørs hygge.

Faktisk regnede det så meget at det næsten blev et problem, på grund af jordskred og oversvømmede veje – men vi klarede det.

Di sidste dage blev brugt i Reykjavik, med en smuk gåtur op ad Helgafell, masser af svømmetur i de udendørs, opvarmede svømmehaller og almen råhygge.

Og så så vi Ingvar Freys lille nye – kun tre uger gammel. Nurh.

Tak for en fantastisk ferie, kære islandske familie – I er vores andet hjem, og vi er meget taknemmelige <3

- 1 kommentar

februar 3, 2020februar 5, 2020 - 2 kommentarer

Tur til Trysil.

Jeg skal til kiropraktor i morgen. Men det var helt klart det værd. Bedste skiferie i mange år. For første gang afsted med venner og det hele gik ligesom bare op i en højere enhed. Bilen læsset med mad hjemmefra, hyggelig hytte med sauna og fin plads til alle ti – og så en uge, som overraskende bød på både snefald om natten og høj sol om dagen. Brætspil og film om aftnen og en flok store børn / teenagere som gik fint i spænd med både hinanden og de fire medbragte voksne. Og så endnu en luksus; vi boede i gå-afstand til liften, det har vi ikke prøvet før. Det var godt nok også luksus. Jeg fik heller ikke lært at stå på snowboard denne gang, men jeg tror jeg fik lært at jeg skal lade være med at prøve. Det lader dog til at Röskva er på vej til The Dark Side, men så kan hende og Óliver jo også stå sammen næste gang. Alt i alt en helt fantastisk tur. På vej hjem kiggede vi forbi Jondi i Göteborg, der som altid forkælede kulinarisk – og så de to krudtugler, der var pepglade for at se de danske fætre og kusinen. Det gør vi gerne igen 🙂

- 2 kommentarer

januar 5, 2020januar 5, 2020 - Ingen kommentarer

2019? Farvel og tak…

Januar

Året startede med en afslutning af vores juleferie i island. Det er mange år siden vi har gjort det, men der var som altid fedt at være deroppe. Juleaften, nytårsaften og dagene derimellem var fyldt med gode folk, natur, ridning, badning, børnehygge og meget mere.

Januar bød også på flere nyskabelser i Svendborg; både lysparaden (hvor Kåre og jeg leverede ord, lys og lyd) og så Svendborg Graphics Festival, med spil, computere og tegneserier. Gode initiativer begge dele.

Far levede stadig i januar – jeg kan ikke huske hvad vi lavede, men her sidder ham med Röskva og læser en af hendes historier.

Og i januar var jeg tovholder på både en filmfestival i Faaborg og så FM i Poetry Slam. Filmfestivalen var fed at være vært på – og de har spurgt mig igen.

Og sidst, men ikke mindst, så var der jo to herrer som havde fødselsdag i januar – den ene er Óliver, som fejrede det herhjemme.

Og så min, som blev fejret i Island og i en flyvemaskine.

Februar

Februar bød på almindeligt hverdagsliv i Svendorg, afbrudt af en hyggelig vinterferie i Sverige med Ane og Andreas, som vi også snart tager på skiferie med. Det var tophyggeligt.

Marts

I marts fik vi besøg fra Göteborg, da Jondi og Inga kom forbi. Den stod på masser af leg med ungerne, gåture og godt gang i huset – dejligt at de kiggede forbi; længere er der trods alt ikke til Göteborg 🙂

De har været på friskolen en del år efterhånden, men det var først i år vi kom med til forældrefesten. Festerne plejer at være ret lgendariske – og de er altid med et tema. I år var det så ordet “Fanget”, med fængselstema eller fanget i en rolle. Der var fri fortolkning og jeg tænker en del af mig slap ud med mit bud på punk.

Med Máni samlede jeg en spillemaskine – så nu skulle der samles noget med Óliver. Det blev til en elguitar. Et billigt samlesæt fra Thomann, men den spiller faktisk ganske udmærket, og er overraskende nok ikke båndfalsk.

Med Röskvas skoleskift til friskolen, så er der også nogle ting som vi ikke skal til mere – blandt andet den årlige kunstudstilling.

