Konfirmationsrejse til Paris

Konfirmanden Röskva skulle nu endelig på sin rejse, som hun havde fået i gave fra os. Og hun havde bestemt to ting. Det skulle være til kærlighedens by og det skulle være med tog. Begge dele var vi helt med på. I en alder af 45 har Kim stadig ikke været i Paris, så det var på tide – og tog er også familiens foretrukne rejseform: Indtil Troels opfinder den teleporter han har lovet.

Så vi skulle med fem forskellige tog – og startede direkte i Svendborg.

Paris 2022Paris 2022Paris 2022Paris 2022

14 timer senere ankom vi til Paris. Afsted med taxa på hotellet og så i sang, så vi var klar til torsdagens program, hvor vi startede ud med Sacre Ceur og så frokost på en anbefalet restaurent.

Her skal det lige nævnes at det var Röskva som reddede vores program, da de gamle havde foreslået spændende ting som Eiffeltårnet og Triumfbuen, men Röskva hun smuttede på Insta og TikTok og fandt i stedet tre superfede kunstudstillinger, som vi fik set. Vi siger tak – langt bedre end vores plejehjemsforslag.

Paris 2022Paris 2022Paris 2022

Efter frokost tog vi til en digital kunstudstilling, L’Atelier des Lumières, som var ret fantastisk. Det var Cezanne og Kandinsky som var på programmet, og deres værker blev foldet ud i 360-graders animation og soundtrack. Det var ret imponerende og får en anbefaling herfra.

Paris 2022

Efter det, så lavede vi lige et pitstop, inden vi gik videre mod Röskvas næste ønske, et besat hus med 30 forskellige kunstnere, som havde hvert deres galleri. Inspirerende sted.

Paris 2022Paris 2022Paris 2022Paris 2022Paris 2022Paris 2022Paris 2022Paris 2022

Og selvom man ligesom skulle mene at en kirke, to kunstudstillinger og en lækker restaurent var rigeligt til én dag, så havde Máni anbefalet os at se det lysshow de laver hver hele time på Eiffeltårnet når det er mørkt. Så det gjorde vi – og jo, det var imponerende at se tårnet, men vores forventninger til lysSHOW var nok lidt for høje. Det var bare lidt glimt i natten.

Paris 2022Paris 2022

Efter en vild torsdag, med fart på både kunst, god mad og seværdigheder, så lovede vi Röskva at tage en lille lidt stille fredag, hvor der blev tid til at shoppe i genbrugsforretninger. Men selvom dagen skal være lidt low-key, så kan man jo stadig godt lige spise morgenmad ved Moulin Rouge og få sig lidt kage ved Sacre Ceur. Hvor vi forøvrigt så den vildeste fodboldakrobatik.

Paris 2022Paris 2022Paris 2022Paris 2022Paris 2022Paris 2022Paris 2022Paris 2022

Og mens konfirmanden besøgte 6 forskellige genbrugsbutikker, så sad de gamle på de nærliggende caféer – og gik da også lige med ind engang imellem. Hun købte ikke sindssygt meget, men nok til at hun efterhånden har en anseelig omgang outfits.

Paris 2022Paris 2022Paris 2022Paris 2022Paris 2022Paris 2022

Hen mod aften fik vi lyst til en kanalrundfart på Seinen, så det gjorde vi. Det var superlækkert, med vand, eftermiddagssol og franske seværdigheder undervejs. Seinen er knap så romantisk som jeg havde forestillet mig den, men altså – den er da fin. Jeg havde troet der var lidt boulevarder ved siden og fyldt med liv, men der er jo egentlig ikke så meget leben nede ved vandet…

Paris 2022Paris 2022Paris 2022

Om fredagen var vi så også så heldige at vi fik købt billetter til Pop Air, en kunstudstilling som Röskva havde fundet, som var på besøg fra Rom. Den så vi lørdag formiddag – og den var helt og aldeles fantastisk. Lys, lyd, luft og balloner. Meget instgram-venligt, superkreativt og imponerende i sin størrelse. Det var virkelig godt.

Paris 2022Paris 2022Paris 2022Paris 2022Paris 2022Paris 2022Paris 2022Paris 2022Paris 2022

De sidste par timer inden vi skulle hjemad, brugte vi på at slentre rundt i Paris, spille lidt kort i en park, spise is og se på butikker. Afslappet luksusliv 🙂

Paris 2022Paris 2022Paris 2022

På turen derned havde jeg bestilt 1. klasse – og på turen hjem fik damerne en luksus 2-mands kupé med ægte dyner og en goodie-bag med champagne og hjemmesko. Jeg sov derimod med et lille uldtæppe i en kupé med tre andre – sådan er der forskel på folk 🙂

Paris 2022Paris 2022

Alt i alt en superdejlig tur. Det var skønt at være med hende den lille på tur, bare os to. Og nu er det kun Óliver der mangler sin rejse <3 Tillykke med konfirmationen endnu en gang, Röskva – og tak for at hjælpe med planlægningen. Og nå ja, mine fordomme om franskmænd er knapt så rabiate mere. Måske er det mere frankofile danskere jeg kan have det lidt hårdt med.

 

 

- Ingen kommentarer til Konfirmationsrejse til Paris

Pinocchio

Svendborg har et gammelt teater, som faktisk er ret fint – en miniudgave af det kongelige. Med rødt plys. Balkoner. Lysekroner. Tovetræk til kulisser. Og her spillede B&U i år deres Pinocchio-forestilling. Det var ikke den pæne disney-version, så Röskva var ham den lange dreng, som også blev forvandlet til et æsel på slikøen. Hun sang også solo – og så var det ekstra dejligt at Troels og Clarissa endda fik set stykket. Hun var god og nød at være med. Og på B&U, så kommer den slags stykke ikke op at stå, medmindre forældrene hjælper til, så vi lavede kulisser og hjalp til undervejs – og det endte endda med at farmand skulle springe til som korsanger til fem af forestillingerne.  Det var luksus at få muligheden for at snige sig ind i motorrummet på en af de ting, som ungerne går til i fritiden – noget jeg ikke rigtig har prøvet før, da jeg ikke er fodboldtræner, spejderleder eller hvad man nu ellers kan være som aktiv forældre. Og Röskva hun tog det pænt, at jeg sang med 🙂

P4240860P4241014P4241560P4240819P4241131P4241356P4241577April 2022

- Ingen kommentarer til Pinocchio

Vintermåneder

Good times

Januar startede ud med at vi prøvede at flygte lidt fra mørket og hverdagen og tog os en mand-og-kone tur til KBH, som en del af fruens fødselsdagsgave til ham den 45-årige ægtemand 🙂 Ud at spise med Inga og Niclas på Baanegaarden, aftenvandring og drinks mellem København lysfestivals skulpturer, lækkert hotel, god morgenmad og en eftermiddag spenderet på Copenhagens Contemporarys store lysudstilling. Mange tak for gaven herfra, den skal ikke byttes.

IMG_20220204_235014IMG_20220205_122236

Ólivers fødselsdag blev til karaoke på Christiania

Óliver og et par venner fra efterskolen besluttede at holde fælles fødselsdag i Aarhus, så da vi nu ikke kunne fejre ham, så udnyttede vi muligheden for at få set lidt til kusinerne – et ønske som Rölle havde haft i et stykke tid. Det blev til en ret legendarisk aften på Christiania, med Asta og Röskva der tog “Bohemian Rhapsody” og Jeppe der valgte at vi lige skulle nuppe Gnarlz Barleys “Crazy”. Well, lad os bare sige at Jeppe klarede den i god stil, med mig som dygtig korpige.

IMG_20220128_224710IMG_20220128_210351

IMG_20220128_213734

Vinterhygge

Hvad skal man lave med teenagere? Well… Husets dameklub købte et mønster, så de kunne sy en pyjamas til Röskva. Og lad os bare sige at der var udfordringer nok til mange timers underholdning, inklusiv masser af opkald til den islandske hotline i Akranes. Men, det lykkedes!

Vinterferie 2022Vinterferie 2022Vinterferie 2022Vinterferie 2022

Vinterferie 2022

Padel

Andre ting som man kan lave med teenagere, er naturligvis sport. Men helst sport som ingen har prøvet før, for så er vi alle sammen lige gode. Det blev til padel, en blanding mellem tennis, curling og minigolf, som er det helt nye hit i Danmark. Det var ret sjovt, selvom det ikke var flow der prægede kampene – og vi blev ret bekymrede for Röskvas kondi, hun var flad efter 15 minutter.

Vinterferie 2022Vinterferie 2022

Koncert

En anden ting man kan lave med store teenagere på 19 år, er jo at tage dem til kulturevents – og måske især koncert. Så mig og Máni tog til Marvelous Mosell i Odense og fik os en god omgang Old Skool Hip Hop. Det var megafedt og dejligt at være på tomandshånd med ham den store 🙂

Vinterferie 2022

Corona-skiferie

Egentlig skulle vi jo have være i Tyskalnd og stå på ski, men da jeg lige præcis nåede at få Corona inden vinterferien, så havde jeg ikke Coronapas. Heldigvis åbnede svenskerne op, så vi fandt et bette hus en halv time fra Isaberg, og så tog vi på to dages mini-skiferie. Det var superhyggeligt, og hvis der er én ting der er god at lave med teenagere, så er det skiferie. Luft, aktivitet og ingen diskussion om hvad vi skal lave. Perfekt 🙂

Vinterferie 2022Vinterferie 2022Vinterferie 2022Vinterferie 2022Vinterferie 2022

Vinterferie 2022Vinterferie 2022Vinterferie 2022Vinterferie 2022Vinterferie 2022

Efterskolebesøg

Máni gjorde det da han gik på KIE, og nu er det så Óliver som fylder huset med efterskolevenner. Sidste weekend i ferien fyrede vi op for vildmarksbadet og grillen og fik mødt de kammerater som er en del af Ólivers nye efterskoleliv. De var enormt søde, og lidt stille på den jyske måde. Og så var det jo superfedt at de fik udnyttet musikstudiet og vist hyggede sig med at indspille derude.

Vinterferie 2022Vinterferie 2022

Lysfestival

Det er vist en ny, dansk tradition. Lysfestival i mørket. Vi tog til den årlige udgave på Egeskov slot, og den var supersmuk. En hyggelig afslutning på en dejlig vinterferie i DK:

Vinterferie 2022Vinterferie 2022Vinterferie 2022Vinterferie 2022Vinterferie 2022Vinterferie 2022

Vinterferie 2022

Fødselsdag

Så fyldte Frida 4 år og det var jo en god anledning til lige at få set dem igen. Frida og Rune er et par skønne unger – og så kom fætter Toke også forbi med familien. Så det var en dejlig dag i solen, med lidt catching up og god mad. Tak for det.

IMG_20220306_141330IMG_20220306_141344IMG_20220306_143518IMG_20220306_162929IMG_20220306_163009

Poetry Slam

Slam kører videre, dog med et par særlige højdepunkter. For det første fik mit projekt, Efterskolernes DM i Poetry Slam, en særlig god omtale i vores brancheblad, Efterskolerne – og så vandt jeg, for første gang, Fynsmasterskabet. Så nu skal jeg til Aalborg på lørdag. Derudover, så er Röskva også begyndt at gå til almindelige slams, og hun fik en flot 2. plads og vandt 200.-., hvilket har givet hende blod på tanden, så nu skal hun til Odens og slamme til deres Feministiske Poetry Slam. Hun er sej den bette 🙂

IMG_20220103_221541P2260463P3100476

Livet i almindelighed går ellers nogenlunde. Foråret er jo heldigvis på vej. På fredag skal vi se Máni danse galla på hans gymnasie. Vi har bestilt ferie til sommer – og hvis bare jeg kunne sove lidt bedre, så var der vist ikke meget at klage over. Håber I har det godt derude, pas på jer <3

- Ingen kommentarer til Vintermåneder

Efteråret kom lige forbi…

Well. Vi var nok helt høje efter vores tur til Corfu, så vi synes ikke der var så meget at skrive om….men så efter nytår, så fortrød jeg lidt alligevel, da nytårsopslaget plejer at være en klassiker. Så nu er her et lidt blandet kig ned over efteråret, med hvad det havde af små og store ting. Rækkefølgen er nok forkert, men altså, sådan er det, når man skal samle op 🙂

PROM

Röskva havde en drøm om at holde et vaskeægte prom med sine klassekammerater, så hun fik lejet hallen, fik hyret sine forældre og fik fyldt en aften op med klassekammerater,  disko, limbo og pizza. Det var en succes, men så skylder hun så også at gide gå i skole og lave lidt lektier uden alt for meget brok. Noget for noget, skulle jeg mene… Oh, at være teenageforælder!

2021 - Oktober til december

2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december

FORESTILLING

Óliver havde sin første forestilling på Mellerup Efterskole – som han i øvrigt er meget, meget glad for. Forestillingen var en undersøgelse af ordet “Vand”, noget som han ikke synes var det mest inspirerende i verden, men han fik i dén grad sat skabet rigtigt, med et top fedt jazz-nummer og masser af smæk på. Vi synes det var det bedste i hele stykket, men måske er vi også en lille bitte smule forudindtagede 🙂

2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december

SLAM

DM i slam for efterskoler kørte videre as usual, men stod nu på egne ben, uden støtte fra efterskoleforeningen (som til gengæld har lavet en god artikel om mesterskabet). Det er dejligt at skibet kan sejle selvstændigt videre – og til næste år, så lader det til at Gyldendal endda vil bruge vores DM som headliner til Albus-festivalen. Nu må vi se 🙂 Emil og Alberte kiggede forbi OE – det skal jo helst have the good stuff…

2021 - Oktober til december

BOGFORUM

Well. Egentlig er det et lidt mystisk koncept. Folk betaler for at komme ind, så de kan købe bøger. Udstillerne betaler for at sælge bøger. Og hvem der i sidste ende får pengene, er vidst lidt usikkert. Bogforum kan på ingen måde betale sig økonomisk, men I forhold til at få et netværk og møde andre skrivende kolleger, så kan det noget. Jeg var selv en del af NewPub, og selvom selvudgivere er det bedste og det værste der er sket for litteraturen, så er de stadig en herligt broget flok af folk, der er forholdsvist ukuelige og kreative, så hvis jeg skal på Bogforum igen, så bliver det nok også NewPub igen. Der er lidt god græsrodsfeeling og oprør over foretagendet, selvom det ikke er det fineste dyr på parnasset. Og så mødte jeg et par seje kvinder, som fik mig overbevist om, at det der med webshop, det var ikke så svært. Så det gjorde jeg da jeg kom hjem – og så blev der solgt 30 bøger.

2021 - Oktober til december

2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december

MAJSE 1 ÅR

Se nu lige hvem, der fyldte år der – det gjorde bette Majse! Lou og Emil havde stablet en større familiekomsammen op i foreningens fælleshus, så der var alt hvad der skulle være. Majse var vidst tilfreds med det meste <3

2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december

EFTERÅR OG VENNER MED HUND

Man kan regne med efterårets komme – og at en del 40-årige får hund, når børnene er blevet store. Vi er glade for vores to missekatte, men Ane og Andreas tog springet og har fået sig en stor, sød og legesyg Golden Retriever.  Der er meget at se til, men de er glade for den – og den er da også søtte <3

2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december

LYSFEST

I andre danske byer der er er vinterens lysfester ofte en større omgang med laserlys, kirker badet i projektorgrafik og led-kunst i gadebilledet. Men i Svendborg? Der er vi mere ovre i en hyggelig gadefest med lyskæder fra tiger, haveblus og stearinlys og så lidt glögg, kunst og æbleskiver. Tophyggeligt og meget lokalt.

2021 - Oktober til december

ÅRETS ORD I UDSKOLINGEN: SKAB

På Röskvas friskole vælger udskolingen hvert år et ord, som 7. til 9’ende så skal bruge til emneuger, projekter og årets teater. I år var det skab. Röskva gav den pænt meget gas og fik sig en stribe fine roller i teatret, med både sangsoloer, dans, bad-ass og en hel mere.

Teater - VSK Fri 2021Teater - VSK Fri 2021Teater - VSK Fri 2021

SHELTERTRIP

Måske er der kommet lidt godt ud af Corona alligevel, fruen i huset har i hvert fald fået skridtet en hel del vandrestier af – og har haft sheltertur i det sydfynske. Jeg havde fået strenge formaninger om at være klar med bilen, hvis damerne kom til at fryse – men der var ingen mobiler der ringede. Succes!

 

2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december

EFTERSKOLEN FOR SCENEKUNST

Röskva har været rundt og se på hele fem efterskoler og nu er hun så meldt ind på en lidt mindre, men kreativ efterskole syd for Aarhus. Den har enormt meget teater, enormt mange piger og enormt flippet tøj – what’s not to like?

2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december

JUL PÅ MELLEMVEJ

Ja, det er måske ikke så woke at sige, og jeg er en klovn til at få åbnet min kalender, men…jeg har en god relation til julen. Ikke mindst fordi Det Røde Hus åbenbart ikke kan blive for meget. Det er ren Gertrud Sand. Med årlige traditioner såsom æbleskivekonkurrencen med TheKrygers, nissebreve (jeps, stadig), drillerier og at se julekalender sammen hver aften (jeps, stadig). Og jeg håber I mit stille sind, at Röskva ikke vokser fra sit julegalskab før hun flytter hjemmefra og at Erla bliver ved med at synes det er hyggeligt at finde hele arsenalet af julepynt frem én gang om året 🙂

2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december

ISLAND

Well, det blev jo desværre en lidt anden tur end vi havde planlagt, men altså, vi kom da afsted. Erla, Óliver og Röskva nåede heldigvis at få lidt familytime, inden vi blev sat i isolation. Men selv om vi var buret inde det meste af tiden, så var der godt nok meget hjælp omkring os, så tusind tak for det <3 Så på trods af Corona, så fik vi en dejlig juleaften og en festlig nytårsaften – og dagene blev da også fyldt ud med de gåture der var mulige. Det kunne have været værre – men dælme også bedre…

2021 - Oktober til december

2021 - Oktober til december

2021 - Oktober til december

2021 - Oktober til december

Erla, Erla og Thorgeirdur

2021 - Oktober til december

2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december2021 - Oktober til december

45

Det nye år startede som altid med min fødselsdag – og årets gave var, at vi kunne komme ud af vores karantæne. Juhu! Så håber vi at resten af året bliver bedre 🙂

2021 - Oktober til december

- 1 kommentar til Efteråret kom lige forbi…

Röskvas konfirmation

Så var det vores sidste barn, der skulle konfirmeres. En smule vemodigt, for alle tre konfirmationer, har været fantastiske dage, fyldt med gode mennesker, sjove indslag, kærlighed, god mad – ja, bare essensen af de bedste stunder i livet. Og nu var det så den sidste. På den anden siden, så er det nok meget godt, for jeg er ikke sikker på at de to hip-hoppere, som vi har bestilt til at optræde, kunne finde på flere nye ting til deres act.

Samtidig er det også kulminationen på næsten 1½ års usikkerhed, pga. Corona. Ville der kunne komme nogen? Ville Island kunne komme? Er vi alle raske på selve dagen? Og det var en lettelse af de helt store, da dagen enedlig rullede sig ud, så solrig, folketæt og festlig som den blev. Vi er heldige på flere måder og meget taknemmelige.

Herunder er et udpluk fra dagen – og tak for din søde tale, skat, det var dejligt at høre. Og tak til alle for at komme og fejre hende – og for at få familien og samværet til at blomstre op. Det var sjovt, hyggeligt og tiltrængt at se jer allesammen igen. <3

2021 - August - Röskvas konfirmation mm2021 - August - Røskvas konfirmation2021 - August - Røskvas konfirmation2021 - August - Røskvas konfirmation2021 - August - Røskvas konfirmation2021 - August - Røskvas konfirmation2021 - August - Røskvas konfirmation2021 - August - Røskvas konfirmation2021 - August - Røskvas konfirmation2021 - August - Røskvas konfirmation2021 - August - Röskvas konfirmation mm2021 - August - Röskvas konfirmation mm2021 - August - Röskvas konfirmation mm2021 - August - Röskvas konfirmation mm2021 - August - Röskvas konfirmation mm2021 - August - Röskvas konfirmation mm2021 - August - Röskvas konfirmation mm2021 - August - Röskvas konfirmation mm2021 - August - Röskvas konfirmation mm2021 - August - Röskvas konfirmation mm2021 - August - Röskvas konfirmation mm2021 - August - Röskvas konfirmation mm2021 - August - Röskvas konfirmation mm2021 - August - Röskvas konfirmation mm2021 - August - Röskvas konfirmation mm2021 - August - Röskvas konfirmation mm

- 2 kommentarer til Röskvas konfirmation

Sommerferie 2021

Så er sommeren ved at gå på held. Ungerne har, ifølge eget udsagn, nydt det – de to gamle? Well… Vi er jo vant til at være kaptajner på det her familieskib. Bare tage ungerne under armen og så tage til Island, Spanien, Holland eller noget andet – og gerne mindst en uge eller 14 dage. Men nu er der så to ting der har ramt – vi har fået tre teenagere, som pludselig har deres egene planer, og så er der pisselortecorona. Så det HAR været en fin sommer, men lige lovlig fragmenteret for de to kaptajners smag. Og det er jo også fordi, at selvom ungerne er store og vil en masse selv, så er de alligevel ikke helt store nok til at forældrene bare kan tage afsted i 14 dage, og så lade dem passe sig selv. På trods af det, så har det nu været fint – hvilket nedenstående kavalkade kan minde os om. Så må mig og fruen finde ud af hvad vi stiller op med det nye liv, i rollen som viceværter. Men viceværter skal jo også have det sjovt, så det er vi i gang med.  Måske en god opvarmning til et snigende empty-nest syndrom, som vel uundgåeligt rammer lige om lidt.

