Der er ingen tvivl om at en af de bedste beslutninger vi har taget som forældre, var at flytte Óliver på friskole. Ikke at Röskva og Máni ikke også ville kunne trives i de samme frie rammer, der er bare det lille aberdabei at Máni og Röskva trives hvor de er. Men. Tilbage til ham Óliver. Vester Skerninge er på mange måder en fantastisk friskole, med sindssygt dygtige og charmrende lærere, luftige omgivelser og grundsolide værdier. Samtidig er det også en lille lokalskole, som indimellem lukker sig om sin egne referencer og orienteringer mod hvad der er vigtigt. Og måske var det grunden til at Óliver gerne ville have hele klassen hjem til fødselsdag. Så han kunne vise de lokale “landbørn” hvordan han boede inde i “storbyen” – eller for at vise sin fortælling frem, fordi han glad for hvor han bor. Så det gjorde vi. En uge for tidligt, da han skal på musikweekend næste weekend (hvor han ellers reelt fylder 12), men bedre tidligt end aldrig. Så vi havde hele flokken hjemme til at fejre det sidste år, inden Óliver bliver teenager. Vi bød på burritos og udeleg i mørket og alt var lige som det skulle være – og hr. og fru Bonghår klarede skærene i stiv arm, selvom vi måske nok havde glemt hvor sindssygt det er at fylde sit hus med 20 børn på 12 år. Dét er dælme skør butik. Hurra for ham, hurra for os og hurra for den lille friskole 🙂