Og så kom Gael og far på besøg. Måske var det faktisk hans sidste besøg på Mellemvej. Det var dejligt at se dem. Far havde lige spillet nede omkring Lolland og drønet land og rige rundt med Gael. Hun fortalte at han ikke havde virket så glad på turen, heller ikke selvom han skulle spille. Så måske allerede der var der nogen tegn. Men han havde tilsyneladende ikke delt sine plane om at sige farvel med Gael, som ellers er en af hendes tætteste venner. Så er det siger lidt om hvor privat en kamp det var.

April

I april tog vi over for at se den store afslutningsopvisning på KIE, Mánis efterskole. Udover den unge mand er vokset, så er han også dygtig til gymnastik. Han stod forrest og øverst flere gange – og fik danset og sprunget sig igennem en flot og energisk opvisning. Det var lækkert – og bedstefar var også med og nød det i stor stil.

April byder også på den årlige turné med OE. I år var Röskva og ellers lignede resten sig selv, dog med en fed tilføjelse. I år var der en mulighed for mountainbike en af dagene – dét var konge.

Og så fik ham her en fortjent medalje fra garden – han blev udnævnt årets musiker!

Et projekt som Röskva havde set meget frem til var årets teaterprojekt på byen. Hun var var meget fremme på scenen og det var nok også det som gør at hun nu er med i endnu et teaterprojekt i Svendborg Børne- og Ungeteater.

Og så blev april måned starten på Det Store Husprojekt. Efter at have fået huset vurderet af fire ejendomsmæglere og set på seks andre huse, så besluttede vi os for at blive boende og bygge om, da det var billigst – og efter at have set på andre huse, så blev vi egentlig glade for det sted hvor vi bor. Vi har en fin have, ligger ved en stille vej og er tæt på byen. At husets indretning så er lidt mærkelig, det går nok. Det kunne være rart med en hel kælder eller en teenageafdeling i en længe og et ekstra toilet, men drengene er topglade for deres nye værelser og det nye store rum fungerer rigtig godt.

April er påske og her har vi efterhånden fået en lille påsketradition op at stå med Søren og Sofie. Det æg’te hygge, med æggetrilning, snaps og gåtur.

…og så var vi også i Ebeltoft og endda i havet i April måned. Sejt.

Maj

Maj. For fanden. Måneden med to store, fantastiske, kærlige konfirmationer af to dejlige unger – både Liva og Óliver. Og lige der, midt i mellem de to, et slag i mellemgulvet, en livssorg, et mørkt hul af uforståelighed. Far vælger at tage herfra, fire dage før Ólivers konfirmation. Jeg ved ikke hvordan vi klarede det, men det gjorde vi. Heldigvis. Livas konfirmation vil altid stå i et underligt skær for mig, fordi far så tydeligt sagde farvel til mig i den kirke hvor hun blev konfirmeret. Dagen var ellers både lys og dejlig, med lækker mad og søde mennesker og en smuk konfirmand, så tak for det.

Ólivers konfirmation var en dejlig dag. Vi startede med at tage røven på ham, da han troede at han skulle køre fra kirken til festen i Holger; men han fik sig en åben sportsvogn istedet. Hele den islandske delegation kiggede forbi sammen med den danske side af familien. Og oveni det, så troppede Peder Most Garden også op med hele to orkestre. Det var en fest at være med til – og Óliver klarede også de to optrædende i stiv arm. Tak for festen allesammen, det var dejligt I kom 🙂

Juni

Vi skulle jo egentlig have været på kanotur, men grundet papirssjusk, så blev det til en far-datter tur med tør-roning i Gødestrup i stedet, sammen med hele kanojuntaen. Bål, olympiade og råhygge.

Dagen efter spenderede vi det meste af eftermiddagen i i det nye eksperimentarium

Til årets sommefest på friskolen overraskede Óliver os allesammen med hans nye fritidsband; damn – drengen kan jo også både synge og spille guitar. Og så var han som frontmand i bandet en lun og herlig entertainer 🙂

Roskilde blev det også til, dog nok for sidste gang i et par år, da The Ranch er lukket. Men det var godt; ikke så godt som sidste år – men godt.

Ellers gik juni bare med Svendborghygge, husprojekt og et enkelt besøg af mor.

Juli

Der er ét album for juli måned og det hedder interrail. Det var en fed, fed tur med rygsæk og telt ned gennem østeurpa, med stop i Tyskland, Ungarn, Tjekkiet og Østrig. Gør vi det igen? Ja, det håber jeg – det var fantastisk.

August

Månedebn rundede sommeren af med en Københavnertur, hvor vi både fik fejret en fødsesdag i storebrors kolonihavehus og så fik Óliver indløst sin konfirmationsgave; en hel dag i cablepark med sin onkel.

Herhjemme blev der bygget både hos andre og hjemme i huset. Jeg er ret pjattet med Kåres måde at bygge på – det er noget med at købe materialer og så finde ud af det henad vejen.

I vores eget hus kom Søren forbi og reddede vores gulv. Det er vi MEGET glade for, for jeg var nået til et punkt hvor jeg nægtede at tage fat på flere større opgaver., og så måtte et duvende gulv bare være noget vi lærte at leve med… Men sådan blev det ikke.

Og så er august også måneden hvor fruen i huset fylder år. Til trods for opstarten af hamsterhjulet, så er det en krækommen lejlighed til lige at koble ud, se lidt gode folk og forlænge sommeren bare en smule. Så hurra for dig, skat.

September

August og september sætter altid familiens overhoveder i lettere katatonisk choktilstand; efter en sommerferie skal man i gang med arbejde og så er der lige to fødselsdage som skal vinges af – og i år fylder Máni endda 18. Og det skete igen i år – go selvom det er lidt heftigt, så nyder vi det trods alt, selv når Röskva bestiller cirkus-fødselsdag eller x-faktor eller hvad hun nu finder på. Máni er lidt mere chilled, nu han er vokset fra skattejagt 🙂

Så fik jeg også Máni med på vandet for første gang – også fordi det først er nu jeg har fået fat i nøglen til kajakklubben. Jeg håber virkelig at ham og fruen får taget sig et kajakkursus, det kunne være fedt at tage lidt ture på vandet sammen.

Vi blev hyret igen af Aabenraa Statsskole til at lave deres sprogfestival. Det var igen et hit – og jeg fik startet på min podcast.

September er også høsttid, i år hjalp Mánis kæreste, Maja, også til.

Så fik vi også sagt et sidste farvel til far til hans urnenedsættelse. Han fylder stadig meget for især Röskva, og jeg har lovet hende at vi snart kører over og sige hej til ham. Det var en smuk, hård og meningsfuld dag. Det var rart at få sat en form for punktum – ikke at man nogensinde “kommer videre”, men måske mere at man i højere grad er klar til at leve videre med det.

Og huset? Næsten færdigt – med god hjælp fra Sveinn og onkel Ingi, som løbende har hjulpet os med både døre, køkkenplade og en hel del mere.

Oktober

I oktober fik vi gjort det som man skal huske at få gjort; vi tog på kærestetur til et spahotel i Hamburg. Alt for lækkert sted, fed by, masser og atter masser af kunst, god mad og god kærestetid.

Oktober blev også en social måned med hele to besøg fra Island – og så besøgte vi selv Göteborg i efterårsferien. Sveinn fik os hjulpet på plads med det sidste, nemlig den nye bordplade til køkkenet. Tak!

Og Halloween? Knap så seriøst, jo ældre ungerne bliver. Måske er de ved at være for store nu – det fandt ihvertfald på nye ting at lave med græskar.

November

Svendborg kommune besluttede sig for at slå tre prisfester sammen, både kultur, sport og spejder – og så hyrede de mig som konferencier. Fed aften, med god musik, god stemning og en masse søde mennesker. Så jeg tænker kommunen faktisk fik en fed idé der.

Vi bestilte et vildmarksbad og jeg byggede det. Alene. Og fuckede op to gange. Og jo, det har jeg lært alt for meget af – men nu er det tæt og nu er vi glade og nu får vi det brugt 🙂

Og så var der julefest på friskolen med Röskva i hendes første friskolelucia.

