Barsels Projekt

Okay, faldt lige over en sjov practical joke på nettet. Der var en der tilbød at drive folk man kender til vanvid med obskure polske postkort, som ville blive tilsendt og udfyldt med detaljer man selv kom med – og underskrevet et ulæseligt navn. Ret sjovt at læse om… . Så jeg vil hermed tilbyde det samme. Det der sker, er at det intetanende offer jo lige pludselig begynder at overveje hvem det mon kunne være som skrev, og derfor begyndte at ringe rundt til gamle bekendstskaber for at se om det mon var dem – altså alt i alt en joke der kun skaber positive vibrationer…

Så hvis du har lyst til at give mig et barselsprojekt jeg ville nyde, så lover jeg at en af dine bekendte de næste 6 uger vil modtage 10 postkort, udfyldt med positive, bizarre, skæve og personlige historier og hilsener fra Island – og jeg skal nok gøre mit ypperste for at finde de mest obskure postkort i rodekasserne i Reykjavik.

Det skal koste den nette sum af 200 DKK og du kan betale ved at klikke her:














PS: Jeg sletter posten her så snart der er nogen der vil være med…

PPS: Adresse og personlige detaljer om offeret kan sendes på mail: klinnet [at] gmail . com

- Ingen kommentarer til Barsels Projekt

Politiken er ikke den hurtigste knallert på havnen…

Kan I huske da Politiken havde et decideret IT tillæg? Det er mange år siden, men jeg var selvfølgelig fast læser. Det droppede de og fokuserede i stedet på mad og byture. Meeen, mon de ikke snart skulle overveje at genindføre det – de er ihvertfald håbløst bagud på den front. Jeg skrev om netvibes den 10.April 2006 – og her, to år senere, har Politiken så fundet ud af det. Og Netvibes var jo allerede dengang så smart at Google ret hurtigt kopierede dem og kaldte det for iGoogle. Jeg går ud fra at det er fordi Netvibes nu er blevet Mainstream og er blevet populært i USA – Politikens artikel om det “nye” fænomen Facebook kom jo også lidt pinligt sent. Hvad med at ansætte en eller anden ung clearasil-junkie på 15 år og få ham til at finde trends i stedet, så kunne IT-indholdet igen være lidt opdateret 🙂 Det næste bliver vel at de skriver om det nyeste inden for sociale, firefox baserede browsere, også kaldet Flock. Og så igen, måske er det ikke Poltikens skyld det hele – har lidt på fornemmelsen at indtil flere af deres journalister har dobbeltarbejde og nogen skriver for både pcworld.dk og Politiken – det er vist set før inden for branchen…

- Ingen kommentarer til Politiken er ikke den hurtigste knallert på havnen…

(uden titel)

I går havde jeg Troels i røret indtil flere gange. Og selv om de fleste, på nær min mor, ringer til mig når de har computer problemer, så var det denne gang noget ganske andet. Han ringede nemlig bare lige for at fortælle at han nu gik ude i t-shirt og drak øl i solen. En historie som Hans så senere kunne gentage da han sagde at der var trods alt ikke sommer endnu, men “Tine og mig fik os da en lur solen ude i dyrhaven…”. Altså hvis man gik ud her i t-shirt og tog sig en øl, og bagefter nød en lille eftermiddagslur i solen, så ville de fleste nok tage det som et tegn på at man var lidt træt af livet. Men okay, det er da i det mindste varmt nok til at Máni i går var ude i ca. 10 timer og lege. Den dreng bliver umulig at få i seng når vi nu snart har egen have. I dag står programmet på at få skiftet en strømforsyning og sukke over knuste drømme. Tænkte det var et dagsindhold der ville gå fint i spænd med en grå og kold mandag. Strømforsyningen besluttede sig for at forfølge sine drømme om at være røgmaskine i stedet og gav sig til spy ild og kortslutte sikringer for at par dage siden – vel et lidet skjult tegn på at jeg har haft computeren lidt for meget tændt her i barslen. Og de knuste drømme skyldes at det forpulede lorte islandske kunstakademi holder sin afslutnings udstilling for årets elever. Håber selvfølgelig at udstillingen er himmelråbende ringe og består af potpourrier over de evindelige islandske kunst-memer; uld, skak, neon, ensomhed og bjerge tilsat en god portion ungdommelig narcissisme. Så jeg kan prise mig lykkelig over at jeg ikke fik lov til at spilde fire år af mit liv på noget som åbenlyst hører hjemme på en fjern, fjern ø. Videre. Og i morgen tager fruen så afsted. Hun flyver ned og skal spankulere rundt i t-shirt med en øl i hånden og tage sig lure i solen i det danske forår. Og indemellem lurene så skal hun drøne rundt til jobsamtaler på Fyn og også lige besøge lidt veninder i Vordingborg. Imens deporterer vi Kongen (Óliver) til Akranes og jeg passer butikken med Máni og Röskva. Og så – er det sørme blevet fredag igen… Tiden går og tak for det.

- Ingen kommentarer til (uden titel)

…altid hos os

På Møn var ungerne i vores lejlighed 80 % af tiden. I soltun var Ulfur altid opppe hos Máni og ikke omvendt. Og nu har naboens unger så også fundet os, så vi har for det meste 4-5 unger fra 17-20 i hverdagen. Og i weekenderne. Og det er da herligt. Men jeg kan ikke finde ud af om det er fordi at vores unger – eller egentlig kun Máni – er ligeså generte som jeg var da jeg var lille og derfor bedst kan lide at lege hjemme, eller om det er fordi vi i en særlig grad har friere tøjler i forhold til støj og leg. Måske er det den komplette samling af Iron Maiden plader. Måske fordi Erla er så sød. Måske fordi himlen er blå. Det er ihvertfald et fact. Med både sine plusser og minusser.
Ellers var jeg i dag ude at shoppe briller igen for første gang i fem år – og jeg er stolt af at kunne sige at jeg er endnu mere blind end jeg var sidst. Hvis jeg er heldig får jeg engang bevilliget førerhund og kan gratis tage venner med i tog og bus. Det må være målet. Jeg valgte igen “ic! berlin” briller, selvom “Mykita” var en stærk contender – designmæssigt (stængerne kunne fek.s. ikke bliver revet af af Troels) var “Mykita” lidt smartere i funktionen, men rammerne passede ikke så godt. Så i stedet er der dømt oldschool chrom og 80´er æstetik – jeg glæder mig. Jeg kommer til at ligne mig selv igen – dengang jeg var 8 år og min mor og far købte briller til mig i 1985.

