Dage ved Vesterhavet

Så er påsken vist ved at være endegyldigt slut, men ferien har også været udnyttet max. Den blev afsluttet med en tur i Dayz Seawest, et Danland-lignende resort syd for Ringkøbing med et mere aktivt islæt, som bød på både badeland, badminton, bowling, minigolf og en del mere. Det var mor der havde inviteret, så vi drog derover med Troels og Clarissa og havde fire fede dage sammen. Der er stadig et stykke vej endnu, før drengene synes det er sjovt at spille minigolf mod deres far og onkel (“Jeg spiller ALDRIG minigolf igen” – Citat: Máni (han gjorde det så dagen efter)). Dagene gik med både brætspil, madlavning i hytten, Clarissa fik forårsklippet 4 x The Linnets, vi fik blæst sjælen igennem ved Vesterhavet og der blev badet, snakket og hygget. Så tak for turen, mutti, det var superhyggeligt og en dejlig afslutning på en god påskeferie 🙂

Tur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavet

Tur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavetTur til vesterhavetIMG_20170415_201330775_HDRIMG_20170415_201345832_HDRIMG_20170414_172230906IMG_20170413_185610450IMG_20170415_125312932unnamed (4)unnamed (3)Tur til vesterhavet

PS: Jeg har stadig banerekorden i minigolf, Troels. Og i Bowling. Just saying 😉

- 1 kommentar til Dage ved Vesterhavet

Sommerhustur til Laaaangeland

Så lykkedes det at komme med The Madsens i sommerhus. Vi lånte deres forældres hus på Langeland, og mens damerne tog ungerne i bilerne, så lånte jeg Stefans landevejscykel og tilhørende spandexkostume og sammen cyklede vi de 30 km. til Langeland. Jeg bliver nok aldrig landevejsrytter – jeg synes broer og bakker er meget sjovt, men den lige landevej i modvind, som kræver stamina og ikke giver afveksling, det er ikke min kop the. Så hellere mountainbike-leg i skoven. Solen skinnede og vi fik strakt både ben og tanker, ungerne storhyggede, Óliver og Asger sov i telt og alt i alt var turen en god forårsbebuder 🙂

2017-04-06_03-34-18Tur til LangelandTur til LangelandTur til LangelandTur til LangelandTur til LangelandTur til LangelandTur til LangelandTur til LangelandTur til LangelandTur til LangelandTur til LangelandTur til LangelandTur til LangelandTur til LangelandTur til LangelandTur til Langeland2017-04-12_12-37-532017-04-12_12-37-34

- Ingen kommentarer til Sommerhustur til Laaaangeland

Óliver 12 år

Der er ingen tvivl om at en af de bedste beslutninger vi har taget som forældre, var at flytte Óliver på friskole. Ikke at Röskva og Máni ikke også ville kunne trives i de samme frie rammer, der er bare det lille aberdabei at Máni og Röskva trives hvor de er. Men. Tilbage til ham Óliver. Vester Skerninge er på mange måder en fantastisk friskole, med sindssygt dygtige og charmrende lærere, luftige omgivelser og grundsolide værdier. Samtidig er det også en lille lokalskole, som indimellem lukker sig om sin egne referencer og orienteringer mod hvad der er vigtigt. Og måske var det grunden til at Óliver gerne ville have hele klassen hjem til fødselsdag. Så han kunne vise de lokale “landbørn” hvordan han boede inde i “storbyen” – eller for at vise sin fortælling frem, fordi han glad for hvor han bor. Så det gjorde vi. En uge for tidligt, da han skal på musikweekend næste weekend (hvor han ellers reelt fylder 12), men bedre tidligt end aldrig. Så vi havde hele flokken hjemme til at fejre det sidste år, inden Óliver bliver teenager. Vi bød på burritos og udeleg i mørket og alt var lige som det skulle være – og hr. og fru Bonghår klarede skærene i stiv arm, selvom vi måske nok havde glemt hvor sindssygt det er at fylde sit hus med 20 børn på 12 år. Dét er dælme skør butik. Hurra for ham, hurra for os og hurra for den lille friskole 🙂

OI000009OI000012OI000011OI000010

OI000013OI000014OI000016OI000020

OI000017

- Ingen kommentarer til Óliver 12 år

Tur til Berlin

Erla havde jo fået et godt tilbud fra mor, så hun tog Röskva med til Rom – og imens tog mig og Máni så med Óliver og garden på koncertturné til Berlin. Det mindede meget om de ture drengene har været på med efterskolen, så det var nemt at finde rundt i. Der var masser af bushygge og fællessang, koncerter med garden, råhygge på hotellet og god mad. En af aftenerne spurgte jeg om drengene ville med ud at bowle, og det synes samtlige teenagere så var en god idé, så jeg endte med at tage en mor og otte teenagere ud i Berlins natteliv, for at finde et bowlingcenter. Der var gang i gaden. Derudover fik jeg også endelig set monumentet for de myrdede jøder, Treptow park, DDR Museet og Mauermuseet, altsammen ting jeg ikke har set før, trods en del ture til Berlin.

Det er en lækker by – nem at komme rundt i og med nogenlunde humane storbypriser. Det ville være fedt hvis der var lidt flere små butikker istedet for alle de mange indkøbscentre, men måske har jeg været i den forkerte bydel. Lidt billeder til at fornøje jer med…

 

Tur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder MostTur i Berlin med Peder Most

- Ingen kommentarer til Tur til Berlin

Næste feries skill: jonglering

I efterårsferien lærte vi at løse Rubiks-ternigen, hvilket så gjorde at Máni har en fin lille samling nu. Og her i weekenden var der så både verdens flinkeste gadfest, klovnefestival og teaterfestival på samme tid i byen. Og vi hyggede og gik omkring og sagde hej og mødte Peter – som er tidligere OE´er og som jeg har spillet i “PSFyn og Guldkalvene” med. Drengene synes han var sej, Peter synes jeg er sej og jeg synes Peter er sej. Så vi var ret seje, allesammen. Men Peter var sejest, for han kunne jonglere – med 7 bolde. Derudover har han startet Cirkusrummet nede på havnen, og så tog han sig tid til at give Oliver og Máni en samg for jonglering. Så det er nu aftalt: i sommerferien lærer vi at jonglere…

IMG_20160520_165929990IMG_20160520_182832549IMG_20160520_183601426_TOPIMG_20160520_184232273_HDR

- Ingen kommentarer til Næste feries skill: jonglering

Friskole

Vi er fans af folkeskolen, vel naturligt nok. Vi kender ufatteligt mange fantastiske mennesker som arbejder der, og flere steder arbejder de mere innovativt og krativt end på de frie skoler. Og vi mener også der en stor værdi i at ens unger møder børn fra andre steder i livet, en lige den andedam de selv kommer fra. Men Óliver har i længere tid ikke været glad, og i det store og hele så er det nok mest et udslag af en skolereform og en spareøvelse der har udløst det. Lange skoledage i en klasse med 28-30 elever var ikke godt for ham. Han var tit ked af det når han kom hjem og havde heller ikke overskud til legeaftaler. Så nu tog vi beslutningen.

Óliver starter i morgen på sin 4. uge på Vester Skerninge Friskole. Og i tre uger har han været glad og beskidt når han kom hjem. Det er en lækker friskole som ligger 12 km. uden for Svendborg, i byen efter Ollerup. Med store udearealer, morgensang hver morgen, fag som Gaia og Filosofi, udeskole hver onsdag, tysk fra 4. klasse, idræt to gange om ugen, børnekor hver fredag og et lærerkollegium som virkelig trives. Så nu tager han bussen selv hver morgen og kommer glad hjem. Og forældrene står en smule overraskede tilbage, glade og overvældede over at et skoleskift kan forandre en dreng så meget.

Så skal vi så også lige vænne os til at blive friskoleforældre. Der er allerede indkaldt til både forældrefest, kvindeklubmøde med havbadning, fest for årgangen, skraldeindsamling til innovationsugen og så videre. Men mon ikke vi klarer det også?

Så næste gang du ser Óliver, så spørg til hans skole – der er sikkert noget nyt at fortælle. Og med hensyn til hans søskende, så er de superglade for at gå der hvor de går nu – at vi så har tre børn på tre skoler er lidt underligt, men så længe de trives i det, så er forældrene glade 🙂

- 2 kommentarer til Friskole