Erlas morfar er en gammel distingveret herre. Min mor synes ligefrem han er smuk – han er indbegrebet af stovt alderdom, dybe fjorde parret med årringe og snebeklædte fjelde. Og det kan være han har frosset sin hjerne lidt for dybt under der frosthvide hår. Ihvertfald skete der for nylig det at manden faldt og slog sig. I sig selv en tragisk hændelse, men han skulle fanme ikke til noget sygehus eller andre kvaksalvere. Istedet slæbte han sig hjem med blod dryppende fra sit gamle hoved, og lagde sig ned for at moder natur ligesom skulle få en chance for at udbedre skaderne først. Da den gamle mand så havde ligget i 36 timer, uden tørt eller vådt – ja så fandt familien ham så. Og stadig ikke noget med sygehus. Han ville dog gå med til at spise lidt. De lavede derfor en fin burger til ham, men i det han bed i den, så knækkede hans tænder – ak. Han himlede op om at de bare kunne lade være med at give ham sådan nogle hårde burgere, men da de gik ham lidt på klingen efter at have undersøgt tandstumperne, så måtte han jo give sig. Okay, han havde godt nok knækket sine tænder for et par år siden. Og nægtet at gå til tandlæge. Og selv prøvet at sy dem sammen med tandtråd. Og jo, det var måske ikke så holdbart, men det var altså stadig burgerens skyld…Det er islandsk stædighed. Respekt til den gamle, jeg synes han klarer distancen i fin stil.
Og ja, jeg kan jo næsten ikke vente med at komme til sagaernes land. 🙂
- 3 kommentarer til Islandsk Morfar
