emtekaer.dk

Endnu en dag bag rattet på hverdagens skude. Máni kom ind til mor og far i nat med knaldhøj feber efter at have haft lidt mareridt. Så jeg blev hjemme med ham igen. Og jeg var jo også hjemme sidste uge med Óliver. Og det er da utroligt at den lille lønslaves samvittighed skal gøre at man sidder og synes man er en ufed fyr, bare fordi man tager sig af sin unge derhjemme. Det er så også lidt fordi at Máni faktisk nu er frisk som en fisk, det var åbenbart bare en omgang nattefeber.
Ellers så skal vi for første gang til dans i aften. Jeg glæder mig til at vise alle mine talenter på dansegulvet og åbenbare min nære beslægtning med Dumbo – gad vide om man ikke kan få sikkerhedssko til kvinder? Erla får sikkert brug for det. Men mindeværdigt skal det nok blive.
Vores kamera kommer også snart igen, toldvæsenet fik en skideballe af Erla og så var det problem løst. Så nu kan jeg snart gå i gang med mine to næste krea-projekter: min 30-års plakat og så mit nye forsøg om en ny youtube-genre. Heroppe er der stadig en halv meters sne, og en af dagene skal vi ud på en kælkebakke med en lille skilift på, som ligger tæt på byen. Det skal nok blive meget griner. Ha’ det rart derhjemme, og husk at se Clerks-kavalkaden i Cinemateket.

Forresten, er der flere i vennekredsen der har haft denne her oplevelse?

fredag aften opstod der spontan bytur. Med tre timers snak med Thorbjørn og Thomas fra DK og Ingunn, Thorbjørns kæreste. En mindeværdig aften med god musik, bedre whisky og bedste samtaler. Af den slags som jeg virkelig savner, da mit islandske endnu ikke forslår til andet end børnekontrol og hverdagens minutter mest byder på snak om unger, job eller fremtid. Det kan være jeg snart må slå kæben i sædet, og bgynde at fokusere lidt på at blive målrettet bedre til det her sprog. Forresten så kalder de en komet for en “hala-stjarna”. Det er da kært. Gu, gu, ga, ga.
Derefter tog vi på Sirkus og der løb jeg ind i fem andre jeg kendte, hvilket gjorde at jeg pludselig følte mig helt ‘hjemme’ i Reykjavík. Det lader til at jeg endelig er kommet ind under huden på den arktiske hovedstad. I morgen skal vi ud og kælke – Máni har lånt en overdrevet tjekket Stiga-kælk af Raggi, så den skal prøvekøres. Og så måske på biblioteket, og derefter sortere de 400 billeder fra sidste år som vi bestilte gennem Picasa. Vores kamera sidder, surprise, fast i Tolden, da tåberne sikkert tror det er noget vi har købt. Vi må lige have forklaret dem om at vi ikke agter at betale afgift for en reparation.

Numa, Numa – Kim

Jeg håber det. I dag er der faldet 15 cm. sne og det ser ud til at der falder mere de næste par dage. Hvis miraklet sker, så er jeg smuttet til Bláfjall. I ved hvor I kan finde mig….