Jeg fatter ikke at det skal være så vidunderligt svært at pakke noget tredimensionelt ind i noget todimensionelt. Mine julegaver ligner noget Kaptajn Klo har moret sig med i en brandert. “Se, skat, den her har jeg selv pakket ind!” – “…ja, det kan jeg godt se, Kim”. Det er selvfölgelig lettere end at pakke planer ind i punkter eller tiden ind i kuber, men jeg er snart 30 år. Jeg burde være bedre til det.
Men nu er alle gaver köbt og pakket ind, Inga og Solveig er kommet hjem fra Sverige og Danmark og så kan lille Máni og Óliver snart få udlöst spændingen. Máni er vist decideret træt af at vente, så må vi bare håbe at gaverne og aftenen lever op til forventningerne. I aften sidder jeg på et tomt fritidshjem og pakker mine egne gaver ind – skulle lige arbejde de timer af jeg skyldte fra för jeg sagde op…
Julefrokost
Efter at have terroriseret skolen i hele december måned med deres ukueligt glade julesang, så havde bandet besluttet sig for a lade instrumenterne blive hjemme da der var julefrokost igår. Men der skulle selvfølgelig ikke meget mere end 3 glas glögg til, før de hev fat i en eller anden stakkels sjæl som de plantede foran klaveret og gav ham akkorder skrevet på lyserøde post-it notes. Og stak mig en kuglepen og et nodestativ af plastik, og spurgte om jeg ikke bare kun tromme på det. Og så fik den ellers en så langsom, og sjælelig udførelse at de ældre lærerinder blev helt våde om kridtholderen. Det var hyggeligt til julefrokosten, og ikke nær så turbolent som den danske “Stikmigsnapsenindenjegknepperdigpåkopimaskinen” stemning. Glæder mig forresten til at se om der kommer nogen onkel-mails rundt om gårsdagens julefrokot på 55éren. Hvis ikke der gør, så kan det dog også være et tegn på at det gik godt. Efter det kollegiale samvær gik mig og Erla ned gennem byen, og fik viklet os ind på en pool-bar, hvor vi hver vandt et spil og i julefredens navn derfor lod stillingen stå på lige fod. I dag tager jeg så den ene af af to julevagter – småbørn fra 9-17. Og vi skal i Zoo, i det vejr der er blevet kaldt det værste i 40 år. Der er oversvømmelser, bortskyllede broer og redningsaktioner af får og heste på hele sydlandet heroppe. En veterinær katastrofe hedder det vel. Og nu når vi kommer tættere på jul, så er der efterhånden så travlt at det er svært at have tid til juleblues…
Sjaumst!
- Ingen kommentarer til JulefrokostJeg satser 1000.- paa "Sambaskole med Prinsgemalen"; odds 203.00
Så kan der spilles på Dronningens nytårstale. Personligt forstår jeg ikke at Prut, Erla eller Vanille Budding ikke er med på listen :-). Men her er listen i hvert fald:
Hvilke ord nævnes i talen?
(Ordene skal udtales præcis som de står beskrevet. Bøjningsformer er IKKE gevinstgivende)
Grønland – odds 1.01
Færøerne – odds 1.01
Prinsen – odds 1.25
Kronprinsparret – odds 1.35
Kronprins Frederik – odds 1.40
Kronprinsesse Mary – odds 1.40
Prins Joachim – odds 1.50
Europa – odds 1.65
Tronarving – odds 1.75
Børnebørn – odds 2.00
Nytårshilsen – odds 2.00
Sygdom – odds 2.50
Prins Henrik – odds 2.50
Gravid – odds 2.50
Prinsgemalen – odds 3.00
Terrorisme – odds 3.25
Dannebrog – odds 3.50
Nytårsforsæt – odds 3.50
Dåbsfest – odds 3.50
Prinsedåb – odds 3.50
Rådhusklokkerne – odds 4.00
Prinsesse Alexandra – odds 4.50
Grevinde Dagmar – odds 5.00
Grækenland – odds 5.00
Mærkeår – odds 6.00
Romance – odds 7.00
Eventyr – odds 7.50
Kongefamilien – odds 8.00
Grundlovsændring – odds 8.00
Tronfølgeloven – odds 10.00
Søens Folk – odds 12.00
Cigaretter – odds 12.00
Fædrelandskærlighed – odds 12.00
Amalienborg – odds 15.00
Elefantordenen – odds 25.00
Rødvin – odds 40.00
Rygestop – odds 50.00
IOC – odds 50.00
Gravhund – odds 75.00
Kogebog – odds 75.00
Portrætfotograf – odds 100.00
Poker – odds 150.00
Christiania – odds 150.00
Snoop Dogg – odds 200.00
Sambaskole – odds 200.00
NordicBet – odds 500.00
Royal Straight Flush – odds 500.00
…tak til blogbogstaver!
- 2 kommentarer til Jeg satser 1000.- paa "Sambaskole med Prinsgemalen"; odds 203.00Og lidt nyt fra fruen.
Jo julen sniger sig nærmere og vi er ved at være klare til at modtage den med aabne arme 🙂 Vi fik julegaver fra bedstefar i gaar og Máni kan næsten ikke vente mere. Det er saa svært at vide at der er pakker rundt omkring og man skal bare vente. Men heldigvis er der ikke saaaaa vildt mange dag endnu.
Og jeg… jo – lidt travlt paa arbejdet, ved at forberede eksamener og faa lidt styr paa tingene inden ferien. Saa har jeg faaet medicin ved noget der kunne være begyndende mavesaar. Nogle mener jo at det skyldes en infektion, men jeg tror ogsaa paa psykens indvirkning – saa paa en maade er jeg bekymret for mig selv. Jeg bryder mig ikke om saadan noget, jeg fejler jo ikke noget og kan alting… ik? Men nej, aabenbart ikke. Det er ogsaa ved at gaa op for mig, at jeg maa passe paa mig selv, der er ikke andre der gör det for mig.
Óliver gad ikke i börnehave i morgen, saa det bliver rart naar de kan faa lidt ferie, de to krudtugler. Nu begynder söster og veninder at komme hjem til öen og det er dejligt. Jeg haaber vi faar en hyggelig ferie og at I har det godt, der hvor I er 🙂
julehilsner, Erla
- Ingen kommentarer til Og lidt nyt fra fruen.Mere kaffe, tak…
Midt i min juleblues besluttede jeg mig for at gå alene i biffen. Som den halvfede neurotiker, Bridget Jones, men istedet for at se borte med blæsten, så skulle Kim da ind og se Saw III. Den islandske fætter Raggi beskrev film triologien Saw som værende Porno for psykopater, og jeg giver ham ret. Mit sæde var ikke stort nok til at jeg kunne krybe så langt ned i det som jeg ønskede og jeg så kun filmen med mono lyd, da jeg konstant havde en finger i øret og halvt lukkede øjne. Den var dybt forfærdelig. Er du gal hvor en omgang blod, gore og indvolde. Så jeg fik mig rykket mig lidt ud af juleelendigheden, og fik brugt en aften på at tænke over noget ganske andet end emtekaer.dk’s fremtid, den dårlige julesamvittighed som far og almen livslede på grund af manglende interessefællesskaber. Godt på sin helt egen særegne måde.
Filmen gjorde så også at jeg kom hjem kl. 00:30, og lige skulle bruge en halv time på at dysse overfriske Erla lidt ned (hun havde jo ikke haft nogen at snakke med hele aftenen), så vi kunne sove. Lidt for sent at se dyner, fordi jeg er eksamensvagt idag fra kl. 8 til 9:30. Og den obligatoriske cowboykaffe blev heller ikke drukket imorges, da jeg tænkte at jeg bare ville løbe hjem iseng igen kl. 9:30, men det viser sig at vi gudhjælpemig skal i Kirke og have julebal og hvad ved jeg med skolen. Overvejer lidt om jeg skal spille den uvidende dansker og sige at “Det vidste jeg sørme ikke noget om….” På den anden side stod Sigrun så lige der med julelys i sine øjne og fortalte om fakler, og hvordan de store hentede de små og om at det ikke handlede om Jesus men om at være sammen. Amen.

Ville Sisyfos skrive dagbog? Eller tanker om emtekaer.dk´s fremtid
Minerva-fokusering eller selvudvikling?
Og hvem ville læse den? Det er ikke sikkert at han ville have tid til at skrive – og endnu mindre sikkert at han ville have noget at skrive om. Hvis man ser det fra et statistisk læsertals sysnpunkt, så ville en blog fra Sisyfos være en dårlig idé. Men ser man det fra hans side, så kunne det være at netop en blog ville være det sted hvor han kunne få en pause fra sit stenrulleri og der hvor han måske kunne reflelktere lidt over om det nu var så nødvendigt at få den sten op ad bakken. Og så er spørgsmålet bare – hvem er bloggen for? For de besøgende på hjemmesiden, eller for ens egen skyld som en elektrnisk slægtsbog? Skriver man blog for at blive feteret og tjene penge, så skulle man måske nok få sit hovede undersøgt, for det sker ikke.
Blog eller hjemmeside?
Vi kender masser af mennesker i Danmark som vi får ringet alt for lidt til. Og hvor ville det dog være rart hvis man i de små hverdagspauser lige kunne smutte ind og læse lidt nyt på deres blog. Men det er kun et begrænset udvalg af vores venner og familie der gider lave en blog. Og for andre af dem lader det til at hverdagens overskydende damp bliver lukket ud på emtekaer.dk – hvilket er fedt. Men for dem der er online med en hjemmeside, så er det ikke blog-formen der præger billedet. Ulfkoch.dk, fisseridderne.dk, diletant.dk
Troels´drenegrøvshjemmeside er jo i sin grundtanke community baseret omkring et gymnasievenskab, men det er ikke hele flokkens facetter der kommer til udtryk. Hvilket jeg synes er synd. Og man kan måske diskutere hvor dynamisk og fremadrettet et firma virker, hvis dets indhold kun bliver opdateret en til to gange om året. Blogplatformen, som allerede har flere år på bagen, er efterhånden så lettilgængelig at det undrer mig at ikke flere blogger om deres liv online. Og hvordan kan det nu være?
Frygten for blogs
Jeppe smed engang et link til Kommunikationsforum hvor følgende udsagn om blogging blev sagt:
Blogging er nørdernes hævn. Sagen er, at de fleste blogs er egocentriske kedsommeligheder. Talentløst skrevet. Hverken kort nok eller langt nok. Hverken eftertænksomt og ærligt nok som en afslørende dagbog eller nysgerrigt nok på omverdenen til at være en god artikel. Resultatet bliver små tekster, som sjældent kommer ud over skærmen men til gengæld altid ud med Google.
Kort sagt. Ingen bliver gode skribenter, fordi de har oprettet en blog. Alle gode skribenter skærer gennem alle medier altid. Blog off.
Hvortil følgende kommentar blev sendt:
Nørdernes hævn?
Efter at have blogget i nogle år er min opfattelse ellers at de fleste bloggere er anti-nørder som ikke gider teknologi og bare vil skrive – er det ikke det fantastiske? (Og hvad med statistikken der siger der findes flere kvindelige bloggere end mandlige?)
Det første udsagn er måske netop det som stopper de fleste før de tør gøre forsøget. Men hvis folk har lyst til at læse noget der er langt og eftertænksomt, så går de på bibilioteket og låner Kafka – hvem gider at læse lange tekster på en skærm? Og hvis folk vil læse artikler, så tager de en Urban i bussen eller køber sig en omgang weekendavisen. Så frygten for ikke at virke interessant er en frygt man skal mane i jorden. Jeg vil læse noget om jeres liv og levned, blive inspireret af jeres valg og se billeder fra jeres rejser. Og det er der ingen andre end jer selv der kan levere. Og grunden til at jeg selv blogger, er også fordi det allerede nu er sjovt at gå tilbage i arkiverne og se vores indlæg omkring f.eks. Ólivers første måneder
, billeder fra vores berlin tur og så har jeg måske nok en naiv tanke om at vores børn ville synes det var sjovt at gå tilbage i tiden og læse om deres barndom om 10-15 år. Så hvordan får jeg så flere til at hoppe med på vognen, så jeg ikke kun skal skrive blog, men også begynde at læse lidt flere?
Vil du læse www.anne1876.blogspot.com eller www.anne.linnet.dk?
Domænenavne betyder en del for graden af personlighed ved en blog. Og måske er det også derfor at knap så mange af vennerne blogger. De synes det er for tyndt med et generisk blogspot.com domæne, som man ikke kan huske, og som folk ikke lader sig imponere af. Og så igen. Martin Ersted har 7 forskellige blogs
…At bringe mennesker tættere sammen, samtidig med fremmelsen af individet ved at tilbyde fremragende, alsidige og brugervenlige kommunikationsværktøjer.
Er du snart færdig, Kim?
Ja, jeg er færdig nu. Jeg tror jeg har sagt min pointe. men hvis du har et enten linnet eller emtekaer efternavn, så ville jeg da gerne høre om du overhovedet kunne finde på at blogge hvis du fik muligheden på linnet.dk eller emtekaer.dk.
Udover at jeg savner nyt fra danmark, så blev hele denne her falballade også skrevet fordi jeg fik min årsfaktura fra min webhost
Juleferie Countdown
Jeg var nervøs for Rögnvaldur idag. ALtså var jeg så nervøs da jeg var i den alder? Han rystede som et espeløv da han sad der til mundtlig eksamen, og jeg tænkte i mit stille sind, at hvis han tog bare en tår mere af sit lille, lette, hvide plastikglas, så ville det ryge ud over ham selv, hans bukser og drive ned ad hans selvtillid og lande nede på gulvet som en stor, våd skamfuld vandpyt. Men han klarede det dag. Og samtidig begik jeg og Sigrun en kollegial genistreg, idet vi nu pludselig ikke har 120 skriftlige danskprøver som vi bliver nødt til at rette i juleferien. Prøverne gik fint, dog med vanlig
Óliver har det fint. I går var vi på skadetstuen med ham, fordi han efter et fald næsten blev bevidstløs og helt slap i kroppen i 3-4 minutter. Lægerne så på ham lege i en time, og undersøgte ham derefter. Hvilket resulterede i hans tredje penicillin kur efter vi er flyttet til Island. Vidste ikke penicillin hjalp på hjernerystelse.
Nå, Erla er ude at føjte, vores øl
Vi webbes ved…
- 1 kommentar til Juleferie CountdownTil Ulf og Sabrina
Her er lidt billeder til alle os forældre med drengebørn. Sat på nettet i anledning af de seneste dages hjertelige beskrivelser af Ulf (kommentar fra mor her – og hans egen hjemmeside her), Máni og Óliver, skrevet af deres kære, og til tider, hårdt prøvede mødre. Men Erla og Sabrina – I klarer det godt. Og se bare hvad der venter jer…
- 1 kommentar til Til Ulf og Sabrina