Funders konfirmation

Sommertiden startede med opvarmning til det som vi selv skal igennem lige om lidt, nemlig en konfirmation. Det var Funder som skulle igennem ritualet, og det blev en smuk, fin og sjov dag, sammen med Søren og Sofie.

Lige nu har vi selv fået en mavepuster, fordi vi troede vi var home safe, ved at flytte Röskvas konfirmation. Men nej, det lader til at det kan blive enten meget svært, eller bare umuligt, for den islandske side af familien at komme hertil. Vi har ikek set dem i snart 1½ år – og det er bare virkelig, virkelig svært at rumme, hvis de ikke kan komme. Vi håber og krydser fingre – og hvis ikke de kommer, så skal det jo nok blive en fin dag alligevel, det er bare næsten ikke til at bære lige i dag.

2021 - Juni - Funders Konfirmation2021 - Juni - Funders Konfirmation2021 - Juni - Funders Konfirmation2021 - Juni - Funders Konfirmation

The Mountain Lions – far og drengene

Når nu ungerne er store, og man ikke selv kan bestemme om de skal tilbringe tid med en, så må man jo til at tilbyde ting de har lyst til. Heldigvis har drengene det stadig sjovt med Mountain Bike. Så vi købte en ny cykeltrailer, så vi havde plads til tre og så tog vi til Silkeborg og Horsens for at køre på spor. Vestskoven har et 17 km langt spor, med Danmarks længste nedkørsel, LupiLupi, på 1500 meter. De klarede det i fin stil, og det kostede kun en enkelt lille hjernerystelse og en hudafskrabning – ahem…

Sommerferie 2021Sommerferie 2021Sommerferie 2021

Sommerferie 2021Sommerferie 2021Sommerferie 2021

Kerteminde tur for damerne

Egentlig var det jo Erla der først fik stablet en campingtur på benene med Ane, så hende og Röskva kunne starte ferien med at komme afsted. Det fik så mig igang emd at planlægge en MTB-tur med drengene. Og måske er det det vi skal til at gøre mere af fremover. Splitte lidt op og have det sjovt, når planerne og lysterne går i sync. Forhåbningen om at vi alle fem kommer til at lange ferier sammen fremover, er nok lidt blåøjet – på den anden side, så skal det jo nok komme igen på et tidspunkt. Jeg tror damerne hyggede sig.

Sommerferie 2021Sommerferie 2021

Sheltertur på Helnæs med Jeppe og Asta

Jeppe og Asta havde spurgt om de kunne komme forbi (dejligt at de havde lyst til det), og da vi returnerede med et ønske om shelter, igen for at komme lidt væk fra matriklen, så var de friske. Vi havde et par superfine dage med godt vejr, masser af havbadning, shelterimproviseret mad og råhygge. God start på de fælles småture. Jeg fatter nu stadig ikke, at det kan tage 1½ time at køre mellem to punkter på Fyn, men det kan det. Helnæs er vildt smukt sted, så det var dejligt at genopdage.

Sommerferie 2021Sommerferie 2021

Sommerferie 2021

Sommerferie 2021Sommerferie 2021Sommerferie 2021Sommerferie 2021Sommerferie 2021

Svendborg time

Undervejs i sommerprogrammet var der også pauser. Og der bor vi så heldigvis i Svendborg. Byen har svinget sig op til nu at have to sommer-festivaller, med både Svendborg Jazzfestival og så 5700 Summer + diverse småting på torvet. Óliver fik tre jazzkoncerter indenbords, vi fik en enkelt, og så skal vi se Anne Linnet i aften og lige hilse på. Slaskedage med ren strandbadning blev der ikke så mange af, måske noget vi skal blive bedre til. Vi er bare ikke supergode til at ligge stille i for lang tid. Vi kan godt, men vi bliver rastløse efter et par dage.