Og på friskolen havde udskolingen også brugt 10 dage på at skabe deres helt teaterstykke ud fra ordet “UD!”. Det var både sjovt, provokerende og tankevækkende. Og for en gangs skyld sad Óliver ikke bag trommesættet, men spillede en større rolle som humanistisk fængselsbetjent, med både sange og fin slapstickhumor.

December

I et hus med to teenagedrenge er det nu godt vi har damerne til at sørge for julehyggen. Röskva elsker at jule og Erla hjælper gladeligt med at bage og finde frem. Så vi er taknemmelige for at de sørger for at Mellemvej altid er svært hyggeligt i december.

Så fik vi besøg af Ingvar Freyr, Erlas lillebror, og hans kæreste. Det var dejligt at se dem og vi fik både taget dem med til lysfest i Svendborg og nogle af de lokale hippie-julemarkeder.

Så fik Óliver snydt sine forældre – han havde jo ikke sagt noget om at han skulle spille solo til årets julekoncert, men det gjorde han – og det klarede han med bravour.

I efteråret skulle vi egentlig have været i Wakamba, men vi var ikke klar til at komme tilbage til det sommerhus hvor vi havde været med far så mange gange. Så istedet aftalte vi en søskendeweekend i København. Det var godt lige at se dem inden Jeppe tog til Indien med pigerne, Troels til Tyskland og Louise til Nørrebro.

Jul blev fejret herhjemme på stille og hyggelig manér med mutti og bare os fem. Det var stille og roligt og lige som det skulle være.

2. juledag driblede vi til Aarhus for at sige god jul til resten af den jyske liga.

Og så slutter vi ved nytårsaften. Máni fejrede den i Aarhus med efterskolevenner og det havde vidst været fint. Vi fejrede med de sædvanlige slyngler og det er både en ganske festlig og hyggelig aften vi har fået op at stå der, med masser af leg, dans og god mad; lige som det skal være…

Tak for i år 2019 – nok et af de hårdeste år i mit liv, men heldigvis også med masser af gode timer i godt selskab. Jeg er klar til 2020 og det ser på papiret allerede rigtig godt ud…

- Ingen kommentarer

november 9, 2019november 18, 2019 - Ingen kommentarer

Så blev de, øh…. 43, 12 og 17 år

August og september er psyko i det lille røde hus på Mellemvej. Fem mennesker starter skole og job op på fem forskellige matrikler – og det er en koldstart hvert år, fordi seks ugers sommerferie (du kan jo selv blive lærer hvis du er misundelig) som regel får os godt ned i gear. Og lige som man tror man har fået et overblik, så kommer der 3 x fødselsdage væltende. Erla har fået for vane at minde verden om at man jo kun fylder xx én gang, så det skal man fejre (hvilket jeg personligt synes er alletiders undskyldning for lige at smide en sensommerfest til at komme sig over chokket på skolestart), Röskva fylder den 1. september og Máni kommer så otte dage efter, den 9/9. Så huset henligger i en lind tåge af kagerester og gavepapir i tre uger, men hey – fuck it, vi har vænnet os til det og tager det med ophøjet ro. Også når Röskva ønsker sig olympiade eller cirkus eller skattejagt eller hvad det nu kan være. Tillykke, I tre – I er med til at sætte farver på sensommeren 🙂

- Ingen kommentarer

april 5, 2019 - 1 kommentar

KIE’s opvisning 2019

Efter lang tids øvning er Mánis efterskole nu nået til opvisningssæsonen. Vi var forbi med bedstefar for at se det store show og det var en supergod oplevelse. Máni er med i mange af springene og står endda sidst i flere af springene. Samtidig har de brugt fed musik, pigerne er ikke kun yndige, de er også maskuline og har god power og drengene er med i nogle fede danse. Så det er en flot, moderne og tjekket opvisning de har fået lavet. Erla var også medi Forum Horsens, hvor KIE sammen med andre efterskole lavede en stor opvisningsdag. Showet blev sendt live på YouTube, hvor jeg var så heldig at få det optaget. Det er også skønt at møde ham efter hver opvisning – han er glad og stolt og befinder sig tydeligvis godt i samværet med resten af hans årgang, dejligt at se!

- 1 kommentar

december 31, 2018december 31, 2018 - Ingen kommentarer

Tak for 2018 – det var lige i øjet!

Der er vidst en hel del at være taknemmelig for i år. Masser af gode oplevelser og rejser med familien, nye opgaver på jobbet, frisk luft med nære venner og gamle onkler og stadig bud efter cirkushesten til dette og hint. Máni er startet på efterskole og er superglad for det, hvilket også har skabt lidt tiltrængt luft for Óliver, så han kan prøve at være den store. Ungerne vokser og langsomt begynder fruen og jeg også et mærke tosomheden og alderen over 40 komme snigende. Det skaber masser af tanker – er vi der hvor vi skal være, hvad skal tosomheden bruges til, hvad med jobbet, hvad med huset og så videre? Men så længe konen er sød og sexet, ungerne er raske og man synes jobbet giver mening, så burde det jo være nok – happiness is a choice. Men det er også lidt kedeligt at læne sig tilbage. Yolo. Så måske nærmer vi os der en retning for det nye år? Men inden det kommer, så er der et lille tilbageblik.

JANUAR

Året startede med de her skønne mennesker som vi endelig har fået en nytårtradition med – det sæter jeg virkelig pris på. Karaoke, limbo, lækker mad og masser af grin. Perfekt.

Så blev jeg færdig med min PD i “Proejktledelse og faglig vejlending”. Og fik kort derefter en mulighed for at prøve tingene af som projektleder for Efterskoleforeningen i forbindelse med Ungedagen 2019.. Fruen smed mig i havet og bød på Asti som tillykke 🙂

FM i Poetry Slam. Som sædvanlig en fed aften med fuld sal. Jeg deltog ikke som slammer, men tog vidst billeder og klappede.

Så blev jeg gammel – og det blev Óliver også.

Og måneden sluttede af med en begravelse af Gulddrengen. Første koncert i Royal Arena – og vi synes det var et hit. Sjov koncert og fedt backingorkester.

FEBRUAR

I februar stod den på job og så årets første ferie. Denne gang til Vemdalen på ski, bare os fem. Det var superhyggeligt. Hytte med sauna og godt med sne. På turen hjem svingede vi forbi Göteborg og besøgte Inga og Jondi og havde et par gode dage dage.

MARTS

Der faldt sne i marts. Lige præcis nok til at Galgebakken skulle have en tur. Søren og Sofie og ungerne kom forbi med rester fra deres påskebord, så det blev pludselig en ret hæderlig og sjov påskefrokost. Og selvfølgelig en kærkommen lejlighed for frøken Röskva til at lade limpistolen og gå amok i pap og æg.

Så så Svendborg Forsamlingshus dagens lys. Det er Josefine Ottesen der står bag og Óliver var med til at tromme det igang. Stedet har klart potentiale og ligger ret perfekt midt i Svendborg, vi må se hvad det bliver til.

Så kom Begga forbi og besøgte os. Og på trods af at Erla vist var syg, eller en af ungerne, så var hun med på at tage i Lego House. Dejligt at der ikke er så langt fra Island alligevel…

På jobbet kastede vi os ud i et samarbejde med Svendborg Kommune. OEX klassen designede, 3D printede og lavede visioner for kommunens nye Tankefuld projekt. Det var lærerigt og inspirerende og gav en god didaktisk pejling for hvad en fag- og karakterfri klasse kan give.

Så fik jeg endelig set Solvej – og farmen. Solvej fyldte 40 og inviterede til gilde på hende og Jerrys nye landsted, tæt ved Sorø. Hele det gamle sjak af ø-lejr folk og gymnasievenner var der, så det var en fest. Lækre mennesker, solide omgivelser og gode timer,

Og så blev vi flere i familien. Frida kom til verden og jeg har jo siden erfaret at hun er superskøn. Årvågen, nysgerrig, rolig og tryg ved andre. Dejligt at blive onkel igen – og jeg har endda fået lov til at passe hende en smule i januar 🙂

Hverken Röskva, Óliver, Pder Most Garden eller msukskolen ligger på den lade side, så der er altid enten trommer eller saxofon igang derhjemme – og selvfølgelig masser af koncerter – og således også i Marts. Her det vist årets koncert på Gymnasiet med Röskva og jubilæumskoncert med Óliver på Svendborg Teater.

