For 2½ år siden solgte jeg alt mit fotoudstyr. Et Nikon D7000, med en 50mm, en zoom, to paraplyer og to trådløse blitz. Manden fra Herning var glad. Derefter købte jeg et lilla Nikon pocket-cam til 800.- Mage til lort. Derefter byttede jeg mit gamle analoge Canon spejlrefleks, og fik et Olympus PEN E-PL1 til 2000.-, med en 14-42mm 3.5-5.6 zoom. Og det har jeg været glad for. Det har holdt til 3 x Roskilde, Islandsture, vesterhavsture, familie liv og meget mere. Og det virker stadig upåklageligt… Men. Det er ikke et Nikon D7000.
Jeg kunne ikke drømme om at gå tilbage til D-SLR kameraer. De er fede, men de er så store og kluntede, at jeg sjældent fik dem brugt. Så PEN er et godt kompromis. Men selvom jeg er glad for mit PEN, så ramte Fujifilm X100 en nerve hos mig. Det er så lækkert at se på. Ja, undskyld, men man er vel æstetiker. Og med Fujifilms nye sensor, så tager det sublime billeder, særligt i lavt lys. Storebror X100S er endnu federe – men det er lidt for overdådigt at betale 8.199.- for et kamera, hvor linsen ikke kan skiftes… Så det blev lagt på hylden, efter en måneds fantaseren.
Fujifilm havde ramt noget med deres design – og mit aflagte Fujifilm som jeg brugte de år vi boede i Island, var jeg også glad for – så jeg begyndte at se på deres X20 til små 4.000.- Fantastisk kamera. Virkelig. Utrolige billeder, HD video, optisk søger osv. Men. Samme trælse problem. Linsen kan ikke skiftes ud. Ikke at jeg har svælget i linser tidligere, jeg kan bare godt lide tanken om at have muligheden. Well. Hvis jeg skulle et skridt op, så begyndte det at hedde X-Pro serien. Der koster et hus altså 11.000.-, uden linse. Tak for kaffe. Som om…
Så jeg satte mig lidt slukøret tilbage, og kiggede på mit PEN. Det virker jo fint nok. Tager okay billeder. Men, det klør i fingrene efter at komme lidt tilbage til mine år med D-SLR.
Og så skete det. Jeg ved ikke hvordan det er fløjet under min radar, men jeg fik øje på OM-D serien fra Olympus. Samme type linse som den der sidder på mit PEN, og med ligeså gode egenskaber som et Nikon D7000, bare i en Micro Four Thirds Formfactor. Samtidig kan man også bruge alle linser fra Panasonic, og med deres 20mm 1.7 linse, så kommer alle billeder jo til at se godt ud. Deres OM-D E-M5, som kom i april 2012, er en drøm af et kamera. Her i netop den kombination:
Det ser pissegodt ud, er mindre end et D-SLR, tager fantastiske billeder og udmærket video – og har et stort udvalg af linser. Desuden bakker både Olympus og Panasonic op om formatet. Fra nyt koster det 6.400.- for huset. Man kan få det brugt på DBA fra 4.500.- Og hvis man dodger tolden, kan man måske få det til 4.000.- på eBay eller Amazon. Der er bare et problem. D. 29 januar kommer Olympus med dets afløser. OM-D E-M10. Og det skulle man så tro var godt, men jeg er ikke sikker, for folket på nettet tror at OM-D E-M10 bliver Entry Level, hvilket vil sige at det bliver et opgraderet OM-D E-M5 på nogle punkter (Wi Fi, bedre søger, ny processor), men bliver nedgraderet på andre (3 akse billedstabilisering imod 5 akse, manglende vejrforsegling). Desuden kan der sikkert gå måneder før det er til at købe – og jeg vil have et nyt kamera snart, tak… Det der så forhåbentlig sker, er at OM-D E-M5 kommer på udsalg. Så er det bare om jeg kan være tålmodig 🙂 Boys need toys. Jeg håber jeg har et nyt kamera mellem hænderne inden vinterferie. Og hvis ikke der, så ihvertfald inden turen til Island i påsken. Og hvis ikke der…så har jeg stadig mit PEN 🙂
…og hvis du nu tænker at du selv har fået lyst til et kamera, men ikke gider det der pjat med linser – så tror jeg det nye Olympus Stylus 1 er ret fedt – men det er altså sjovere at tage billeder med kamera, hvor man kan kontrollere dybdeskarpheden (altså et med udskiftelig linse). Så efter selv at have været i seng med store Nikon og Canon og deres spejlreflekser siden 1992, så har jeg valgt side og sværger nok fremover til Micro Four Thirds – og jeg vil anbefale dig at gøre det samme :-).
- Ingen kommentarer til Åh, lympus…
