Og så er det om at koncentrere sig om det man skal, når man er i det, man gør.
T.S. Høeg
- Ingen kommentarer tilHan er din onkel
“Er David min onkel?”
“nej, han er jo ikke din onkel på den helt rigtige måde. Men han er din onkel. Ligesom Hans. Han er også din onkel. Og Martin.”
“Hvor mange onkler har jeg far?”
“Du har, øh, syv tror jeg. Nej, vent – ni, måske, hvis man tæller dine rigtige onkler med.”
“Er David ikke rigtig?”
“Jo, jo. For det meste. Ej, det er lidt svært at forklare. Det startede til en fest…”
…hvor de fik at vide jeg skulle være far. Jeg var 25. Hvorefter de spontant sprøjtede champagne i loftet, dansede Zorba og proklamerede at de skulle være onkler. “Hvis Kim kan blive far, så kan vi allesammen…” lod til at være mantraet. Nu står vi så i Virum. Symptomatisk nok på Overdrevsvej. Med børn, webergrill og onkler. Og det er nu engang dejligt at vi er begyndt at kaste kvinder og unger ind i samværet – for nu er det der vi er nået til. Det er det vi skal, fordi vi er i det vi gør. Vigør. Og efter en dag med råhygge, lækker mad og legende unger (Kim, her har du en dårlig plasticbue, gå ud og lav en post til en skattejagt, vi kommer om 10 minutter…) så campede fynboerne i gæstesengen og dryssede i søvn til tonerne af Polen og Ukraine fra fladskærmens grandiose hyldest af storpolitik og eurodance… Press repeat, tak.
Grønne fingre?
Så blev det Maj. Måneden hvor Kim troligt sjosker ned mod den nærmeste planteforretning, fordi han er sikker på at det i år vil lykkes at holde lidt have. Og ved sin side har han sin tro væbner, Erla, som klapper og hepper hele vejen. Og hvem ved, måske bliver det i år. Men nu er der indkøbt chili, æblemynte, rød salvie, tomatplanter, agurk, basilikum, citrongræs og portugisisk oregano – og ungerne har sået gulerødder, ærter og sikkert noget mere. Lige nu ligner det en million. Og æbletræet blomstrer også. Så må vi se. Dem der besøger Mellemvej 22 om vinteren, ved jo at vi kun har én plante – og den passer Lars. Så når sommeren går igang, og vores have forvandler sig til en evig kilde af overraskelser og forundering, så bliver vi altid lidt balstyriske og kålhøgen i starten – indtil vi finder ud af skidtet skal klippes, vandes og slåes som altid… Og så er det også tiden for prøver og eksaminer. Det er altid godt. Så bliver man tvunget til at læse en masse nye noveller og se nogle nye kortfilm – og det er noget man sætter pris på. Gasgrillen er også fundet frem, så kom forbi i haven, hvis du har tid og lyst 🙂
Neverending story
Nu har far snart ryddet op i et døgn sammenlagt – og det bliver bare ved… og så er huset netop blevet udvidet med 600 m2, takket være forårets komme. Well, godt man har sit gode helbred og ikke er født i nordkorea.
Børn, sne, skærm, vand, mad og mennesker
Påskeferien i år var et studie i afslapning og samvær. Mens Danmark bød på 20 grader og sol, så var der hagl og snestorm nordpå, hvilket gjorde at dagene for det meste var indendøre og overgivet til brætspil og skærm-ydelser. Det forhindrede os dog ikke i at smutte i svømmehallen næsten dagligt – og når jacuzzien er omkring de 40 grader, så går det jo nok… Lækker mad, fed familie – og jeg tror ikke længere at “hygge” bare er en dansk ting 😉 Derudover var der børn over det hele; Erlas ene søster har netop fået barn nummer tre, som blev døbt Ronja Ingibjörg, og den anden har fået den første – og fætter Raggi er også begyndt. Så der er et kuld på fem unger, udover alle dem der var i forvejen, der alle nyder at være sammen med de fem fra udlandet…
Søndag hos brormand
Dagen inden vi tog mod Island, havde vi en råhygger hos Jeppe. Ungerne klikkede hurtigt, så det var en fin storbysøndag med legepladsanmeldelser (parkour-legepladser kan hoppe i havet), burger spisning og aftendans 🙂
The whole incilada er her: https://www.flickr.com/photos/kimlinnet/sets/72157644258942615/
Forårsfest med OE
Tjikkerlikker tjikkerlikker tjau tjau tjau.
Röskvas værelse ligner et papbur hos en købmand i nærheden af Vojens. Og lige siden hun kunne lukke sin hånd, har hun samlet sten, pinde, kapsler, papir, plastic og alt muligt andet – og med sin limpistol omdanner hun det så til alverden. Da Máni og jeg kom hjem fra turné, var hun igang med at lave en DJ-Pult til os ud af pap, for at gøre os glade…det er da sødt.
I dag skulle hun så prøve spejder. Og hun var ekstatisk. Hun synes det var SÅ fedt. Og hun vil have uniformen. Og hun behøver ikke prøve det flere gange for at se om hun har lyst. Og hun fortalte løs om at de var bævreflokken, og de skulle lave en kanin af pap og og og og. Og hun styrtede ind og fandt en lille bog, som hun så skrev en hel side i om hendes oplevelser. Og da jeg sad og så min lille pige på 6 år, sidde der og læse sig hekkende igennem sine egne børnestaveringer om spejderlivet, så blev farmand da lidt rørt, og hentede fluks kameraet…
- 2 kommentarer til Tjikkerlikker tjikkerlikker tjau tjau tjau.