…altid hos os

På Møn var ungerne i vores lejlighed 80 % af tiden. I soltun var Ulfur altid opppe hos Máni og ikke omvendt. Og nu har naboens unger så også fundet os, så vi har for det meste 4-5 unger fra 17-20 i hverdagen. Og i weekenderne. Og det er da herligt. Men jeg kan ikke finde ud af om det er fordi at vores unger – eller egentlig kun Máni – er ligeså generte som jeg var da jeg var lille og derfor bedst kan lide at lege hjemme, eller om det er fordi vi i en særlig grad har friere tøjler i forhold til støj og leg. Måske er det den komplette samling af Iron Maiden plader. Måske fordi Erla er så sød. Måske fordi himlen er blå. Det er ihvertfald et fact. Med både sine plusser og minusser.
Ellers var jeg i dag ude at shoppe briller igen for første gang i fem år – og jeg er stolt af at kunne sige at jeg er endnu mere blind end jeg var sidst. Hvis jeg er heldig får jeg engang bevilliget førerhund og kan gratis tage venner med i tog og bus. Det må være målet. Jeg valgte igen “ic! berlin” briller, selvom “Mykita” var en stærk contender – designmæssigt (stængerne kunne fek.s. ikke bliver revet af af Troels) var “Mykita” lidt smartere i funktionen, men rammerne passede ikke så godt. Så i stedet er der dømt oldschool chrom og 80´er æstetik – jeg glæder mig. Jeg kommer til at ligne mig selv igen – dengang jeg var 8 år og min mor og far købte briller til mig i 1985.

- Ingen kommentarer til …altid hos os

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.