Bronze

Så blev mit 4. DM i Poetry Slam afviklet, og jeg endte med en fortjent 3. plads. Det var fedt at mærke at man stadig kunne snige sig til toppen i DM – og ganske i orden at tabe, for gud ved hvilken gang, til den dygtige, rolige, underholdende og indsigtsfulde Lasse Nyholm. Jeg har jo tabt til ham så mange gange, at hver gang jeg vinder over ham, så er alt andet ligemeget. Årets oplevelse til slam var også noget ganske andet end sidste år i Aalborg, men det har måske mere noget at gøre med de tektoniske forrykkelser der skete i forhold til min egenperception af hvad fa’en slam egentlig går ud på – for mig. Det er en publikumssport – der er aldrig nogen som er kommet langt i Poetry Slam, uden at have underholdt publikum. Ikke underholdt som i underholdt, men underholdt som i påvirket og bevæget. Det kan gøres på mange måder, men man bliver nødt til at være inkluderende og ramme folk, så de kan spejle sig i det du står og siger. I slam er der tusind veje til Rom, og uagtet at jeg sikkert kunne læne mig op ad en Nyholm eller en Hauge eller Dyreborg-stil, så har jeg nok fundet min egen efterhånden. Den har noget at gøre med lydlighed, dialogiske tekster og billedeskabende situationer – tror jeg. Noget med også at se på sproget og munden som et instrument og tænke i stemmer, konsonanter, stereotyper – og så forhåbentlig få presset lidt kritisk stillingtagen ned i formen. Åh, gud. Jeg er begyndt at skrive som min far. I skulle se hans SMS’er. Det er kodesprog, selv for interne. Nå, jeg må videre, der skal stilles op til Ólivers fødselsdag 🙂

- Ingen kommentarer til Bronze

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.