Et IronKid stævne, 46 kilometers cykling, 2 punkteringer, et løst cykelstyr og et sammenstød senere…

…sad han kiggede tavst ind i væggen. Og fandt det svært tilfredsstillende. Og glædede sig endda til weekendens efterårs aktiviteter, med fredagens fælleshygge om disney sjov, den påbegyndende oprivning af blade i den klare efterårssol, besøg på biblioteket, læsning og optænding i pejsen. Huset er efterhånden tranformeret til et hjem – og et af de rare af slagsen 🙂

- 1 kommentar til Et IronKid stævne, 46 kilometers cykling, 2 punkteringer, et løst cykelstyr og et sammenstød senere…

Tak for det, Stevie.

Jeg er glad for at Stevie Wonder er blind. For så kunne han ikke se det sjæleløse, metalbefængte venue af en håndboldhal han stod og spillede i i nordjylland. Og hvilken nordjysk købmand har i et anfald af 80´er nostalgi og overmod givet stedet så latterligt et navn? “Gigantium”? Come on… Og jeg er også glad for at Thorbjørn ikke var med, fordi han ville absolut ikke have været imponeret af lyden. Og jeg vælger at se igennem fingre med at de to halv-buttede feminine dværge der lige havde været med Sankt Annæ Gymnasium på Kor-Kibutz i et halvt år bare jallede med med fuld volumen – uden nævneværdigt hensyn til sangtekster. Og også ham fodbold aben der råbte “Oléeee, oléee, oléee, oléeeeee – oléeeee, oléeeeeeee” og kastede med fadøl hver gang han genkendte en intro vil jeg gerne tilgive.

For om Stevie Wonder så havde sunget gennem en dåse med snor, så var der intet der kunne skjule at han i dén grad stadig er en levende legende. Han har så meget musikalsk overskud, fremviser en virtuos legende lethed på tangenterne, i sin sang og på sin mundharpe at man bare MÅ smile over hele hovedet og danse med i to timer og fyrre minutter. Det var fantastisk. Det var funky, svedigt, bevægende og euforisk. Og en sand perlerække af hits. Og at han ikke er bleg for at få 8.300 mennesker til at messe Barack Obama og afslutte koncerten med at få en dansk kvinde til at komme op og rappe M.C. Einar henover et par takter, viser at han ikke kun er ude på at tjene penge – men vist endda synes det er fedt at være på tour. Vi havde i hvertfald en uforglemmelig aften og fik danset og sunget igennem i det nordjyske – og så føler man lige pludselig at så gammel er man da vist heller ikke…

Hans sæt liste fra i går:

01. All Blues (Miles Davis)
02. As If You Read My Mind
03. Master Blaster
04. Did I Hear You Say You Love Me?
05. All I Do
06. Knocks Me Off My Feet
07. “Count Me In…” Jam
08. People Make the World Go ‘Round (The Stylistics)
09. Higher Ground
10. Spain (Chick Corea & Return to Forever)
11. Don’t You Worry ‘Bout a Thing
12. All Day Sucker
13. Visions
14. Living For the City
15. Part-Time Lover
16. Overjoyed
17. I’m Into Livin’ (ny sang)
18. I’m Gonna Laugh You Right Out of My Life (Nat King Cole) (sunget af Aisha Morris)
19. My Cherie Amour
20. Signed, Sealed, Delivered
21. Sir Duke
22. I Wish
23. Isn’t She Lovely
24. “Turn It Up” Jam
25. Do I Do
26. I Just Called to Say I Love You
27. Superstition
28. “I Love You So” Jam
29. As

Stevie får folk til at synge “Barack Obama”:

- 1 kommentar til Tak for det, Stevie.

Stevie Wonder spiller i morgen. Og vi har billetter.

Efter et større puselspil, der indvolverer en barnepige, fire venner, tre børn, en tjenesteomlægning og to gange fire timers busrejse til nordjylland på mindre end 12 timer, så er vi i morgen på vej mod Stevie Wonder i Ålborg. Og at dømme efter de anmeldelser – “The show was Wonder in essence – in parts confessional; gospel-hall sermonising; fragile, introspective balladering; stinging social protest; and dancefloor euphoria.” – der bliver leveret på nettet, så bliver det det hele værd. Jeg glæder mig 🙂
Og til jer der hjælper os – tusind tak for at det kan lade sig gøre…

* Set List (2hr 10mins)
As If You Read My Mind
Master Blaster (Jammin’)
Did I Hear You Say You Love Me
All I Do
Knocks Me Off My Feet
People Make The World Go Round
Higher Ground
Instrumental jam
Don’t You Worry ’bout a Thing
Visions
Living for the City
Signed, Sealed, Delivered
I Was Made To Love Her
Uptight
For Once In My Life
My Cherie Amour
Ribbon In The Sky
Overjoyed
I Just Called To Say I Love You
Superstition
Sir Duke
I Wish
As

- 4 kommentarer til Stevie Wonder spiller i morgen. Og vi har billetter.

På druktur i vækstlaget.