Sommerferie 2021

Sommerferie 2021Sommerferie 2021Sommerferie 2021

Kanotur på Skjern Å

Årets samlingspunkt! Det lykkedes simpelthen at få ungerne samlet i 48 timer, så vi allesammen kunne tage på fælles kanotur. Det gjorde vi også sidste år, så nu er det en tradition. Det fede ved kanotur, er jo lidt det samme som ski. Man skal ikke diskutere hvad man skal lave, man er ude, det er sjovt og man får rørt sig. Helt perfekt.  To kanoer og en kajak og så afsted med telt og grej. Turen fik sig et lidt vildt twist til sidst, da jeg formåede at sejle forkert. Det betød så at vi skulle sejle baglæns mod strømmen, med store sten i vandet, men heldigvis har jeg en ung mand på 19 og en islandsk kone til at klare ærterne, så de fik rykket os igennem. Det var en vild afslutning på en superdejlig tur. Og skjerne Å er klart sjovere end Gudensåens vandmotorvej, da den ligesom kræver lidt flere skills. Det afstedkom mange fine forbandelser og ordrer, som blev slynget rundt inde fra siv og nedhængende grene langs bredden.

Sommerferie 2021Sommerferie 2021

Sommerferie 2021

Sommerferie 2021Sommerferie 2021

Herning

“Så er du jo snart 93 mormor.”
“Nej, jeg er kun 90”
“Nej, det er du altså ikke. Du bliver 93.”
“Nå. 93? Så er jeg da snart ved at være voksen.”

Det kan godt være hun er ret så døv og at samtalen går i cirkler, men hun er stadig nogenlunde skarp. Lotte fik hende hentet ud fra plejehjemmet, og så nød vi ellers den helt store omgang, sammen med Jyllands bedte kokke, Lotte og Emil. Det var som altid dejligt at overnatte i Herning, og rart lige at se familien der. Emils lille, Kamma, er dælme også sød, så nu der går så lang tid pga. corona, så var det luksus at vi lige kunne samle holdet, på vej hjemad fra Kanotur.

Sommerferie 2021Sommerferie 2021

Ebeltoft

Efter Skjern og Herning trillede vi ud på næsen og så til mutti. Alt var jo booket over hele landet, så Óliver og Röskva så deres snit til at kapre gæsteværelset, mens mig og Erla fik lidt telttid på campingpladsen. Høj sol, spise ude, minigolf, strandbadning. Ebeltoft i vanligt vigør og der blev da også shoppet en smule undervejs. Mor ser ud til at have det fint og Ebeltoftturen var hyggelig som altid.

En særlig bonus, var at Peter og Julie var sommerhuset sammen med Per og Kirsten. De nåede lige et vindue fra deres liv i USA, hvor de nok også lige tager et par år mere. Så der blev disket op i haven, ungerne fik leget med de amerikanske kusiner og vi fik udvekslet status. Heldigt sammentræf, når nu de dribler mod Californien igen lige om lidt.

Sommerferie 2021

Sommerferie 2021

Sommerferie 2021Sommerferie 2021Sommerferie 2021Sommerferie 2021Sommerferie 2021Sommerferie 2021

På torvet var der en udstilling af Ulla Sonne – hende kunne vi egentlig godt lide.

Sommerferie 2021Sommerferie 2021

Hjemmeliv

Det viste sig at Inga og Niclas havde booket en camping uge på Langeland, så dem fik vi set og hygget med – og Erla nåede sit mål for 2021: at få malet hoveddøren.

Sommerferie 2021Sommerferie 2021Sommerferie 2021

Sommerferie 2021Sommerferie 2021Sommerferie 2021Sommerferie 2021Sommerferie 2021

Flensborg

Yes! Vi har været i udlandet! Godt nok kun i 24 timer og godt nok kun i Flensborg, men fuck it. Vi har krydset en grænse. Der skulle fyldes op til Röskvas konfirmation, så måtte lege gode danskere og vise vores sønderjyske aner frem ved at tage i Fleggaard. Vi tog konfirmanden med, og fik et døgn med shopping, hygge og restaurentbesøg. Lækkert.

Sommerferie 2021

Sommerferie 2021Sommerferie 2021

Så havde Röskva egen planer

I starten af sommeren tog Óliver på tur med garden. Máni har konstant planer ud over det hele og nu var det så Röskva som forlod de gamle, så hun kunne tage med vennerne på spejderlejr. De tog en uge ovre ved Esbjerg med 40 andre spejdere. Vi hørte ikke så meget fra hende, så det har nok været godt. Og dermed slægter hun jo sin mor på, så var spejder indtil hun blev 17 – og sin far, som også var spejder, indtil han skulle noget andet. Tjikkerlikker.

Sommerferie 2021

KBH High Five

Med den lille godt afsted, så jeg mit snit til lige at drible over til KBH. Troels’ hus stod tomt, så det fik jeg lov til at crashe i. Dagene blev brugt til at give hjgh-five til gamle gymnasievenner og lige catche up, nu vi ikke har set hinanden i snart to år. Der er ikke meget der har ændret sig, udover der er kommet et barn eller to mere til verden, der er blevet købt en motorcykel, en burgerbar er blevet åbnet, men derudoevr er alt ved det gamle. Good times 🙂 Ret griner da Hans sagde han kunne hente mig fra vandsiden ved bryggen. Jeg forestillede mig straks at blive hentet i en lækker lille speedbåd, så vi kunne cruise op langs bryggen med et par kolde og se os omkring – men han kom på et paddle-board. Klassisk Hans – så jeg hoppede ombord med rygsæk og det hele og han gonolerede os tilbage til grillmad og hygge. Nice 🙂

Sommerferie 2021Sommerferie 2021

Sommerferie 2021Sommerferie 2021

SUP Tur til Strynø

Jeg synes SUP’ere har lignet idioter, siden jeg så dem første gang. Altså, helt ærligt. Det ser jo dumt ud, at stå på sådan et bræt og padle lidt rundt. Man kommer jo ingen vegne. Men nu er der så mange som synes det er så pissesjovt, og så må jeg jo prøve det. Erla var frisk og vi havde brug for lidt kærestetid, så vi driblede til Strynø for en dag. Og SUP? Well…. Det er hyggeligt, sjovt og relativt fjollet. det er svært at tage seriøst som andet end goofy sommertidsfordriv – lidt ligesom minigolf. Men okay, jeg forstår hvad det kan, og jeg er ikke afvisende mere. SUP er en helt okay måde at lege på som voksen. Og Erla, hun overraskede vist både sig selv og mig, ved at være overraskende god til det. Dagen efter fortsatte kæresteturen til Otterup for at se en Kvium-udstilling, og så endte vi til havefest på langeland om aftenen. Det vist sig så at være et surprise bryllup, så det var et ret overrakset havesleskab vi pludselig var til. Men fedt at folk stadig kan tage røven på hinanden, selvom de er over 40 år 🙂

Sommerferie 2021

Sommerferie 2021

Sommerferie 2021

Sommerferie 2021

Sommerferie 2021

Sommerferie 2021

Sommerferie 2021

Sommerferie 2021

Sommerferie 2021Sommerferie 2021Sommerferie 2021Sommerferie 2021

Og det her, det er Máni. Ham har vi ikke set så meget til, men når han er her, så er det hyggeligt 🙂

Sommerferie 2021

Nu går sommerferien så på hæld. Vi starter på job i næste uge. Jeg føler mig ikke helt klar til det. Ikke lige så klar som jeg plejer. Den der feriefeeling har ikke rigtig været der. Det er lidt noget fis at sige, jeg ved det, man kunne jo bare have gjort noget andet så, men vi skal lige lære det, det der med at holde ferie med store børn. Og om en uge starter Óliver på efterskole – og om tre uger skal Röskva konfirmeres – og Erla har fødselsdag – så der er ret store boller i suppen. August er en crazy måned – og i år, måske endnu mere vanvittig end den plejer at være. Men det gode er jo, at vi godt ved det. Så må vi prøve at trække vejret dybt og få nydt det. Det er jo gode ting der skal til at ske, men det er også stort på flere planer. Vi prøver at følge med så godt vi kan, men indimellem bliver man lidt ramt, særligt fordi vi altid står så alene i det, da al familien er andre steder end Svendborg. Suk. Well, det skal nok blive godt, smukt og rørende, det er jeg sikker på. Og jo, jeg glæder mig også…

- 2 kommentarer til Sommerferie 2021

Vi gjorde det!

I løbet af efteråret har vi begge været en del af forlaget Gladiators første forfatterhold i Svendborg. Det har været supergodt – og vi holdet fortsætter selvstændigt til september, så det er optur.

Det har været lærerigt og inspirerende at høre de andres stemmer og samtidig få et indblik i de professionelle forfatteres liv og tekster, når de var gæsteforelæsere. Så vi bliver ved med at skrive og så må vi se hvor det bære hen, nu har vi ihvertfald et spirende netværk og en række søde mennesker at skrive sammen med. Her det det billeder fra vores afgangsoplæsning på FLUK i Svendborg. Der kom endda folk vi ikke kendte 😉

GladiatorskolenGladiatorskolenGladiatorskolen

- Ingen kommentarer til Vi gjorde det!