Tour d’jylland

Kildebakken før Isgård er det første tegn, farten skal lige op på 80 km, men så er den der. Og så er ungerne klar. Og smedjen kommer ude til venstre og porten ved Isgård kommer lige bagefter og så bumler bilen ud af grusvejen mod Mols. Det er dage med klinter og brætspil og havudsigt, knitren i pejsen og gåture. Men i år så skulle vi da lige prøve et lille eksperiment. Ingen skærm, fra ankomst til afgang. Og det var liiige ved at drive os til vanvid. Men vi klarede det, og det gav nogen rigtig gode snakke om hvorfor det er sådan, og hvad man kan lave istedet for skærm. Det gør vi ikke igen – ikke så rabiat ihvertfald. Det bliver noget med skærmfrie timer og så måske noget skærmtid om aftenen, til lige at putte med en enkelt familiefilm i sofaen.

Efter tre dejlige dage i sommerhuset tog vi ind til Ebeltoft, hvor bedstemor bød på fastelavsboller og middag på caféen – og så en alenlang gåtur gennem byen og ned til Hotel Hvide Strand og ud til biblioteket, med en lille afstikker til et havbad for Erla. Det var råhygge – og så hjem til Mols igen.

Dagen efter tog vi til Herning, fordi Oldemor er kommer på plejehjem. Vi var lidt snedige og inviterede os selv på frokost hos Lotte – det kan altid godt betale sig. For det første er det jo humørfyldt og snaksaglitg selvskab, for det andet så er maden bare altid skidegod. Derefter tog vi over på Vestervang Plejecenter og besøgte oldemor. Hun kunne kende os allesammen og havde fået en hyggelig lejlighed op at stå. Hun virkede ved godt mod, og hun har en lille karnap med udkig til en børnehave, en lænestol og et fjernsyn, så det ser nu meget fint ud. Hun var lidt forvirret stadig, men vi var der et par timer og snakkede. Vi sluttede af med en svømmehalstur, og så gik det ellers hjem mod Fyns land. Så mens alle andre tog på ski, så holdt vi en lowkey og familiær vinterferie. Nice? Jeps.