Kategori: Kims blog

Sådan ser de ud, anno foråret 2021 🙂 Máni i 2.g og med kørekort, Óliver på vej mod efterskole efter sommeren og Röskva på vej i 8. klasse på friskolen. Tak for dem <3 Vi er meget taknemmelig for deres måde at være unge voksne på; de er sjove, betænksomme, kreative, kloge – og selvfølgelig også dovne og småblæste, men damn, hvor er de livsbekræftende at leve livet med, også når de er teenagere til randen 🙂

Vi kan jo godt mærke at de ligeså stille begynder at have mindre og mindre behov for os, så vi har haft en del snakke om livet i 40’erne. Min mormor lovede mig at det var de bedste år i livet, og jo, de er da gode, men der er da også ting som forstyrrer og rumler. Som forælder er man jo efterhånden reduceret til vicevært, og hvis viceværten så bare skal vente til den sidste beboer er flyttet ud, så tænker vi at det er ret essentielt, at viceværterne også husker at have det sjovt. Både sammen og hver for sig. Og så er der jo det fandens ved det, at alting er første gang. Det er første gang vi har et barn med kørekort. Det er første gang vi har tre teenagere. Hvordan gør man lige det? Og hvis nu en livsmening har orienteret sig mod at være en god far eller mor og opbygge det gode familiesamvær, hvad gør man så – og hvem er man så – når den orientering begynder at smuldre, eller ihvertfald blive til noget andet. Så det der med at 40’erne bare er nemt, det er ikke helt vores billede af det. Og hvis man så kigger mod ens omgangskreds, sp lader det til at løsningerne enten hedder få en hund, eller bliv skilt, eller køb et sommerhus, eller få en efternøler. Der er ikke rigtig noget af det som er indlysende for os, så vi må se hvad der sker. Hvis du sidder som 50-årig og har svaret, så skriv gerne en kommentar 🙂

- 1 kommentar til De tre guldklumber

Erla gave mig en vandretur på Kaninoen i gave, så vi kunne være lidt kærester og samtidig lige få gået vores nye vandrestøvler til. Vi har jo lidt planer om at hive en flok lokale venenr med op til Island på et tidspunkt og så vise dem naturen. ‘

Kaninoen er en 21 km. lang vandrerute på Endelave, en lille ø i Horsens fjord. Så vi stævnede ud og fik gået 21 km. den første dag, overnattede på Endelave Kro og gik så 7 km. den følgende dag. Dejlig tur, med alt hvad vi trængte til – så tak for gaven, den skal ikke byttes <3

- 2 kommentarer til Kaninoen

Msåke er det meget godt lige at skrive lidt om de gode sider af arbejdet, når jeg nu engang imellem får lidt lange løg af selvsamme arbejdsplads. Det er sikkert naturligt, i alle forhold går det jo op og ned.

En af fordelene ved at være på OE, er at der indimellem er mulighed for at tage familien med til kulturoplevelser – så Erla og Röskva var ude at se Kalles Trommeshow. Sjov fætter. Han har lidt gjort det samme som Rune Klan; taget noget han kunne finde ud af og så tilsat show og komik. Det var en spraglet landhandel, men også et bud på musikerliv.

Derudover var jeg vanen tro med-instruktør på årets musikteater, i år var det “Ud af den blå”, et musikteater med udgangspunkt i den blå højskolesangbog. Det blev supermusikalsk, naturligvis, og det er jo også en af de fede ting ved jobbet som efterskolelærer, at man kan være med til den slags kreative kaosprojekter.

Udover at jeg i år har fået et nyt valgfag, “Forfatter du det?” som handler om skrivning, så hjalp jeg også projektklassen med at udgive en moppedreng af en novellesamling på 355 sider. den er blevet superflot og det var et af de projekter som de lavede under nedlukningen. Lidt fedt at den tid har kastet noget særligt af sig på en god måde.

Og her står jeg på Skarø sammen med Jeppe, skolens friluftsmand. Jeppe er også min partner-in-crime på Roskilde, så vi har mange gode timer sammen. Det her var første gang jeg krydsede sundet til en af de sydfynske øer, og det gik fint, så der er flere eventyr der venter 🙂

Godt at huske på de gode tider indimellem 🙂

- Ingen kommentarer til Arbejdsliv anno 2021

Erla fik en kærkommen Valentinsgave i år – hun slap for mig og ungerne i to dage. Det var hun meget glad for 😉 Det var min mor også, da vi besluttede os for at tage til Ebeltoft. Da vejrudsigten så ud til at smelte den sidste sne væk, så fik vi spurgt lokalkendte om hvor den bedste kælkebakke var. Den blev leveret af Basballe i Ebeltoft Bjerge, så tak for det.  Resten af tiden blev brugt på råhygge, god mad og et par dage på vandrehjemmet, som er en af favoritovernatningsstederne.

Efter mange måneders nedlukning, så begynder det at knibe lidt med at finde nye steder i lokalmiljøet. Vi fandt dog et alligevel – Stige Ø ved Odense, som blev afsluttet med Galschiøts Galleri, som ligger tæt på. Fedt sted, kan anbefales.

Tiden blev også brugt på at hjælpe Søren og Sofie med at flytte ned i midtbyen; det er superhyggeligt at de er kommet så tæt på – og dejligt at være med til den slags overgangsriter. Men man begynder jo selv at blive lidt flytte-skruk…

Efterskolejobbet blev heldigvis også noget andet end video. Jeg skulle bruge en dag på, at levere muleposer med kærlighed og godter til 12 af eleverne i København. Og det gjorde jo at jeg både kunne se Jeppe og pigerne, se Troels nye hus, tjekke op på Mejse, Louise og Emil – og så endda se de to onkler, David og Martin. Tophyggeligt.

David og Martin / Baal og Brand var en del af Copenhagen Light Festival og jeg hjalp dem med at sætte lidt op på Kongens Nytorv. Men den slags er ikke kun forbeholdt hovedstaden, det er heldigvis også kommet til Svendborg, omend det er en meget, meget spæd start.

Og februar? Det er jo også fastelav. Så det gjorde vi 🙂

- 1 kommentar til Februar

Nedlukning, endnu en gang. Hvad gør vi så? Jeg køber musikudstyr, ligesom sidst. Kattene splatter ud og vi prøver at efterligne. Vi går ture. Købe brætspil. Cykler. Rydder op på loftet – hvilket så skabte en af de sjoveste familieaftener i lang tid, da vi fandt BeyBlade-legetøjet. Damn, det var sjovt, der var høj musik og battle i køkkenet hele aftenen, og jeg var faktisk ret god til BeyBlade, selvom jeg blev slået på målstregen 🙂

Så det går, selvom årstiden gør at vi bliver nogen indeprutter.

- Ingen kommentarer til Slask

Det var cirka et år siden , vi havde en af vores bedste skiferier med TheKrygers, og for at fejre det og undgå at blive sindsyge – og måske snuse lidt til det her liv som sommerhusejere, så lejede vi et sommerhus på Langeland. Det var et klassisk udlejningssommerhus. Stort og med spa, men med knap så meget charme og gamle træer i haven. Et sommerhus på Langeland kunne være ret perfekt, men vi skal nok ikke købe det lige nu, da så ville minde lidt for meget om at købe et hus i 2008, og det har vi jo prøvet. Vi proppede bilen til randen med spil og musikudstyr, og så var der en smule plads tilbage til tøj og mad. Hyggeligt? Jeps. Og Langeland er drønhyggeligt.

- Ingen kommentarer til Tur til Langeland

“Ved du hvad, mit barn, din farfar, han har engang været på noget som hed skiferie. Hvor der var sne ned af bjergene.” sagde Máni og kiggede på den drengen.
Jeps. Sådan er det nok om 40 år. Men lige nu, der kan vi åbenbart stadig være heldige. Så selvom vi kun har to halvfesne kælke tilbage, så har vi udnyttet sneen til fulde. Og det er da også rart at bo ved siden af byens bedste kælkebakke, så kan man lige tage den efter aftensmaden.

- Ingen kommentarer til Sne!

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige… Der var for en gangs skyld Corona, så I år fejrede vi min fødselsdag i familien, noget som ellers plejer at være en drengeaften med bajare, brætspil og Chili con carne. I år blev det så til gode gaver, gå-tur mad The Krygers og brætspil om aftenen. Og guess what… Det var hyggeligt. Når jeg nu ser på den kage der, så kan jeg da godt mærke at det med at synes med er åh, så ung, det begynder at klinge lidt hult, så jeg tror der er lidt identitetjustering på vej. Det skal jeg lige affinde mig med, men mon ikke det går. I følge statistik, så bliver folk skilt, får en hund eller køber en motorcykel som 43-årige, men jeg klarede at dodge alle tre dele, så det er jo en meget god start 🙂

- Ingen kommentarer til 44 år