Husker

Jeg kom lige til at kigge på fødselsdagbørnene her til højre på siden. Og onkel Jeppe har snart fødselsdag. I forbindelse med det dukkede et meget hyggeligt minde op om vores “unge” dage i Kbh. Et minde om Jeppes fødselsdag, da Máni lige var blevet født. Det var en middag med vin og gode gæster. Máni sov inde i deres soveværelse (som nu er Livas værelse) og Kim og jeg spiste og drak. Og der blev røget cigaretter. (lyder næsten helt gammeldages med at folk bare ryger til en fest….. det er så forbudt i dag 🙂 ). Det var første gang jeg drak lidt vin efter at jeg blev gravid med Máni, så selv om jeg ikke drak meget, blev jeg lidt “svimmel/glad” og faldt også ned af en stol. Det husker jeg tydeligt. Men det var også en dum stol. Vi sad allesammen rundt om et stort bord, så det var nemt for alle at se mig vælte bagover 🙂 på den dumme stol. Klokken 2 om natten gik Kim og jeg hjem igennem byen, med Máni i barnevognen og havde det rigtig rart. Totalt uansvarlig vil nogen måske sige. Men hyggeligt var det. Det var en god fest Jeppe. Håber du får en god dag om nogle dage 🙂

kærlig hilsen, Erla

- 1 kommentar til Husker

One Reply to “Husker”

  1. Kære Erla

    Det var da ikke uansvarligt! Men en type aften der er lidt lettere med en baby end med en eller flere vilde unger. Cigaretrøgen blev forvist til bagtrappen da vi selv blev forældre 🙂 Og nu er den snart forsvundet over det hele – mærkeligt som tingene kan forandre sig på få år.

    Håber at dit gode minde kan få min mand til at fejre sin fødselsdag. I morges erklærede han, at det altså ‘bare er en mandag’, ikke andet. Men han slipper ikke for kagen. Og en lille sang.

    Kram, Anna

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading