Tak for det, Stevie.

Jeg er glad for at Stevie Wonder er blind. For så kunne han ikke se det sjæleløse, metalbefængte venue af en håndboldhal han stod og spillede i i nordjylland. Og hvilken nordjysk købmand har i et anfald af 80´er nostalgi og overmod givet stedet så latterligt et navn? “Gigantium”? Come on… Og jeg er også glad for at Thorbjørn ikke var med, fordi han ville absolut ikke have været imponeret af lyden. Og jeg vælger at se igennem fingre med at de to halv-buttede feminine dværge der lige havde været med Sankt Annæ Gymnasium på Kor-Kibutz i et halvt år bare jallede med med fuld volumen – uden nævneværdigt hensyn til sangtekster. Og også ham fodbold aben der råbte “Oléeee, oléee, oléee, oléeeeee – oléeeee, oléeeeeeee” og kastede med fadøl hver gang han genkendte en intro vil jeg gerne tilgive.

For om Stevie Wonder så havde sunget gennem en dåse med snor, så var der intet der kunne skjule at han i dén grad stadig er en levende legende. Han har så meget musikalsk overskud, fremviser en virtuos legende lethed på tangenterne, i sin sang og på sin mundharpe at man bare MÅ smile over hele hovedet og danse med i to timer og fyrre minutter. Det var fantastisk. Det var funky, svedigt, bevægende og euforisk. Og en sand perlerække af hits. Og at han ikke er bleg for at få 8.300 mennesker til at messe Barack Obama og afslutte koncerten med at få en dansk kvinde til at komme op og rappe M.C. Einar henover et par takter, viser at han ikke kun er ude på at tjene penge – men vist endda synes det er fedt at være på tour. Vi havde i hvertfald en uforglemmelig aften og fik danset og sunget igennem i det nordjyske – og så føler man lige pludselig at så gammel er man da vist heller ikke…

Hans sæt liste fra i går:

01. All Blues (Miles Davis)
02. As If You Read My Mind
03. Master Blaster
04. Did I Hear You Say You Love Me?
05. All I Do
06. Knocks Me Off My Feet
07. “Count Me In…” Jam
08. People Make the World Go ‘Round (The Stylistics)
09. Higher Ground
10. Spain (Chick Corea & Return to Forever)
11. Don’t You Worry ‘Bout a Thing
12. All Day Sucker
13. Visions
14. Living For the City
15. Part-Time Lover
16. Overjoyed
17. I’m Into Livin’ (ny sang)
18. I’m Gonna Laugh You Right Out of My Life (Nat King Cole) (sunget af Aisha Morris)
19. My Cherie Amour
20. Signed, Sealed, Delivered
21. Sir Duke
22. I Wish
23. Isn’t She Lovely
24. “Turn It Up” Jam
25. Do I Do
26. I Just Called to Say I Love You
27. Superstition
28. “I Love You So” Jam
29. As

Stevie får folk til at synge “Barack Obama”:

- 1 kommentar til Tak for det, Stevie.

One Reply to “Tak for det, Stevie.”

  1. Gaman hjá ykkur. Við Sveinn hlustuðum saman á myndbrotið.

    Afmælismyndirnar flottar og þið gamla fólkið eruð flott í leikjunum.

    kveðja mamma og svigemor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading