Kan I huske da Politiken havde et decideret IT tillæg? Det er mange år siden, men jeg var selvfølgelig fast læser. Det droppede de og fokuserede i stedet på mad og byture. Meeen, mon de ikke snart skulle overveje at genindføre det – de er ihvertfald håbløst bagud på den front. Jeg skrev om netvibes den 10.April 2006 – og her, to år senere, har Politiken så fundet ud af det. Og Netvibes var jo allerede dengang så smart at Google ret hurtigt kopierede dem og kaldte det for iGoogle. Jeg går ud fra at det er fordi Netvibes nu er blevet Mainstream og er blevet populært i USA – Politikens artikel om det “nye” fænomen Facebook kom jo også lidt pinligt sent. Hvad med at ansætte en eller anden ung clearasil-junkie på 15 år og få ham til at finde trends i stedet, så kunne IT-indholdet igen være lidt opdateret 🙂 Det næste bliver vel at de skriver om det nyeste inden for sociale, firefox baserede browsere, også kaldet Flock. Og så igen, måske er det ikke Poltikens skyld det hele – har lidt på fornemmelsen at indtil flere af deres journalister har dobbeltarbejde og nogen skriver for både pcworld.dk og Politiken – det er vist set før inden for branchen…
- Ingen kommentarer til Politiken er ikke den hurtigste knallert på havnen…