Så’ det officielt – Máni er fyldt 13 år, og vi har dermed en teenager boende. Han lever relativt fint op til sin rolle, med jævnlige humørsvingninger, en korttidshukommelse som en guldfisk og en værelsesdør som åbenbart har bedst af at være lukket. Lige nu er han faktisk en ganske charmerende teenager, som nyder at gå på den nye ungeskole, sammen med syv andre 7. klasser og så fritidshygge i byens tjekkede ungdomsskole. Og han er blevet ret veludrustet til sit nye liv, med både ny, lækker cykel og så en spritny computer til skolearbejdet. Máni var ikke helt klar til at holde en klassefødselsdag som den første, så han valgte istedet at invitere sine fem bedste venner på burger og bif, hvor de så forpremiere på Mazerunner 2. De så ud til at storhygge sig, og kastede sig også rundt i trampolinen. Máni er ret optaget af skærm for det meste, hvis det ikke er bærbar, så er det mobil, og hvis ikke mobil, så er det fjernsyn. Så det er noget forældrene er lidt obs på, men en lille opfordring til familien: se om I kan lulle ham ud af skærmens trygge skær når I er sammen med ham, for når først man får gang i backgammon, en gåtur eller en tur i svømmehallen, så smiler han og vil gerne… Måske er vi også bare ved at være gamle.
- 3 kommentarer til Teenager i huset!
Kære Máni!!
Tillykke! Håber puteren er fin – og så vil jeg gøre alt for at vi to ikke-puter, når vi ses.
Det lød til, at du havde en fino dag.
Jeg elsker dig. Bedstefar
Máni er bara flottur, þetta verður spennandi vetur
kveðja moster
Til hamingju með daginn Máni og góða skemmtun í nýja skólanum með nýju tölvuna.
knús amma