Forfatter: Kim

Photosynth

Surface

I dag er Reykjavik igen en fantastisk by. Luften er særligt ren og frisk og solen brager ned. Byen er fyldt med tusindvis af mennesker, da der er kulturnat og Reykjavik Marathon. Og uden at have trænet overhovedet, endsige prøvet mine løbesko, stillede jeg mig uden blusel op i flokken for dem der mente de kunne klare det på mellem 45-55 minutter. Jeg gik ud fra at det så bare galdt om at følge med. Og det gik også fint de første tre kilometer. Men da vi så nåede til 4 kilometer, så var jeg ved at dejse om. At starte med en tre kilomter lang spurt er åbenbart ikke taktisk. Så jeg måtte overgi mig og gå lidt. Men fik fornyede kræfter da den første vandpost dukkede op. Og løb så, næsten, resten af vejen. Det var superfedt. Man bliver høj af tusind mennesker der står og klapper, mens musikken brager og man løber mod mållinien i midten af et solskinsramt Reykjavik. Nu er vi lige hjemme at vende og få lidt energi, så vi kan være klar til ungernes 1 km. løb kl 15:30. Derefter byder aftenen på pizza på plænen, koncerter, lege, kunst og en masse andet. Og kulturnat i Reykjavik er gratis – ikke noget med badges, entre og køer overalt. Der er altså flere og flere ting heroppe som man synes Danmark godt kunne lære noget af. Nok arbejder folk, men deres mänanä instilling til tiden og det at man ikke skal diskutere alt i en uendelighed før noget sker, det gør at skuldrene generelt falder lidt ned og man nyder hverdagen mere. Ren luft, større armbevægelser, mere liv. Jeg kan li´ det….

PS: Erlas lillesøster skylder mig en 6-pack. De kommer til at smage godt :-:

Så er det slut. Og det er nu det næste starter. Vi har pakket tøj til vores næste unge, billeder, fødselsdagsinvitationer, lejlighed og livet er ved at være på plads. Imorgen starter arbejdet så endelig. Og jeg glæder mig 🙂

Blogged with Flock

Så var der den islandske udgave af søskende weekend. Med Solceig, Georg, Arnor-Breki, Inga Laura, Ingvar Freyer og så de gamle Ingvar og Ingibjórg. Det var fedt. Vi fik moret os over islandske navne til vores kommende barn, og indtil videre synes vi nok Fónn er ret sjovt, ihvertfald på engelsk, og da man også kan hedde Ninja, ja så er mulighederne jo spændende. I dag har det strålet ned fra en himmel så rindende blå og klar som fremtidshåbene hos en 18-årig og jeg fik mig en vandretur i t-shirt imellem de islandske fjelde. Fjelde der som altid var forræderiske i deres lokkende skønhed, men svære at bedømme afstand på.
Derefter tog vi til sen grill-aften i Reykjavik hos Erlas storebro og fætrene og så lander Hans og Tine i morgen “omkring middag” – hvilket vil sige 9:00 VonKnut-time 😉 Planen er en tur til østisland og så ellers lidt partyweekend da der er den årlige Gaypride – og med det antal guldøl jeg har indtaget med Hans på Masken igennem tiderne, så skal bøsser og lesbiske være af den hardcore stil før de begynder at skræmme os…

Og et stort tillykke og velkommen til verden Asta!

Vi glæder os til holde dig og meget mere. Knus fra onkel, tante og fætrene…

Blogged with Flock

…når ens femårige dreng siger “prøv lige at lave ormen, far” og man i et ubetænksomt øjeblik af ungdommeligt overmod kaster sig ned og smækker hagen i linoleumsgulvet. Hvorefter man prøver at få sine embedsmandsarme til at sætte sommerferiens nyindrettede fedtlager i svingniger sådan at kroppen i det mindste blævrer lidt som en orm? Ganske ude af takt til de Alice Cooper rytmer der efter ungernes udsagn er det bedste ROCK. I sku´ tag at prøve det…

Blogged with Flock

Tags: overmodtrediverne mani ungdom ormen