Så blev den mellemste bukkebruse endelig 10 år. Med “nye” (brugte Pearl) trommer og spritnye bækkener, tryllesæt, slik, penge, nye kort, tøj og meget mere på gavebordet. Óliver er stadig en topskøn og lækker unge, men det ved vi jo godt. Han har godt nok lige haft lidt mellemørebetændelse, hvilket har gjort ham halvdøv i et par uger, men det har han selv set humoren i – selektiv hørelse, tilsyneladende. Stadig glad for trommer og musik og har to meget nære venner, som han er meget sammen med. Skolen kan være lidt et blæs for ham, med op til 30 børn i klassen – og otte andre drenge, som – pardon my english – har en god andel af Svendborgs rottebestand på loftet. Men vi holder øje med ham, og hjælper ham igennem de ting han synes kan være lidt svære – og så elsker han stadig at få lidt ro og hyggetid på sofaen, det er et af hans store behov. Som vi gerne hjælper ham med 🙂 Anyway, tak for gaverne derude – vi fejrer dagen med lidt middag, og klassen var her i lørdags til biografaften, med lærred, popcorn og projektorhygge. Her er lige lidt Óliver classics:
- Ingen kommentarer til 10Óliver, anno 2007…han løber nøgen rundt og går ud på toilettet. Så hører jeg Máni sige: “man skal altså åbne Óliver”. Min søn har som sagt helt bogstaveligt tisset på toilettet. Kravlet op på det og tisset – der stod også en spand i nærheden, som fik noget af strålen…. Jep Óliver, skal nok finde ud af verden. Hilsen Mamma.