Sommeren startede med en klassisk og fin tradition; svigermor kom og boede hos os i nogle uger, mens vores falballade af skoleafslutninger på fem forskellige skoler blev rundet af. Altid en travl tid, så det er rart hun kan være her og tage lidt fra. Da ferien så endelig ramte, driblede vi afsted mod Vejen for at se Ólivers forskellige deltagelser i DM i Bygarde. Nu kunne man jo godt mene at march-orienteret slagtøjsmusik ikke lyder så afslappende, men jeg var faktisk overrasket over hvor fedt det var at lytte til de store konkurrencer i trommekorps, brass og tambour. Der marcherer de netop ikke, men står med fuldt fokus på scenen og spiller sig igennem musikstykker som man bare ved de har øvet sig på i utallige timer. Det lød godt, langt det meste af det. Óliver havde også en fed oplevelse, for han vandt sølv sammen med sit tambourkorps og spiller dermed i Danmarks 2. bedste garde. Gardens trommekorps vandt endda guld, fuldt fortjent, for det var stinkefedt det nummer de have lavet – selvkomponeret og med brug af kor undervejs. Meget lækkert.
Olivers 2. plads:
Trommekorpsets guldmedalje – Óliver med på kor:
Vi boede i en central AirBnB og resten af dagene gik med at opdage det urbane Vejen, spille brætspil og besøge det lokale kunstmuseum…
….og så et lille ups. Vi spurgte de lokale arrangører om ikke de kunne se et problem ved det flag de havde designet, når det nu endda blev brugt af folk som marcherede i takt. Jo, det kunne de godt. Det var bare for sent at gøre noget ved det. Suk.
- Ingen kommentarer til Vejen frem