…blogbogstaver fra det sydfynske
Så er det snart Ólivers fødselsdag – og han ville selvfølgelig have lidt gang i gaden. Så når han nu fylder 11 d. 28. januar, så må vi jo så gøre det bedste vi har lært og få de kære unger til at svede… Tænker lidt gamle øvelser fra søværnet kunne komme på tale 🙂
For en uge siden sad vi nær ved Ordrup i sommerhuset Wakamba. En herlig gammel hytte nær stranden, med divergente sovepladser, lille råhygge stue og sovepladser til alle. 14 mand høj. Det var virkelig en fed weekend. Ungerne var med det samme i vigør med kusinerne og det lod til at alle i familien for en gangs skyld var et godt sted i livet. Dagene gik med havbadning, brætspil, bål, rødvin, sol, limbodans, lysfotografi i natten, god mad og en heftig griner over bålet fredag aften. Det er priviligeret at kunne holde den slags sommerhusture og dejligt at Der Alte sponsorerede gildet. Og at man så endda kan sige at man nu har spist den undergrunds-kendte-for-hipsters-only syltetøj “Kvæde-Broccoli-Kanel” og stadig kan gå, det er jo ikke så ringe 🙂
…og det var fanme dejligt. Når vi nu har valgt at bosætte os på Fyn, så er det dejligt at vi har noget familie der kan træde til, når vi har brug for det. Borghildur kom forbi og gav både os og ungerne den store luksustur. Hun tog med børnene i skole, bagte vafler, vaskede tøj, passede ungerne så mor og far kunne komme i byen og, øh, være sammen, tog med til spejder, tog ungerne på shopping og café, lærte Erla at strikke strømper og var i det hele taget bare +medlem af det familiecirkus som kan præge en lærerfamilie med tre unger i slutningen af skoleåret. Det er ret hæsblæsende, skulle jeg hilse at sige. Jeg var superglad for at hun var her – og det ved jeg at ungerne (og Erla selvfølgelig) også var. Så tusind, tusind tak for besøget – det var hyggeligt, sjovt, familiært og tiltrængt 🙂
Vi må håbe at vores børn ikke bliver alt for trætte af os, for vi er jo overalt. Os. Forældre. I alle tre ungers forældreråd, i gymnastikforeningen og i garden. Vi har holdt os fra spejdertruppen so far… Hvorfor? Well, så sker der lidt. Tag nu denne her samling af forældrerødder. En inspirerende og sjov flok at mødes med. Så hytteturen med Ólivers klasse var superhyggelig. Det er et par uger siden, mens det stadig var forår. 21 unger, hjemmelavet bålmad, olympiade og undertegnede som, ganske modigt synes jeg selv, havde lavet et sanghæfte og fået arrangeret en guitar. Deres musiklærer i skolen er guld værd, for der ingen generthed at spore, når sommernatten bliver til midt om natten og andre guitarvenlige schlagere. Godt flankeret af skumfiduser og snobrød. Det var lækkert og klassesammenhold på højt plan 🙂
Vi spoler lige tilbage engang, der er jo lidt unfinished business. Denne blog bliver jo læst af både mor og mormor, så besøget hos dem skal jo lige med. Ikke kun på grund af taktisk høflighed, men også fordi det rent faktisk var hyggeligt. Det var ret tydeligt at se at mor havde glædet sig til vi kom – lejligheden var overordentligt pænt gjort klar og jeg hentede nye (okay, gamle) madrasser hos mormor, så ungerne kunne sove på noget andet end luftmadrasser. Således installeret, gik dagene med gåture, besøg på kattegatcentret (som var fint, med hajer, sæl-træning, interaktive dimser og sårn) – og en hyggelig 61-års fødselsdag med Bygholm og slænget i Aarhus. Ungerne elsker Ebeltoft, og velsagtens også deres bedstemor, så de synes altid det er hyggeligt at komme der.
En anden fin ting, er så at de også giver udtryk for at de glæder sig til at besøge oldemor. Oldemor er 86 år, er ved at have lidt høreproblemer og kan ikke tilbyde iPads, hoppeborge og candyfloss. Men til gengæld så kan hun tilbyde nærvær og oprigtig interesse, når hun spørger ungerne ud om hvad de laver i fritiden og hvordan det går i skolen. Og så ved de jo så også, at der altid vanker kage og sodavand i sofaen, hvilket ikke er så ringe. Det er en af de mere stædige og synkroniserede værdier, som ungerne har mødt hos deres forældre – for både jeg og Erla har altid taget dem med på besøg hos familiens ældre, uanset om det så var i Island eller i DK, fordi at det gør man – og sådan er det. Og så har de chokolade.
Vinterferien var passende hjemlig, med gode folk og lignende karma. At jeg så fik blodstyrtningslignende stress af at starte ud med en arbejdsdag fra 8:00 – 23:30 om mandagen og derefter knokle på i en projektuge på OE, det er en anden historie…
- 3 kommentarer til Ebeltoft og lignende konsekvenser af at have familie…
Så blev den mellemste bukkebruse endelig 10 år. Med “nye” (brugte Pearl) trommer og spritnye bækkener, tryllesæt, slik, penge, nye kort, tøj og meget mere på gavebordet. Óliver er stadig en topskøn og lækker unge, men det ved vi jo godt. Han har godt nok lige haft lidt mellemørebetændelse, hvilket har gjort ham halvdøv i et par uger, men det har han selv set humoren i – selektiv hørelse, tilsyneladende. Stadig glad for trommer og musik og har to meget nære venner, som han er meget sammen med. Skolen kan være lidt et blæs for ham, med op til 30 børn i klassen – og otte andre drenge, som – pardon my english – har en god andel af Svendborgs rottebestand på loftet. Men vi holder øje med ham, og hjælper ham igennem de ting han synes kan være lidt svære – og så elsker han stadig at få lidt ro og hyggetid på sofaen, det er et af hans store behov. Som vi gerne hjælper ham med 🙂 Anyway, tak for gaverne derude – vi fejrer dagen med lidt middag, og klassen var her i lørdags til biografaften, med lærred, popcorn og projektorhygge. Her er lige lidt Óliver classics:
Óliver, anno 2007…han løber nøgen rundt og går ud på toilettet. Så hører jeg Máni sige: “man skal altså åbne Óliver”. Min søn har som sagt helt bogstaveligt tisset på toilettet. Kravlet op på det og tisset – der stod også en spand i nærheden, som fik noget af strålen…. Jep Óliver, skal nok finde ud af verden. Hilsen Mamma.
Meget kan der siges om familiær hygge i julen, eller udvikling af relationskompetencen, som min bror vil kalde det, men i år valgte vi at smutte fra det hele og dyrke os selv i en træhytte i Sverige. Turen derop startede lidt bumlet med ni timers rookietur på Oslofærgen, hvor vi glemte at tage basale ting såsom mad og vand med op på færgen, og bildækket var låst af, så den stod på brætspil og en enkelt cafetariepizza istedet. Oslo lå hendækket i sne, imens vores ellers nyligt opdaterede GPS dumstædigt blev ved med at tale om rundkørsler som ikke eksisterede. Julehyggen med faldende snefnug og følelsen af at køre ud i eventyret blev dog en smule anstrengt efter fire timers mørkekørsel i de gudsforladte svenske skove, hvor natten kun blev afbrudt af sneplove og ensomme volvoer… Men vi ankom kl. 00:30, væltede ind i en dejlig varm hytte, med sauna, hvor al udstyr lå klart til os. Samtlige julegaver, juletræet og den medbragte mad kom hurtigt indenfor, og så kastede vi os omkuld i køjesengene. Mmmh. At sove i køjeseng som 40-årig. Gotta love it.
De næste seks dage stod den på ski, med næsten alle pister og lifter åbne. Vi forelskede os i Hundefjeldet, som bød på sjove skovløjper med trætrolde i landskabet, lyseffekter på sneen og skjulte højttalere med sange og bjældeklang. Ungerne kunne stadig køre på ski efter vores luksustur med Lars til Italien for to år siden, så vi fik hurtigt undersøgt alle pister og blev i Hundefjeldet i tre dage. Sälen består dog af fire områder, og vi fik prøvet dem alle i løbet af ugen. Kim fik væltet en svensker af stoleliften og stoppet hele liften, Óliver tog sin søsters ene ski og tog afsted, Röskva og Erla kom så meget på off-pist at de måtte tage skiene af og gå tilbage – og Máni? Tja, han fik slet ikke tumpehuen i år, så han klarede det i fin stil.
Og så var der jo lige den detalje med juleaften. Den 24. dec. lukkede de bakkerne tidligt, så vi kom tidligt hjem og fik gang i gryderne, brætspillene og det medbragte plasticjuletræ (Jo, jo, Ingvar, nu har jeg også gjort Det Slemme) – og hængt mormors islandske, hjemmesyede julepynt på. Den medbragte flæskesteg fik sprøde svær og den svenske brev-camping-sovs smagte ungerne og så er lykken jo i hus. En dejlig, hvid juleaften med masser af gaver og råhygge og en ret kort tur gennem hytten med “Nu’ det jul igen…”
Kunne vi finde på at gøre det igen? Ja, da. På trods af lidt korte pister og en dag med minus 18 grader (de fleste dage lå den på minus 8 – 9), så er Sälen et fedt område. Man kunne måske overveje at tage et sted hen med lidt flere stolelifter og længere pister, men for en familie, hvor ikke alle kan det samme og har samme udholdenhed, så er det perfekt…
Turen hjem var lidt en hård nyser, med afgang kl. 08:00 i Sälen og ankomst kl. 23:30 i Svendborg samme dag, men vi tog tyren ved hornene og holdt den kørende ved hjælp af sukker, popmusik og bilquiz. Så nu er vi hjemme igen, klar til at fylde huset med gode folk og holde nytår 🙂