APRIL

Nu burde der selvfølgelig være et korbillede eller to, men historien er måske nærmere at de to små søskende besluttede sig for at sige ja til turné med efterskolen og derfor stor-nød en uge med farmand, masser af musik og skønne unge mennesker. Turnéen er altid en fornøjelse, men særligt i år var det hyggeligt, fordi begge unger besluttede sig for at tage med. Thor havde også Asta med og Óliver især nyder at være sammen med teenagerne fra OE.

Efter et par år eller fem eller syv så lykkedes det endelig. Troels lavede sit PhD-forsvar og blev godkendt, så nu er han ekspert. Store tanker om små ting. De gamle bød på mad efterfølgende – så tak for en hyggelig dag, godt gået, brormand 🙂

Vinteren slap åbenbart sit tag, så marts var også den første chance for at få luftet mountainbiken igen.

Máni mødte for første gang sin efterskole – og startede med tæt kropskontakt – her hængende på skuldrene på en af pigerne fra sin kontaktgruppe. Han klarede det i god stil.

Sveinn og Borghildur kom forbi. Vi havde forinden fået ordre om at finde et eller andet som Sveinn kunne hjælpe os med af håndværksmæssig karakter, og vi overvejede nyt køkken, men det endte med ny baksetkurv og minidrivhus.

Så besøgte vi også Jeppes kolonihave for første gang, Sommersky. Ikke som de københavnske kolonihaver, som indimellem blot er små ikea-parcelhuse, men nærmere at hyggeligt klondyke af brændeovn, trange rum og genbrug. Lige som det skal være.

I samme omgang hoppede vi også forbi bedstefar og en tur i den nærmeste klatrepark.

Og så en lille arbejdsrevolution. Jeg havde besøg af en tidligere kontaktgruppe – noget der aldrig er sket før. Måske fordi vi havde det helt særligt sammen, på trods af at de er meget forskellige.

MAJ

Haven eksploderede som altid om ørene på os. Vi tog det værste og lod resten stå – og begyndte at nyde udelivet i det som skulle vise sig at blive den varmeste sommer i Danmark i mange år. Nice. Gode venner, havbadning, bålmad og mountainbiking. Svigermors 40-årsgave, en ordentlig røvfuld båludstyr, kom til sin ret.

Og så en af årets sødeste øjeblikke. Da Máni stiller sig op foran hele Röskavs klasse, sammen med Röskva, og synger Justin Bieber karaoke – Máni er godt til meget, men der er nok andre end ham som er bedre til sang. Og netop derfor var det bare så virkelig fint. Der var et farhjerte der smeltede der…

JUNI

Martin blev gift engang, men vi nåede aldrig at holde en polterabend. Så det var på tide. Vi kombinerede en lækker båd til 1 mil., med adskillige rammer øl, et fort, en svensk ø og planer henad vejen. Det var ikke så ringe endda.

Hvad gør man når et stykke af haven har gamle betonrester, støbejern og tidsler? Bygger en terrasse henover. Af sibirisk lærk. Frida skal jo gerne kunne få en splint i fingeren uden af få kobbersulfatforgiftning.

Årets høst. Nu med rabarber som vi senere brugte i syltetøj, hvilket igen viste sig at blive til den bedste syltetøj vi nogensinde har lavet. Mums.

Så kom Troels forbi og tog et kajakkursus med mig. Et weekendkursus som gav adgang til Svendborg Kajakklub. Ikke dårligt. Jeg nåede dog kun at sejle 22 af de obligatoriske 50 km., så jeg har stadig noget at se til når klubben åbner.

Så var det Erlas tur til at få en PD. Hun klarede det i flyvende stil – selvfølgelig. Så nu er begge forældre blevet en uddannelse klogere. Det var fedt at gå i skole igen – og egentlig hyggeligt at vi gjorde det på samme tid, det var som de gode gamle dage på seminariet 🙂

Og så var det Mánis tur. Han klarede folkeskolen med bravour, også selvom han skulle skifte skole tre gange – det var så ikke en del af planen. Han havde gode klasser, fik masser af søde venner og står her med Alma, som han har kendt siden de begge to kravlede og åd jord.

De stolte forældre sender ham til sidste skoledag og afterparty på maskinen. Hvor han drak breezer lige foran næsen på sin far – og dansede med pigerne. God dreng 🙂

JULI

Juli startede med den bedste Roskilde i flere år. Jeppe D fra arbejdet, som har sort bælte i friluftsliv og kajak, bød mig ombord i Transporteren. Der var fede aftener med både gym-vennerne, Jeppe og Søren og en perlerække af lækre koncerter. Vi boede med de andre gamle i et område lige ved badesøen, så det var ganske simpelt perfekt.

Svigerfar fyldte 70 og for 10 år siden bød han på en tur til Kroatien. Denne gang bød han igen på ferie, så vi to til Tenerife i 14 dage. Det var en fantastisk ferie. Erlas gamle ven fra skoletiden, Matti, bor her efterhånden fast og hans kone har skrevet den mest populære islandske rejsebog om øen, så med den som pejlemærke fik vi også set meget mere end hotellet og poolen.

Efter Tenerife fortsatte sommeren under anderledes low-key forhold. Vi pakkede teltet og driblede til Ebeltoft for at nyde lidt sol med bedstemor, Troels, Clarissa og Frida.

Det blev også til en dagstur til ø-lejren på Lyø for lige at se de gamle venner. Röskva var ret pjattet med konceptet, så måske tager vi derover lidt flere dage næste år, hvis det kan passe.

AUGUST

Udenpå fyldte fruen 42. Indeni? Det skifter lidt 🙂

Og så blev det tid til at sige farvel til Máni, som skulle til at starte på Koldingegnens Efterskole. Der blev både afholdt farvel-dinner ude i haven for vennerne og så blev der også farvel-fejret med Alma, som skulle afsted på Vejstrup. Snøft – og nyd, nyd, nyd. Det indvarslede også en ny tid for rytmen derhjemme, men vi har vidst vænnet os til det.

Wakambaturen er blevet en fast augusttradition. I år prøvede mig og Sietske at komme med i den store bagedyst, det gik næsten…

Det var tæt på at jeg hev stikket på Tønder, ikke på grund af selskabet eller musikken, men fordi festivalen simpelthen ligger helt håbløst for mig og familien. Det er midt i skoleopstart, og særligt en efterskoleopstart med introuge, gør at festivalen bliver mere en stressfaktor end noget man glæder sig til. Så der er Tønderpause, ihvertfald i år. Men. Jeg tog afsted og selvfølgelig blev det godt, ustresset og musikalsk. Ligesom sidste år. I år fik den en ekstra tak med slægtshistorie, med besøg på diverse kirkegård og hos slægtninge. Et eller andet sted, så er det jo vores familie der har reddet Danmark fra Tysken, skabt den danske højskolebevægelse og udvundet landbrugsjord fra marskens fugtige greb. Cirka.

SEPTEMBER

Så blev han 16 år. Sweet sixteen. Nu må han købe øl, køre på knallert og knalde. Ikke så slemt endda, så længe han ikke kombinerer det.

Hende her fyldte også år, 11 af slagsen. Og nu fik DR sørme også øjnene op for hendes kreatalenter. Jeg fik fri fra jobbet og tog med hende til Aarhus, hvor der både ventede hotel, festuge, en meget glad datter og så aftenhygge med bedstemor. Jeg tog en galleri-vandring og kom til at lave et impulskøb til 4.000.- Men jeg kunne ikke lade være.

Til februar er der premiere på Kyndelmisse/lysfestivalen i Svendborg. Jeg skal levere levende ord sammen med Kåre Wangel, ligesom vi gjorde ti paraden sidste år. Det bliver noget med kæmpedukker, kunst, musik og en hel del mere.

Så kom Sveinn og Borghuldur på besøg, endda sammen med bedstefar, så det var en sjælden mulighed for lige at nyde lidt samvær. Dejligt når den slags sker.

