Min søde dreng er nu kommet i alderen hvor det gælder de store spørgsmål i livet. I går snakkede vi om Gud og om hvad han egentlig laver, hvad får han dog dagen til at gå med – agtigt.
Her til aften var det spørgsmålet om: “mor, når nogen bliver bedsteforældre, hvem er så moren og faren?” Altså når jeg (Erla) bliver gammel, hvem er så Mánis mor, fordi så er jeg jo en bedstemor. Og så fik vi en snak om, at jeg altid og det vil sige ALTID er hans mor. Efterfulgt af spørgsmålet “også når du dør?”. Det måtte jeg jo svare ja til. Og så kom det svære spørgsmål om jeg så ville væres spøgelse eller en engel og jeg vil hellere være en engel: “men spøgelser er udødelige” kom der så fra den 6 årige….. “men det er engle nok også”. Og så kunne vi så børste tænder og jeg kunne gøre klar til at bogklubben skulle visitere.
Og nu har jeg lyst til at spørge?
Findes der er svar? Er jeg voksen? Hm.
God nat herfra 🙂
- 3 kommentarer til Lidt af Máni
hugsar mikið litli heimspekingurinn
og líka sá stóri
kveðja rangheiður
Skemmtilegt, þetta fer í bókina góðu. Þarf að gera átak í að líma inn. Ætla að líma inn fotolúkkmyndina af ungrfrúnni. Ekkert smáfyndin mynd. Setti hana á desktoppið hjá Sveini og honum finnst myndin alltaf jafnskemmtileg og Röskva fyndin á svipin.
Það er svo skemmtilegt þetta með myndirnar.
kveðja mamma
Nei, det findes ikke et svar, glem det.
Min søn på 11 år siger alltid, spør min mor fordi hun er lærer og lærere de er allvitende (they know everything)
I wish I had a clue…