Der var ingen konform provinsialisme. Ingen pressede bukser. Ingen ravsmykker. I et nabolag udgjort af betonsiloer, øvelokaler og en enkelt nedslidt grillbar ligger der et atelier som i sin attitude vrænger ungdom, frie tanker og løse tøjler udover Odense havn. Og der var jeg så i går. Hvorfor? Fordi Peter Dyreborg, som jeg arrangerer Poetry Slam 2008 med, havde inviteret mig til FLY #16, da han mente at det ville være formåltjenstligt hvis jeg kom og præsenterede idéen i en hob af litterært interesserede. Og det blev en superfed aften. Jeg fik slammet et af mine gamle digte, fortalt om mesterskaberne og talt med Poul R. Weile om Island, Berlin, kompressorer og akrylmalings viskositet. Jeg fik hørt fede digte, underfundige tekster og hæsblæsende monologer. Set spray malerier, drukket tæt og fik løsnet op. Jeg fandt igen noget det som jeg mistede da jeg flyttede fra Island. En række jævnaldrende som maler, skriver, spiller, udstiller og optræder fordi de ikke kan lade være. Og de har til huse i et dejligt stort, beskidt, inspirerende og råt industrilokale med højt til loftet. Og i foråret 2009 kommer der to islandske bands i en uge og laver installationer og musik – det skal nok blive godt. Det bedste af det hele? De vil gerne lege. Det værste af det hele? Busserne strejkede, så jeg måtte sove i Odense…

Tjek deres hjemmesider:
Poul R Weile // FLY // DaysOfARTandLove //

- 3 kommentarer til På druktur i vækstlaget.

Et gedigent brag…

Så sidder man her, godt ristet efter en weekend der har budt på godt vejr i både sjælen og i de almene verdslige omgivelser. Máni og Röskva satte dagsordenen og man må sige de kære små de fik alt hvad den kunne trække af gode folk, lækker mad, legekammerater, fede gaver, svømmehalseventyr, slotsbesøg og god karma. Og nu sover de sødt i deres senge og drømmer sikkert om små fluffy prinsesser, stærke legomænd og vilde transformers. Selv sidder man så godt brugt, mæt og træt, men tænker at de 2500 kroner og 3 dages arbejde og rengøring da var givet godt ud. På trods af at søndagsreaktionen fra den kære overtrætte fødselar-Máni var en sand opvisning af halvpyskotisk enevælde, så var det en fantastisk weekend. Familie og venner kom, så og sejrede. Og med så gode folk, så er det jo ingen sag at holde et gilde. Så tak for dejlige tider og for at fejre de to med manér. Og her får I så lidt glimt fra weekendens indslag:

Min mor og far var sammen i over 24 timer, uden at der blev kastet med knive:


Erla kagede og Kim bollede:




Så mangler vi vist kun limbo-kosten…


“Mon ikke jeg kunne snige mig til et enkelt sandslot mens han kigger den anden vej?”


“Jeg tror det kaldes en bold – det er noget helt nyt fra USA…”


“Se her skat, det skal ikke være på halvt i dag – den skal helt op…”


“Hva så?”


“Ja, hva så?”


“…og så lavede jeg så dét her danse-move…hun var helt færdig”





“Hvis jeg smiler nu, far, så får jeg is senere, ikke?”


“Liva, prøv lige at tjekke den pruttelyd her…”



“Wow, den var flot Óliver…”


“Hvorfor laver han ikke et firma, i stedet for at stå der og tage billeder?”


“Adam, er du også sulten?”


“Er I nu helt sikker på at det her er en gave til børn på 6 år?”


“Så hvis jeg kombinerer g-strengen med en fis, så bliver det en ren syver?”


“Se her, ham her hedder ikke Optimus Prime – men der er sikkert hans fætter…”


…og de sprang ud af linned skabet


Man kan godt se at knægten havde spejlkugler i sin første kravlegård:




6 år senere…


Dagen derpå ude ved Valdemar slot…

Kong Valdemar Reincarnate:

Enhvar rask dreng på 6 år rider på hjorte…


Et tilfældigt ældre ægtepar vi stødte på som var på honeymoon…


Ja. Det er et druknet pindsvin. Så kan den lære det.


Den hella havfrue


“Prøv lige at tjekke den aborre der, mor…”




Man bliver aldrig for gammel til en stooor is:


Der er mere inde på flickr, hvis nogen skulle lyste. Men ellers så tak for nogen superfede dage – og nu må jeg hellere skrubbe tidligt i seng, så weekendens opladning kan gælde til en hel arbejdsuge.

Knus fra Fyn…

- 7 kommentarer til Et gedigent brag…

Krom på nettet

Jamen dog. Så skete det alligevel. Google lavede selv noget software, istedet for bare at opkøbe og rebrande. De har sørme lavet en browser. Lige hvad jeg manglede – jeg havde jo kun fire browsere i forvejen. Anyway – den er faktisk meget fed. Som enhver anden google approach, så koncentrerer den sig om et no-nonsense interface, smarte søgefuntioner og så lige et par tricks (Google Gears og nyskrevet JavaScript-engine) som kan gøre nettet (og særligt google-services) hurtigere. Lige nu kan den hverken finde ud af min netbank eller menuen øverst på www.emtekaer.dk, men det kommer vel. Det jeg bedst kan lide ved den, er at ud af de fire browsere jeg har, så er det den der giver mig mest plads på skærmen til selve hjemmesiderne. Det er ret rart. Og så synes jeg forøvrigt at Opera burde lægge sag an imod Goolge, da både Gmails database tænkning og den nye google browsers KvikKnapper er tyvstjålet fra de stakkels nordmænd. Men det er en anden sag.

Men prøv den bare, den er hurtigt og simpel – lidt ligesom en sportsmand.

Google Chrome

- Ingen kommentarer til Krom på nettet

Kaffemik

Så er endnu en uge ved at nærme sig. Og to måneder i Huset er strøget forbi. Regnverjsdagen blev brugt til at få forvandlet sidehuset til Kims hule og søndagen blev brugt til at få gjort hele hytten ren, da der kl. 15 troppede 21 stk. naboer op for at få vafler, kaffe og eftermiddagshygge. De to små falder bedre og bedre til, òlivers danske sprog er fint og Róskva hyler kun om morgenen når hun skal afleveres for at gøre mod glad 🙂 Máni har det lidt svært og er inde i en ret hidsig og trodsig periode. Men vi prøvede lidt samme tur da vi flyttede til Island, så vi er opmærksomme og tilgivende og prøver at hjælpe knægten så godt vi nu kan. Oh, det kære forældreansvar – det er indimellem næsten ikke til at bære… Well, forældremøde i morgen med hele striben af 7. klasses forældre og så ellers kun 14 dage til det store familieslabberas med den dobbelte fødselsdag for Máni og Röskva. Her er lidt pics af Kims nye hule, hygge med naboerne – og så ville islændingene gerne have lidt bedre dokumentation af huset – so by popular request 🙂



 

Blogged with the Flock Browser
- 4 kommentarer til Kaffemik

Så skinnede solen…

…da mit livs udkårne valgte at blive 32 et år ældre. Röskva mente selvfølgelig at en far der var fuldstændig bombet tilbage til stenalderen af træthed ovenpå en uges jobstart, ville have godt af at få et lille morgenkick om lørdagen og synes derfor at 05:30 var et passende tidspunkt at vågne på. Så stod jeg der med plirrende blå øjne, en krop der nægtede at fungere og en datter der gerne ville passes altimens mine arme foretog sig de indledende øvelser til at bage morgenboller og fødselsdagslagkage. Men det lykkedes da. Og kl. 06:30 kom Máni så – pg en time senere trissede Olli så ud af døren. Derefter fik vå så plantet lysene i kagen og vækkede fruen med lagkage, sang og gaver. Det var ret hyggeligt. Og på trods af at Erla havde fødselsdag, så forbarmede hun sig over mig og gav mig lige 1½ time på øjet mens hun tog afkommet på legeplads, så jeg kunne nå at blive et menneske igen inden gæsterne kom. Fra kl. 14:30 kom så Inga, Nicklas, Nói, Ane, Andreas og Alma – og resten er historie. Af højdepunkter kan nævnes at rotterne i de Svendborgensiske klakker nu er Danmarks mest velduftende, da Máni og Alma i frydefuldt fællesskab fik tømt 4 shampooflasker mens de var i bad. Og at de alle tre var så begejstrede for min idé om at skræmme hveps væk med bålrøg, at de hældte så meget brænde på bålet, mens de voksne sad og hyggesnakkede, så flamerne kom op i 1½ meters højde. Hvorefter Kim gik i panik med vandslangen og i stedet forvandlede bålfest til en have i røs og damp. Det var superfedt at se “gamle Máni” i aktion igen – de venner der er har omkring er nemlig ret interesserede i ting som Yo-Gi-Oh kort, playstation og billard, mens Máni inderst inde stadig er et stort legebarn der helst løber, hopper og klatrer rundt. Og lige på det punkt er Alma et hit at være sammen med. Slev om man så åbenbart skal være lidt vågen…

Erla er meget glad for sit nye job, hvilket jo også i meget høj grad gør manden lettet. Og ungerne trives stille og roligt bedre og bedre i deres institutioner. Selv er jeg stadig ikke helt kommet ind i rytmen, men mine kolleger er søde og klasserne virker også gode. Så efteråret tegner lyst. Huset er rimeligt godt kommet på plads – vi mangler bare lige lister i trapperummet, lamper overalt og så at få smidt Kim ud i stalden, så han kan male og Erla kan få sit harmoniske tempel af et kvindekontor sat op…

Hyg jer derude til vi ses – hilsen fynboerne…

Sådan ser en kage ud, hvis man laver den kl. 06:00 om morgenen i et chok af træthed…

Hej far, jeg er klar – er du?

Rødderne, Alma og Máni:

Nói og Inga:


Fødselsdagshygge:


- 7 kommentarer til Så skinnede solen…