Og sidst men ikke mindst, så flyttede Felix ind – en meget, meget sød killing, som vi fik fra Kinge. Meget kælen, meget legesyg og flottere end Simba. Desværre er Perle blevet gammel og sur, så vi har “mistet” én kat og fået en anden, men mon ikke de accepterer hinanden på et tidspunkt…

OKTOBER

Oktober blev den store relationsplejemåned. Startende ud med en fætter-kusine weekend i det sydfynske. Jeppe og pigerne kom og slog sig ned i tre dage, så vi gik ture, spillede spil og fik hygget os ind i efteråret med hyggechampen over alle.

Efteråsferien gik i år til Møn, for at se vores tidligere hjem; skolen på østmøn. Desværre var den til salg (igen) og ejerne var ikke i humør til at få besøg. Vi brugte i stedet tiden på et vandrerhjem i nærheden, med gåture på klinten og sightseeing i storbyen Stege. Tiden er ikke gået helt i stå siden vi flyttede – de har f.eks. omdannet sukkerfabrikken til et ganske hipt fabriksområde med gallerier og de obligatoriske bolchefabrikker og mikrobryggerier.

Så kørte vi til Göteborg for at besøge Erlas søster Inga – og se den lille nye. Hende og Jóndi har lavet samme omgang som os – tre børn i rap, to drenge og en pige. Det kan jo kun blive godt.

Og så havde vi sørme bryllypsdag – vi fejrede det med en gåtur sammen med ungerne 😉

På vej stoppede vi ved Troels og Clarissa som havde indbudt til aftenmad og hygge. Lou og Emil kiggede også forbi, så det var en fin afslutning på uge 42.

Og Felix var stadig cute.

NOVEMBER

Det lille projektmonster, bedre kendt som Röskva, har i flere år ønsket sig en Halloweenfest. Så vi gav efter. Sammen med en veninde fra klassen og hendes forældre samlede vi kræfterne og forvandlede hytten og inviterede til uhygge. Det gik , datteren var glad og min kone var yndig.

Spoken Word? Der var masser henover året. Workshops, sprogfestival, flere workshops, videooptagelser og nye talenter – så jubilæumsåret for PSFyn (10 år gammel i år) foldede sig ud i god stil.

Og et ret sjovt sammentræf var at både min egen og Mánis efterskole lavede teaterforestilling. Der var lidt forskel på udtrykket, men det var fedt at mærke hvordan Mánis efterskole havde givet eleverne frie hænder til at skabe en ret sjov fortolkning af “Midt om natten”. Begge efterskoler formåede ihvertfald at komme i mål med det som i virkeligheden er formålet med at bruge skoletid på at lave teater; at få sammentømret elevholdet på en ny måde, vise dem at man løfter bedst i flok og at man ikke når til et flot resultat uden at anstrenge sig lidt…

DECEMBER

Har selvfølgelig sine traditioner. Ude på friskolen stod den på spiselige nisselandskaber og kor med Óliver på shaker.

Da Troels og jeg begge holder jul i udlandet, så trommede vi sammen til juleweekend med Mutti. Der blev udvekslet gaver og smil – og Clarissa gav en juleklipning i køkkenet; vi siger tak, det er den skarpeste gryde vi har set indtil nu.

Så lykkedes det endelig. Efter at have boet 10 år i Svendborg fandt drengene hertil. Årets 12/12 kl. 12:12 fandt sted på Mellemvej. Med flammekastere, bandøvning og en hel del mere…

Og så ankom vi endelig til Island. Det har været en luksusferie af de helt store. Dage fyldt med familiebesøg, rideture, svømmehal, klatring, spilhygge, læsning – og vi har formået at undgå både indkøb, madlavning og opvask i to uger. Det fås ganske simpelt ikke bedre…

Den er god nok. Når man betragter nyhedsstrømmen og ser på termometret og så kigger på dette blogindlæg, så lever vi tilsyneladende midt orkanens øje. Det har været et fantastisk år. Og jo, det er selvfølgelig kun highlights der er beskrevet her. Der har været tvivl, kedsomhed, nye drømme, længsler, misundelse, frustration, uudholdelige tandsmerter og alt muligt andet – men alt i alt, så kan jeg ikke være andet end dybt taknemmelig. Så tak for i år til alle der slog vejen forbi; jeg håber vi ses næste år.

- Ingen kommentarer