10%

Jeg har en trompet på loftet. Og en god guitar på væggen. Og fuck dem begge to. De håner mig – indkøbt på dage, som de er, hvor jeg tænkte at jeg denondelynemig skulle til at spille noget trompet / spille noget guitar / køre noget mountainbike / male noget mere… Nuvel, jeg er sikker på jeg ikke er den eneste mand med i byen med ubenyttet gear, købt i et svagt øjeblik af drømsel og forhåbbelse. Og så kunne man håbe på, at man blev klogere, for det ville dog være billigere ikke at skulle falde for fristelsen og bare leve et simpelt liv, hvor man kunne plante sine kartofler, klæde sin børn i noget soldit H&M tøj og vadmelstøfler og så ellers være tilfreds hvis lønnen gik ind, øllene var kolde og der var flere orgasmer end uger i hver måned. Men det er så nok bare lige (endnu) et af de områder hvor jeg har plads til forbedring. Så hvad har jeg nu drømt om og købt? Ikke noget. Det er bare fordi InDesign står og griner mig i ansigtet, med udkastet til en undervisningsbog i dansk, som ikke engang er 10% færdig. Og jeg ville så morderlig gerne kunne tage mig bare en anelse mere sammen på den front. Det er ren halvfed pik og overkogt spaghetti. Virkelig slapt og ubrugeligt. Og nej, det er ikke (s)tanken der tæller.
Men for ikke ligesom at slå sig selv alt for meget oveni hovedet, så finder man jo på undskyldninger for hvorfor det ligesom ikke går med de der visioner og der ikke er fuld rejsning og al dente på bogprojektet. Og en af undskyldningerne er en gammel last. En ubrugelig, gammel last, som har forfulgt mig i snart mange år, og som blev vækket i en boghandel i Berlin. Fascinationen og indkøbet af ultrasmal litteratur og lysten til selv at udgive ting, som måske aldrig vil blive læst og solgt, men som vil findes. Og jeg er jo hverken den første eller sidste der gør den slags – det vidner min lille privat-poetiske boghylde også om, med dens PistProtta udgivelser og hjemmesyede bogbinderprojekter. For jeg tænker jo, måske belejligt nok, at det i virkeligheden er dét jeg vil, og det er måske derfor jeg ikke er kommet videre end 10% med bogen.
Men det skal sku blive løgn. Lige nu er der masser af fine, meget københavnske, mikroforlag som udgiver så smalle og usynlige ting, at der lige pt. ikke er brug for en sydfynsk aflægger. Men det skal nok komme. Og indtil da, så skal bogprojektet bare have lov til at stå og gære og så langsomt blive til en fuldfed stådreng, om det så skal tage et år eller to. Jeg har ikke travlt.
Hedonisk tilvænning har fanden skabt. Slå det op. Men hvis man nu shopper lidt rundt på nedenstående sider, så kan man da være sikker på at det ikke rammer ens litterære kranspulsåre foreløbig. Det er en ret fantastisk og levende udgiverundergrund der pulserer i vores lille land – jeg ser frem til at jeg skal derud en dag og udgive noget som ingen har set før. Men nu lige ét andet bogprojekt først…

NYE FUND
http://cultpump.tumblr.com/products
http://baggaardsbaroner.com/
http://crisguldmann.dk/
http://www.labae.org/
https://limbolibrary.wordpress.com/
https://forlagetnemo.dk/
https://ovopress.net/
http://ovbidat.blogspot.dk/
http://sidsteaarhundrede.dk/
http://virkelig.dk/indhold_v2/
http://www.vildmaskine.dk/

NÆSTNYESTE FUND
http://escho.net/catalogue/
http://www.spacepoetry.dk/
http://www.antipyrine.dk/
http://www.forlagetlesen.dk/
http://www.arkivfordetaljer.dk/
http://www.ekbatana.dk/
http://www.emancipatssionsfrugten.org/
http://forlaget-fahrenheit.dk/
http://korridor33.bigcartel.com/
http://kronstork.dk/

GAMLE KENDINGE
http://www.forlagetspring.dk/
https://forlagetgladiator.dk/
http://forlagetarena.dk/
http://asgerschnack.dk/
http://detpoetiskebureau.dk/
http://basilisk.dk/index.asp
https://pladeselskabetmelodika.com/forlaget/
http://www.moellerforlag.dk/
http://www.forlagene.dk/politiskrevy/polrevy.htm

VISUELLE BANDITTER
https://www.butikcmyk.dk/butik/
http://www.limitedworks.com/

- Ingen kommentarer til 10%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading