http://www.peterdyreborg.com
…har ligeså meget geni i sit væsen, som Kasper C. og Lars H. mener at ordene Ringbind og Porre har. Og nedenstående mail-udveksling er også fin.
Hans Skovgaard Poulsen skrev:
> Du bruger sikkert lige som mig et spamfilter.
> Jeg har sat dig på min liste over godkendte modtagere og det betyder at de e-mails du sender til mig, altid kommer frem til mig.
> Jeg vil meget gerne have at du også sætter min adresse: hans.skovgaard@dadlnet.dk på din “Godkendt” liste hvis du har sådan en, så jeg er sikker på at de e-mails jeg sender til dig, også kommer sikkert frem.
>
> Jeg bruger selv et spamfilter fra SPAMfighter, som du kan læse mere om her:
> http://www.spamfighter.com/Pro
>
> Jeg håber du vil sætte mig på listen, så vi i fremtiden kan kommunikere sikkert.
>
> Med venlig hilsen
>
> Hans Skovgaard Poulsen
Kære Hans Skovgaard Poulsen.
Fin mail. Mange tak for den. Jeg har ikke en sådan liste, men hvis jeg havde så ville du komme på den fluks – fordi du skriver høfligt. Jeg har heller ikke en list over alle dem jeg ikke kender. Sådan en liste ville nemlig blive ret lang. Men hvis jeg nu havde en sådan liste, så ville du stå på den. Og hvis du havde sådan en liste, så ville jeg tro at jeg skulle stå på din. Men nok om lister. Det lader til at du enten:
a.) Har en virus, som sender mails ud til folk i blinde.
b.) Måske kender min far, Lars Linnet, der ligesom dig er overlæge (det siger Google ihvertfald om dig) og bruger SpamFighter. Jeg er så hans søn.
c.) Har brug for flere venner.
Hvis det drejer sig om “a”, så vil jeg anbefale en af de tre gode antivirus programmer, her i prioriteret rækkefølge: Comodo Antivirus, AVAST Antivirus eller AVG Antivir.
Hvis det drejer sig om “b”, så tillykke. Han er et festligt bekendtsskab for det meste. Hils ham når du ser ham.
Hvis det drejer sig om “c”, så synes jeg måske du skulle prøve en anden vinkel. Gå væk fra det der med Spamfiltre og skriv lidt om dig selv og din eventuelle ensomhed istedet for – det ville gøre det mere personligt.
Med håb om alt det bedste, en god weekend og en solrig sommer,
Kim Linnet.
- 5 kommentarer til http://www.peterdyreborg.comGooglisering
Vi er ligesom alle andre slaver af store Google, det kære skjulte internet monopol. Men de goer jo ogsaa alt godt og gratis. Vi bruger begge gmail, denne hjemmeside bruger google-analytics og ægteparret her samordner vores kalendere via Google Calendar. Og den seneste google vogn jeg saa er hoppet paa, er Google Reader. Den er snild og lækker, virker sammen med gmail og der er allerede support indbygget i firefox 2.0. Dog ved jeg endnu ikke hvordan jeg faar erstattet WordPress´ egen Blogroll med mine Google Reader subscriptions, men det skal nok komme.
Men – inden jeg nu deler min OPML fil, saa vil jeg rigtig gerne have forslag til fede blogs eller medier, saa den kan blive ednu bedre. Blogs som er oplysende, spændende, provokerende, smukke og meget mere. Og ogsaa gerne hvis der er nogen i familien som skriver blog, uden at jeg ved det. Saa smid nogen links i kommentarfeltet til de fede hjemmesider i kender, saa vil jeg proeve at sammensætte en velstruktureret OPML-fil, som jeg saa vil smide ud her paa siden om en uge eller to…
PS: Links til din egen OPML-fil modtages ogsaa gerne – eller endda opml-filer tilsendt som vedhæftning i mails…
Word, Kim.
