Og jeg der troede jeg kun var en svamp i weekenden
Åh, Vinterferie, din fræksak.
Sikke fint. Et blæs, rettere sagt. Vinterferien var i sit gode lune. Først tog vi til Mols, og lullede os ind i den krammer, som kun Hus Linnet kan give. Det var dage med månebakketure, masser af brætspil (vi fik spilet 14), morgenboller, pandekager og aftenslapper på sofaen. Det kort sagt intens råhygge i fire dage…
D
Vi afsluttede besøget med lidt tøjshopping hos Per og Kirsten i deres tøjbutik, hvorefter den stod på kaffe og kage hos oldemor og aftensmad hos bedste mor. Der var faktisk ingen kriser. Næsten ingen. På nær at jeg synes at Matador / Monopoly er et brætspil som udelukkende er baseret på held og ondskab. Og det bryder jeg mig ikke om. Og så måske også den kondi-krise jeg fik af at skulle holde trit med en 6-årig pige op og ned af skrænterne…
Om fredagen kom Troels og Clarissa så til Svendborg for at passe ungerne, mens jeg blev inviteret på min julegave, en teatertur til Kolding for at se Elle Belle Bolle på Mungo Park, inklusiv hotelovernatning og middag. Kolding er skam en fin by. Det var teaterstykket også. Der var ting ved Kolding, som fik mig til at mistænke byen for at være skjult contender til et twin-peaks afsnit (hvorfor står der 80+ mennesker i kø til Crazy Daisy allerede kl. 18:30? Og hvorfor går der ingen busser om lørdagen?) . Men lækker fredag, det var det. Lørdag tog vi til Trapholt. Dejligt museum. Med Evarristti blendere, stole-udstilling og Søren Solkær fotostater. Ganske fint mix. Vi så også Arne Jakobsens Kube-sommerhus. Det er f… grimt, set udefra – men tanken er da ret fin. Og lidt sjovt at se at Ruth og Åge faktisk har haft en pæn sjat Arne Jakobsen design, der var meget som var genkendeligt fra mine barndomsår på Hagenstrupvej. Henad aftentide tog vi så mod Odense og forvildede os ind i en burger, og fandt ud af at der spillede Balkan-Punk fra London i Svendborg – så hele turen blev afsluttet oppe under loftet med The Great Malarkey (se dem!), et otte mand stort band fra London, som har både strygere, blæsere, harmonka og en forsanger som er lille, sej og sød – og med garanti lesbisk. Og i dag tog vi så lige til fødselsdag og blev forkælet med solskin og lagkager. Luksus. Og nu er vi klar til 5 ugers hverdag, inden jeg og Máni skal på turné 🙂
- 1 kommentar til Åh, Vinterferie, din fræksak.
Slam Bam
Så er DM i Poetry Slam overstået. Det var en fed aften med søde mennesker. Resultatet, som jo nok er velkendt nu, er at jeg røg ud i 1. runde. Det er altid en lidt hård mavepuster at få, men jeg lå som nummer tre i rækkefølgen – og så var jeg ikke sjov (jeg lavede et slam om Yahyah Hassan og hård barndom). Det var comedy som var på plakaten i år – der var endda en som kom i finalen på at lave en Jørgen Leth og sige “kneppe” – og så er barrem jo lavt sat. Det er en gammel, gammel diskussion, som vi også har haft på Fyn utallige gange. SKal man lefle for publikum og være sjov og gå efter pointene – eller skal man være dumstædig og insistere på at Poetry Slam også gerne må være alvorligt, sprogligt interessant og lydligt spændstigt? Nå. Men jeg er fuldt ud tilfreds med min ene fremførsel, omend det var utaktisk af mig – og jeg havde det måske lidt på fornemmelsen…og lidt ærgeligt, da mine runde to og tre slams var væsentligt mere comedy-orienterede…
Artikel fra Nordjyske – lidt mavesur, men rammer nu meget godt… Bornholms Stemme – Nordjyske.dk
“Men det viste sig, at det ikke kun var dommerne, der foretrak Sara Hauge. Det gjorde et flertal af den gigantiske skare af publikummer i Studenterhuset også. Og derfor lykkedes det for første gang en kvinde at blive Danmarksmester i poetry slam: Sara Hauge.
Hun kvitterer med aftenens fjerde digt. Denne gang handler det om at få en lillesøster og blive tilsidesat af forældrene. Ikke videre originalt. Men igen: voldsomt morsomt.”
Min planlagte rækkefølge:
lande vi normalt sammenligner os med
Gider du række mig den der sorte
Saras vinderslam:
…men det her er også sjovt…dårlig mund-aflæsning:
Nyt kamera
Gæt hvad Kim lige har bestilt 🙂 Efter at have læst om kameraer og linsesystemer i mere end fire uger, så er jeg ret sikker på at jeg har valgt det helt rigtige. Og da jeg nu har en linse til det i forvejen, så kunne jeg godt finde på lige at købe en 25mm f1.8 med på vejen. Det får stjerneanmeldelser både her og der, og jeg glæder mig som en vild abe til at få det.
…og min far lugter stadig
Så er det ved at være sidste workshop. Jeg var i dag tilbage i de gamle riller, og slog mine folder på Gudme skole, aka. Stokkebækskolen. Det var superhyggeligt. Gamle kolleger, personlige snakke, elever der kunne huske mig – og som også savnede mig som deres musik- og dansklærer. Dejligt. Óliver var lidt syg i går, så han fik en dag med far, og valgte at være med hele dagen. Han hørte hele vores workshop, og brugte også skrivetiden til at skrive sit første slam og har gjort mange af de rigtige ting. Genkendelighed, overraskelser og gentagelser. Meget fint – og til stor jubel, som det ses… Og da vi kom hjem, så spurgte han om jeg ikke ville installere det der Poetry Slam program på hans computer – og jeg fortalte ham at han allerede havde Word. I morgen vil han slamme for sin klasse, og han har allerede planer om at skrive tre slams mere 🙂 That´s my boy 🙂
“Jeg glæder mig til i morgen”
af Óliver Emtekær Linnet
jeg gleder mig til i mogren for jeg skal nemlig se en hipi . jeg vonede op og
nu sku jeg ænlig se en hipi så mig og min mor gik ud for at se på hipier men
hipin var ikke som jeg havede hørt den havede ikke nogen bonggotromer
eller solbriler i stedet havede den bazoka og motersav og sage skrid
kælinger og da det var vinter tød snemanen i kulen og da det var nyt år
stod soldaterne med bamser og dronengmagræte sage jolo og spiste
buger og pizza og mormor som plade at side i daglistun var i fitni-senter
og ude at køpe sko og far han lågter stedi som sydvanli af pis så nu er mit liv
blive omvent for evit og altid
…og det her er så min datter, som har øvet den kendte “Gangnamhåndstand”…
…næste uge kommer de
Det er klart. Dagen før Olympus frigiver deres OM-D E-M10, kommer Fujifilm med en lækker sag til deres X-Serie…
Rotter på loftet
I morges blev jeg vækket af en rotte der kravlede rundt ude i skunken. Den må have vejet mindst fem kilo. Jeg var helt sikker. Det var en bestemt rotte. Med et formål. For den brugte også sine forben, galopperede på alle fire. Det gør man ikke hvis ikke man har et mål i livet. Jeg kan huske at jeg tænkte at det var noget møg, og at jeg synes den var dum og at jeg undrede mig over hvad den gjorde, når den nåede til loftet. Nu blev jeg nødt til at fange katten og lukke den inde i skunken til rotten var fanget og dræbt. Men måske ville rotten vinde, eller katten ville fare vild – og så skulle jeg derind. I mørket. Mens børnene ville stå og vinke farvel, til deres far som kravlede ind efter døde katte og rotter med et formål. Jeg vendte mig om på siden, og fandt ud af jeg slet ikke sov i Ólivers værelse. Til gengæld åbnede Röskva døren, og spurgte om jeg havde hørt fra Shane – og i baggrunden trampede drengene videre ovenpå, åbenbart fast besluttede på at vække deres far med lyden af viljefaste 
skadedyr…
Lørdagshygge…
