****SPOILER****
…så var jeg inde at se alfahannen over dem alle i går – Indiana Jones. Dengang jeg var lille var han jo for vild. Siden da er jeg blevet ældre – og det er han godt nok også. Jeg tror at Lucas og Steven i en eller anden nostalgi-rus har siddet og flippet over deres ungdoms 50¨er æstetik og så gået amok i props og en stereotyp casting af Russere, der ville få McCarthy til at udbryde “Jeg sagde det jo!”. Andelen af pagefrisurer, khosak-danseoptrin, UFO´er og gamle mænd i den film overgår langt det anstændige. Desuden mindes jeg ikke at have været synderligt langsomt i opfattelsen da jeg var lille (hvis der er nogen der vil opponere, så ring til mine forældre), men jeg skal love for at enhver pointe skal skæres ud i pap og gentages for kong Volmer nutildags. Eksempelsvis:
Sam “So I dont understand that thing about a golden city. There was no golden city”
Indy: “It´s because in mayan ´gold´ means ´knowledge´”
Indy: “So ´city of gold´ means ´city of knowledge´”
Indy: “Knowledge was their treasure. Their Treasure was knowledge, not gold…””
Okay – er det i tilfælde af at der er folk med alzheimers blandt publikum eller går de bare ud fra at folk er dumme som vådt pap i dag? Og sådan var det hele filmen igennem. Plus et par scener med alt for tydeligt bluescreen, alt for tydelig studie-belysning og så en hær af myrer der er så sultne at de slæber en mand ned i deres myretue…come on. Så sulten kan man da ikke være.
Jeg tror jeg er blevet for gammel til Indy – eller også er han blevet for gammel til mig. Og jeg fatter ikke alle de stjerner den har fået i de danske aviser. Men så igen, måske er den blevet anmeldt af anmeldere på 45+ år, som føler sig unge ved at se Harrison Ford med gråt hår – og som er lykkelige for at der endelig er et filmmanuskript der går så tilpas langsomt til at de kan følge med.
Well, det kunne være man skulle se lidt mere af Reykjavik Arts Festval inden den lukker, i stedet for at bruge tiden i biografens mainstream mørke. Den seneste udstilling jeg har set, sammen med Röskva, var af Eliasson og andre og den var formidabel. Lydskulpturer, kradse farver og store værker.