- 3 kommentarer til GoogliseringSommerens kim
Morgenluften vejrer mit ansigt
kroppen tændes
mens pedalerne
sløvt træder på mine fødder
stien gennem parken
svinger livligt
i samme stive buer som altid
Mellem vinterens brune
efterladenskaber
knopskyder sommerens sødme
nogen kønnere end andre
visse med pigge
andre med fnuglette dun
Liggende, siddende, vågnendce
blandt parkens officielle buske
gryr dagene også over dem
Med iPods i ørene
Sneakers under føderne
og fremtiderne for sig
Islandske teenagere
I sommerjob for kommunen
Will Ferrel
At Rainbows End

Goth chicks og ranglede, blege brillebærere stod side om hofte mellem action figurer, dvd’er, tegneserier og paperbacks. Den lokale udgave af Faraos Cigarer er fundet. Nexus i Reykjavik. Og alene på bogpriserne kan man spare ca. 600 ISK i forhold til priserne i de almene boglader i byen. For år tilbage fik jeg min første Vernor Vinge bog, “A fire upon the deep”. Og jeg har kun gode minder om den. 7 år senere har han nu udgivet “Rainbows End”. Han er desværre ikke længere så langt ude i fremtiden som i hans første bøger, men har istedet skrevet en novelle om en nær fremtid i San Diego. Bogens fortælling drejer sig mest om en mand som er kommet tilbage fra kraftig Alzheimer og som nu skal orientere sig i en tid han ikke før har kendt, samt leve med sin nu voksne søn og svigerdatter. Han har tabt sine evner som poet, men bliver lovet at få dem igen hvis han hjælper med at stoppe USA’s efterretningstjeneste i at bruge en teknologi som gør at folk blindt gør hvad de siger. Den mission ændrer selvfølgelig både ham og hans forhold til familien. Vernor Vinge gør et lidt for stort nummer ud af at vi alle sammen i fremtiden har smarte kontaktlinser, som ved hjælp af nerveimpulser og omnipræsent trådløst net gør det muligt at lægge virtuelle lag oven på den virkelige perception af verden. Disse audio-visuelle lag er naturtro og kan bruges til hvad som helst. Istedet for et fortællemæssigt crescendo omkring USA og missionen, fortaber han sig i et virtuelt virkelighedsflip, som måske nok er billedskabende og på sin vis underholdende, men som gør at bogen føles uafklaret og med løse ender. Ikke desto mindre et forholdsvist troværdigt bud på verden om 50 år – når google er kommet med deres styresystem og Synoptik har kontaktlinser med indbygget antivirus på udsalg. Og nu har jeg så lyst til at gå igang med Jim Butcher, alene fordi nørderne i Nexus omtalte ham. Men jeg blev genert da jeg skulle til at købe en bog af ham. Lidt ligesom da man stod med sit første Rapport i hånden og skulle til at betale. Man vidste jo godt det var underlødig litteratur. “Helt ærlig, Kim. hvad ville folk dog ikke tænke hvis de så du havde bøger der handlede om en FBI agent med magiske evner – og så af en forfatter der hedder Jim Butcher.” Næh, du. Op med Don Delillo, Kafka og John Steinbeck – så kan alle vores gæster, som jo altid kigger vores boghylder grundigt igennem, jo se at vi ikke er så snotdumme som vi læser ud til. Denne Emma gadske forlegenhed kan jo i og for sig ikke bruges til noget. Og det er jo okay at indrømme man har set en film om en mand der kan skyde med spindelvæv. Men at sige man læser lægeromaner elller tryllebøger er sådan lidt, ja, pinligt. Well, fuck it. Jeg gik på biblo og lånte mig det nye Wired, to tegneserier, en fotobog og så tre bøger af Jim Butcher. Det er jo bilioteket der har været så pinlige at købe dem – jeg låner dem bare 😉 Nå, ungerne er kommet – jeg er vikar for en islandsk børnehaveklasse i 4 dage. Det er ret hyggeligt. Vi ses…
PS: Måske onde Micros$oft alligevel har noget spændende at byde på i fremtiden.
- Ingen kommentarer til At Rainbows EndTillykke, kære studenter!
Bred jeres vinger ud og omfavn verden, det er nu tiden er kommet for at svæve ud og plukke frugten af ungdommens sødemulde træer. Tak for gode tider gennem 7 år – det har været sjovt at følge jer begge to fra at være Erlas to småforvirrede lillebrødre i henholdsvis Hvidovre og Reykjavik, til nu at se to unge mænd klar til at drage ud i verden. God kamp og tusind tak for en fed weekend…
Knus, Kim.
Blogged with Flock
- 1 kommentar til Tillykke, kære studenter!Søndags video til Liva. Kutaci 1
Vær så god Liva. Tjekkisk rågriner, direkte fra de islandske mediers arkiv – de har film blev vist i Islandsk fjersyn da din tante var ung, og dine fætre synes de er ret sjove…
…og hvis mor eller far vil se lidt film, så har jeg lige fået øje på den nye internet-trend med streaming af film og tv-shows i fuld længde…
Artikel Fra Wall Street Journal om fænomenet
http://www.watchnewfilms.com
http://www.alluc.org
http://peekvid.com
http://www.veoh.com



