Netnyt

Flickr
Endelig! Så har flickr endelig tilføjet den feature som jeg har savnet. Man kan nu lave collections, dvs. en struktur med samlinger af albums – ligsesom undermapper på ens computer. Hvilket er superfedt. Og man kan endda gøre dem 5 trin dybe. Så nu har jeg fået ryddet lidt op – og derfor også skiftet tilbage til flickr som albumviser på hjemmesiden. Og så er det jo stadig ret lækkert at et enkelt billede kan vises i flere forskellige albums, uden at skulle uploades mere end en gang (hvis nu et godt billede både er fra en bestemt fest, men også er et godt sort/hvidt portræt). Det kan man også gøre i Picasaweb via tags, men det der med tagging synes jeg er lidt overvurderet – hvem orker at gøre det? Så hop med på vognen, giv dem 25 dollars og få uendelig plads og 20 gb. upload om måneden…

Ubuntu
Ja, jeg ved det godt. Erla brækker sig sikkert hvis jeg nævner ubuntu bare én gang til – og i andre mener måske at det er ligemeget hvad man bruger. Men i kølvandet på Prosas CD udgivelse,, den nye terrorpakke og hipposvinenes seneste opførsel, så kan det være en god idé. Windows Vistas indbyggede sorte boks logger alt hvad du foretager dig og både Apple og Microsoft er ret forhippede på DRM beskyttelse af alt hvad man køber på nettet (okay, Steve Jobs har i det mindste et visonært syn på musikkens digitale fremtid). Men hvis man bruger Mac OSX eller Windows, så skal man nok ikke fremover føle sig sikker på at man får lov til at remixe de ting man ganske lovligt køber. Så derfor glæder jeg mig til d. 19 april hvor Ubuntu Feisty kommer – og indtil da kan man jo prøve denne her udgave…
. Og PS. TrueCrypt virker efterhånden også som interessant idé.

Læs mere om grundlovsstridig internet censur i Danmark.

Læs mere om DRM.

Læs mere om AllofMp3 – Dommen (en russisk musik-webside som der ikke er problemer med at nå I Island).

Det er lidt skræmmende hvad der er sket for hyggelige Danmark de sidste 10 år siden de glade 80’ere…

- 7 kommentarer til Netnyt

Sommer leje

Vores lejlighed er stadig lede fra d. 18. Juni til d. 7. Juli, 2007. Se mere under bo i Reykjavík. Saa hvis I kender nogen der kender nogen, fortæl dem endelig om muligheden.

Saa har en af mine kollegaer lige fortalt mig om hendes lejlighed som er til leje fra maj til sept. til ca. 100.000 kr. i maaneden. En dejlig lejlighed i midten af byen.

Ellers har jeg det meget bedre. Kan mærke trolden nu og baade far og Máni taler jævnlig med den. Máni spurgte den i gaar om den var en dreng eller en pige og baby svarede, at det vidste den ikke. Til det kom Máni med det geniale forslag:
“kig paa dit haar, hvis du har langt haar, er du en pige, hvis du har kort haar er du en dreng”. jep verden er relativt simpel 🙂

Vi planlægger paaskeferie, dansk weekend efter paasken paa Laugar og sommerferie, saa det er dejligt 🙂

Smutter nu, ha’ det super, Erla

- Ingen kommentarer til Sommer leje

Tålmodighed…aaarggh!

Det har selvfølgelig vist sig at mit nye projekt med panorama-planeter ikke er så ligetil som jeg gerne ville have. Det viser sig at hvis ikke man angiver grader og hældningsgrad for samtlige billeder (ca. 50 skt.) i et 360 x 180 graders panorama, så kan computeren ikke rigtig hjælpe en med at sætte det sammen. Hvilket så gør at jeg skal til at tømre et eller andet fikumdik sammen til mit stativ, så jeg ved i hvilken retning kameraet peger. Det passer ikke så godt sammen med min sædvanlige tålmodighed, da nye teknikker helst skal læres hurtigt og give nogenlunde tilfredsstillende resultater i første forsøg. På den anden side har det her projekt jo også lidt med computerarbejde at gøre – og der er INGEN andre områder hvor jeg er mere stædig, end der hvor jeg skal få en computer til at gøre det som jeg vil. Ingen. Så det skal nok lykkedes – og jeg er også dumstædigt fokuseret på dette projekt, da jeg er træt af alle mine uudførte småidéer og nu har bestemt mig for at følge det her til dørs. Igår prøvede jeg lidt af teknikken, dog kun med 5 billeder i 5mp opløsning og ingen hældning op eller ned. Det tog alligevel næsten 40 minutter at lave færdig. Men det resulterede da i mit første hjemmelavede panorama – her udsigten fra min svigermors hus i Akranes.

test

- Ingen kommentarer til Tålmodighed…aaarggh!

weekend hygge

I går fik vi overraskelse efter maden. Et rigtig godt påskeæg nummer et, med ordsprog og slik. Så puttede vi på sofaen og så lidt anders and. Mmmm. I dag har Kim og drengene bagt boller, vi har tegnet og bygget med lego og hørt musik. Dejligt. Nu skal Máni til gymnastik og så skal vi til familiefødselsdag i Akranes – på tide at vi bilver inviteret til lidt kage. 🙂

Jeg har det bedre, så det er nok ikke bækkenløsning – heldigvis. Det gør stadig ondt når jeg gør diverse ting, men pyt skidt. Min moster har lige sendt os gamle billeder af Máni… nååhhhh

DX-36

nu vil jeg have kaffe, god weekend, Erla og co.

- 1 kommentar til weekend hygge

Endelig fik han fingeren ud…

Formanden for Danmarks Lærerforening, ((don´t get me startet on lærernes a-kasse. Mage til langsomme, fatsvage jubelidioter skal man fanme lede længe efter langsommelig betjening, har jeg ikke set andre steder,)) Anders Bondo, har nu endelig besluttet sig for at holde med sin medlemsskare. Jeg mente på et tideligt tidspunkt at den nye folkeskolelov var noget makværk, og at elevplaner var helt til grin. Og at lærerne nu endelig siger stop for galskaben, synes jeg blot er på tide. Hvorhenne ligger det visionære og det fremadskuende i at iagttage og nedskrive fortiden? Skal vi som skole, institutioner og lærere, os som står for sikkert mere end halvdelen af alt samvær i ethvert barns barndom, ikke prøve at forvalte tid og penge på noget som er imellem de voksne og børnene? Hmm – kig ind på politiken.dk og følg med. Ritt B. synes også vi har ret 😉

De såkaldte elevplaner er nemlig et eksempel på bureaukratiserende signalpolitik, når den er værst.

For det andet kan elevplaner nemt blive en kilde til friktion mellem lærere og forældre, da intet er mere følsomt end en skriftlig beskrivelse af ens barn, der vedrører sociale og psykologiske forhold. I alle de tilfælde, hvor der ingen alvorlige problemer er, vil dialogen herom være rent tidsspilde.

- Ingen kommentarer til Endelig fik han fingeren ud…