- Ingen kommentarer til …altid hos os

Kære Röskva…

…nu har vi så været på barsel sammen i 2 måneder. Næsten. Det går ret godt efterhånden, selvom du desværre bliver mere og mere selvstændig – og dermed også mere hidsig, da dine små tykke ben ikke helt kan følge med i dine ønsker. Du vil gerne kravle, men når først du har fået dig moslet ned fra siddende stilling, så kan du ikke få din mave tvunget over de ben, som du samtidig har strukket ud i spegat. Efter 3 minutters højlydt skrigen, så giver du op, og prøver i stedet at hive dig op i stående stilling, som tit ender med at du befinder dig i stillinger får mit hjerte til at slå et par ekstra slag. Og så dine spisevaner.
Da vi startede sammen på barsel, der flottede du dig jo også. Fra at være den lille, fe-agtige Röskva, der drak hvid mælk i den hvide vinter med din vinterblege familie, så fandt du foruroligende hurtigt ud af at far kunne lave noget der var en anelse mere interessant. Hvilket har gjort at du i de sidste par måneder har fået kælenavnet Grød-Marianne. Du spiser grød som var det den sidste nadver og stavblenderen kører i døgndrift. Men vi har fundet et rytme på det efterhånden… Og så skal du også lige vide at du er ret så kølig. Máni er jo vores følsomme, eftertænksomme og efterhånden også humoristiske store barn. Óliver han er bulderbassen, der partout nægter at smide bleen og ligesom understreger sit valg ved at lade enhver potte-trænings session ende med at skide i bukserne. Og du er så hende den kølige der roligt iagttager hvad tosserne omkring dig laver, finder dig i den islandske vind og de mange køreture – og så ellers kun lader et grin falde fra dine læber når Máni gør noget. I to har meget tydeligt noget ganske særligt sammen, som vi andre ikke er en del af. Men det varmer jo et faderhjerte at have fået en pige som er lidt reserveret – som ikke lader sig imponere af hvem eller hvadsomhelst. Det kunne jo tyde på at rækken af potentielle svigersønner som skal gennem mine mange prøver, kommer til at bestå af lidt mere egnede kandidater. Jeg er allerede begyndt at øve mig “Hvad hedder du så?” “Jeg hedder Lucas” (Röskva er jo desværre blevet født i en tid, hvor mødrene mente at bibelske eller oldnordisk navne klart ville passe bedst med deres Louis Vuitton taske). “Er det et navn? Ja, ja, da. Så har jeg hørt det med…”. Det skal nok blive godt. Men selv om du er det tredje barn, og af den grund lidt svær at hidse sig op over, så ender det jo alligevel med at du nu har charmeret dig godt og grundigt ind. Og selv om din oldemor har skældt mig huden fuld for at slæbe dig med til Danmark her i Maj, så glæder jeg mig til at have dig med – og vise dig frem. Så selv om man bliver tyk bag ørene, så kan er en dobbelt-dyrlæge altså det hele værd…

PS: Billige flybilletter

- 1 kommentar til Kære Röskva…

Lidt mor pause

Jep, når man føler at ens børn kunne finde på at skære et stykke af ens lår, koge det og æde det, hvis de var sultne, så er det på tide at føle lidt hvem man er uden børn, uden det store MOR malet over det hele. …. ok lidt overdrevet, men virkeligheden er sovs på trøjen og skoaftryk på nederdelen. At når jeg går på toilettet er der i hvert fald en lille person, der banker på og insisterer på at døren bliver åbnet (ja – det må da være børns hellige ret at være sammen med deres mor hver gang de har lyst. Hun skal ALTID være der, ellers bliver de ikke harmoniske individer og den store SAMVITTIGHED æder morens hjerne, så hun kan blive et tomt hylster der tjener), og døren bliver da også tit åbnet, sådan at moren samtidig med at hun tisser, kan give det mellemste barn nattøj på og tage lidt nullermænd i hjørnerne….. Og lave bækkenbundstræning, sådan at hun ikke kommer til at tisse i bukserne til børnenes gymnastik, hvor moren også skal være aktiv, hoppe og være deltagende. Jep, det ville da være totalt egoistisk af moren at tænke at hun bare kunne stjæle sig til lidt tid, bag en låst toiletdør. Bare lige tisse og sende sms i fred, eller noget….. For fred har hun ikke godt af. Men så kan de være at morens mor inviterer hende til en kvindekonference på hotel, hvor hun så får et døgn – uden dårlig samvittighed (føj da) – taler, spiser, danser og griner, med andre sjove, kloge kvinder. Hvor moren sidder til bords med selveste miljøministeren og fjoller. Dejligt. Måske vanedannende.

- 6 kommentarer til Lidt mor pause

Spild din tid på den griner måde…

Ovenpå nedenstående posts sfæriske mumlen om socialt barsels cølibat, kom Boing Boings link som et frisk pust. Og en lille advarsel. det her er en ren tidsrøver. Det er en samling af de 50 bedste komedie klip igennem tiderne. Der er alt fra SNL til Monty og det er fanme sjovt. Se listen ved at klikke her.

PS: Uden pis, så har Erla og jeg været til deleksamen sammen i synkronsvømning på seminariet. Bare os to, der fremførte et stykke foran resten af holdet til tonerne af Jon Bon Jovis “Blaze of Glory”

Ok. Det rigtige link til alle 50 videoer er her. Det der med at linke til Rick Ashley er bare en lille internet trend kaldet Rick Rolling…

- Ingen kommentarer til Spild din tid på den griner måde…