Arbejdsliv anno 2021

Msåke er det meget godt lige at skrive lidt om de gode sider af arbejdet, når jeg nu engang imellem får lidt lange løg af selvsamme arbejdsplads. Det er sikkert naturligt, i alle forhold går det jo op og ned.

En af fordelene ved at være på OE, er at der indimellem er mulighed for at tage familien med til kulturoplevelser – så Erla og Röskva var ude at se Kalles Trommeshow. Sjov fætter. Han har lidt gjort det samme som Rune Klan; taget noget han kunne finde ud af og så tilsat show og komik. Det var en spraglet landhandel, men også et bud på musikerliv.

IMG_20210508_123333

Derudover var jeg vanen tro med-instruktør på årets musikteater, i år var det “Ud af den blå”, et musikteater med udgangspunkt i den blå højskolesangbog. Det blev supermusikalsk, naturligvis, og det er jo også en af de fede ting ved jobbet som efterskolelærer, at man kan være med til den slags kreative kaosprojekter.

IMG_20210519_130928IMG_20210526_154917

Udover at jeg i år har fået et nyt valgfag, “Forfatter du det?” som handler om skrivning, så hjalp jeg også projektklassen med at udgive en moppedreng af en novellesamling på 355 sider. den er blevet superflot og det var et af de projekter som de lavede under nedlukningen. Lidt fedt at den tid har kastet noget særligt af sig på en god måde.

IMG_20210602_104407_01

Og her står jeg på Skarø sammen med Jeppe, skolens friluftsmand. Jeppe er også min partner-in-crime på Roskilde, så vi har mange gode timer sammen. Det her var første gang jeg krydsede sundet til en af de sydfynske øer, og det gik fint, så der er flere eventyr der venter 🙂

IMG_20210531_184946

Godt at huske på de gode tider indimellem 🙂

- Ingen kommentarer til Arbejdsliv anno 2021

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading