Indbydelse til Kims 30 års fødselsdag

Du læser denne besked fordi at:

1.1 : Du er en af mine venner eller veninder
1.2 : Jeg læser din blog fordi den er velskrevet, og jeg tror derfor at du er et interessant menneske
1.3 : Jeg er så heldig at være i familie med dig

Du får denne besked fordi at jeg fylder 30 år den 3. januar. Og jeg bor på Sóltún 30 i lejlighed 503. I Reykjavik. Og jeg inviterer på Chili Con Carne og Kunst kl 17:30 d. 3 januar. Og som du kan se, så er der allerede rigeligt mange 3-taller der. Og på vej til arbejde må man maks. køre 30 km/t og på vores parkeringsplads må man kun holde 30 minutter hvis man ikke er beboer. Så omverdenen råber 30 år til mig. Så derfor, i ånden af det omnipotente 3-tal, så har du nu 3 muligheder for at fejre mig og min krise/fødselsdag:

1 : Du tager et digital billede af noget med 30 genstande eller tallet 30 på og mailer det til mig på klinnet@gmail.com eller printer billedet ud og tager det med. Derefter kommer du til min fødselsdag, hvor du spiser, drikker og er glad.

2 : Du dropper at tage et billede, og vælger i stedet at møde op uden noget. Det er fint, men du vil nu få udleveret et lærred og pensel, og blive bedt om at male et billede i stedet som har noget med tallet 30 at gøre – en mariehøne med 30 prikker, et yver med 30 patter, en kiromantiker med 30 fingre osv. Når du er færdig med at male, så spiser du, drikker og er glad.

3 : Du vil hverken tage et billede eller male, men vil gerne nasse gratis mad og øl uden at yde nogetsomhelst for det = du ikke velkommen. Gå væk. Gerne 30 km væk.

3a. : Du bor i Danmark, og vil gerne komme, men har ikke råd/tid til flyveturen. Se mulighed nummer 1.

3b. : Du bor i Danmark, men gider ikke tage et billede og vælger at ignorere denne indbydelse. Du bidrager derved til min hærgende 30-års krise, som også manifesterer sig i at være i et fremmed land uden nogen venner overhovedet ((Litterært trick. Jeg har venner i Island. Men koblingen af eksistens på fremmed ø og brugen af ordet ‘overhovedet’ er med til at understrege eksotisk ensomhed, hvilket kunne få folk til at få ondt af mig og derved gide lave noget til min fødselsdag. En lidt bøsseagtig måde at få ting gjort på, jeg ved det.)). Hvilket på sin vis booster min selvtillid, idet du derved giver mig en tro på at jeg læser omverdenen rigtigt og at min 30-krise derfor er fuldt ud berettiget og endda rettidig. Tak. På en måde.

Konklusion:

Kim fylder 30 år d. 3 januar 2007 og fejrer det på selve dagen med mad, drikkelse og hyggelighed i lejligheden på Sóltún 30, 105 Reykjavík, kl. 17:30.

Vi sjaumst – Kim.

- 2 kommentarer til Indbydelse til Kims 30 års fødselsdag

2 Replies to “Indbydelse til Kims 30 års fødselsdag”

  1. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
    !Jeg er så heldig at være i familie med dig!
    !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

    -og det er pisse fedt.

    Mulighed 4.
    Har pønset på at lave surpise og komme til Island. Uanmeldt. For derefter at drikke 30 øl til din fødselsdag, vælte rundt, være den pinlige familie, vågne til en ventende bil og blive smidt i havet fordi ens storebror synes det kunne være pisse sjovt…

    Ha en fed dag bro! Vi tænker på dig!

    Savner dig og ser frem til vi ses, om et lille bette stykke tid som ikke er så længe igen.

    -Troels

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading