Nyt hus… sådan da

Gennem de sidste par år har vi jævnligt været på kig efter andre steder at være; et sommerhus, en kolonihave. Et sted hvor man kunne slippe lidt væk fra hverdagens WiFi, vasketøj og bunker af To-Do’s. Så startede Máni på efterskole. Drengen er blevet til en ung mand, han er højere end sin far, har fået lige så store venner – og har også fået en kæreste. Og den slags børn fylder bare lidt mere. Og Máni har med misundelse kigget på de af hans venner som havde egen kælder eller egen indgang i en længe af huset, og da vi også kunne mærke at det var list svært at være hjemme når der var kammerater ovre, så begyndte vi at tale om at finde et nyt hus. I Svendborg. Med plads til tre børn, et trommesæt og to voksne. Gerne med kælder eller længe med egen indgang. Med have. Som ikke ligger tæt på tog eller motorvej. Som ikke koster mere end 2.5 millioner. Og så også lige et par købere som ville købe vores for en rimelig sum. Well…. Nu er søgningen afsluttet. Vi bliver boende og laver radikalt om. Efter at have været ude at se og have regnet lidt på sagerne, så vil vi hellere lave om på huset og så have lidt luft i hverdagsøkonomien. Så vi startede påsken med at gøre køkkenet større og så kommer der et par murere om 1½ uge og begynder at slå hul til nye døre – og mure andre til. Det bliver spændende – og det føles rigtigt. Lidt kokset at gøre oveni konfirmationsforberedelser, men egentlig også ret energigivende med lidt projekter over det hele. Og imens eksploderer haven stille og roligt, eksamenstiden og Ungedagen nærmer sig på jobbet og sommerplanerne om interrail i østeuropa bliver snart til virkelighed….

HusprojektHusprojektHusprojekt

IMG_20190414_123522HusprojektHusprojektHusprojektHusprojektHusprojektHusprojekt

- 1 kommentar til Nyt hus… sådan da

One Reply to “Nyt hus… sådan da”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *