Endelig fik han fingeren ud…

Formanden for Danmarks Lærerforening, ((don´t get me startet on lærernes a-kasse. Mage til langsomme, fatsvage jubelidioter skal man fanme lede længe efter langsommelig betjening, har jeg ikke set andre steder,)) Anders Bondo, har nu endelig besluttet sig for at holde med sin medlemsskare. Jeg mente på et tideligt tidspunkt at den nye folkeskolelov var noget makværk, og at elevplaner var helt til grin. Og at lærerne nu endelig siger stop for galskaben, synes jeg blot er på tide. Hvorhenne ligger det visionære og det fremadskuende i at iagttage og nedskrive fortiden? Skal vi som skole, institutioner og lærere, os som står for sikkert mere end halvdelen af alt samvær i ethvert barns barndom, ikke prøve at forvalte tid og penge på noget som er imellem de voksne og børnene? Hmm – kig ind på politiken.dk og følg med. Ritt B. synes også vi har ret 😉

De såkaldte elevplaner er nemlig et eksempel på bureaukratiserende signalpolitik, når den er værst.

For det andet kan elevplaner nemt blive en kilde til friktion mellem lærere og forældre, da intet er mere følsomt end en skriftlig beskrivelse af ens barn, der vedrører sociale og psykologiske forhold. I alle de tilfælde, hvor der ingen alvorlige problemer er, vil dialogen herom være rent tidsspilde.

- Ingen kommentarer til Endelig fik han fingeren ud…

A | C | G | F

…tilsat et god omgang distortion orgel med bender og Jón der lavt messer islandsk lyrik ned i mikrofonen fra en medbragt digtsamling, fordi han ikke lige havde fået skrevet tekster endnu. Bag trommerne sidder Thorbjørn og smiler og fyrer godt op under kedlerne, mens Sverrir – på skiftevis bas og guitar – i pausen bagefter fortæller om et nummer han engang skrev på dansk. Et nummer om en dreng der har fået et brev fra en pige, som skriver at han må ringe når solen går ned. Men det er den islandske sommer, og der er midnatssol. Fuck hvor er det fedt at være i band. Det er noget som jeg aldrig har prøvet før – og noget som jeg altid gerne har villet. Lige siden jeg købte mit Roland til 10.000.- dadler i det herrens år 1998. Hvor Jakob overtalte mig til det. At være i band har for mig altid stået som mændenes og drengens ubesmittede fristed, hvor man i uro og umage kunne være i fred for snak og meninger om hvor volumenknappen skulle være og i stedet lade instrumenter, latter og og piklyrik træde frem og opføre sig som det ville. Og det bliver selvfølgelig kun bedre af at det foregår i en halvfugtig, overtrashet underjordisk kælder, fyldt med tamburin og koklokke, marshall forstærkere, øldåser, ølflasker, smadret gaffa tape og dunsten fra Minus og Reykjavik som også øver der. Vi har allerede fire numre under indsejling og vi skal kraftedeme nok få skrevet nogen flere. Det er rygende morsomt, så hvis ikke jeg finder et nyt arbejde efter påske (nu hvor jeg er stoppet som dansk lærer) – så ved jeg i det mindste hvad tiden skal bruges på. Familie, band og fotografi… Yeah!

No hits, no radio play and next to no fan-mail (girlfriends aside)

- 7 kommentarer til A | C | G | F

Vær beredt!

Ved siden af mig ligger en kasse med ca. 2 kg papir. Kassen er hjemmeklistret, med en fint cirkelrundt kighul i midten. Inden i den er billeder af de samlede værker for de sidste seks års kreativitet. Og i morgen bliver den så afleveret. På sidste salgsdato. Til kunsthøjskolen i Reýkjavík. Og så skal jeg til samtale i april. Og får et “ja” i maj. (Erla siger man bare skal sige sine ønsker højt, så går de i opfyldelse). Det har været fedt at lave ansøgningen – den er udformet som en brugsanvisning til produktet “My First Artist, Model # 030177”, inklusive troubleshooting afsnit hvis modellen opfører sig kedeligt eller uinspirerende. Så nu letter noget af arbejds-tågen – så må se om det får blodtrykket ned under de 150 det var på forleden dag… Kryds pensler!

- Ingen kommentarer til Vær beredt!

Part 2

Jep jordmoderen sagde at det lyd som bækkenløsning – begyndende. Jeg skal hvile i morgen, igen og så har jeg tid hos min egen jordmoder onsdagmorgen. Hun kigger på mig og der får jeg en bedre snak om det hele. Så må vi se hvad hun siger. Men % dans i morgen, desværre.

Kim og drengene er i cykelbutik at købe slange til Kims cykel. Han har ellers lånt min og er derfor faldet i dag. Det er glat og jeg har ikke pigdæk… Vi vil have ham hel hjem hver dag, så nu må hans super cykel ordnes.

God aften

- 3 kommentarer til Part 2

Et pip fra fruen

Er hjemme i dag. Har smerter og tror måske jeg er ved at få bækkenløsning. Hurra for det. Venter på et opkald fra jordmoren, så jeg kan få en snak med hende om hvad jeg gør, hvad jeg må og sådan. Har jo heldigvis ikke fået det før, så jeg kender ikke helt symptomerne…. håber jeg tager fejl. Men jeg har lige talt med Kim i telefonen, hvor han blandt andet sagde at han havde skrevet de sidste 5 poster på siden og ja…. så måtte jeg jo i gang. Selv om at jeg ikke stråler som solen af glæde og varme i disse dage.

Troede ikke jeg kunne få problemer i graviditeten…. jeg kan da alting og har jo heller ikke gået og skånet mig selv. Hvad skal det til for…. pis.! Håber bare at det går over i løbet af 0,5.

Var på en lille følelsesmæssig rutschebane i sidste uge. Tabte mit yndlings smykke, men fandt det igen dagen efter foran lågen til drengenes børnehave. Skal af med mit klaver som jeg har arvet efter min mormor. Det er smukt og fint, men jeg kan jo ikke flytte rundt med det hele tiden og det er ikke blevet brugt i 10 år. Men det gode er så at ham der kommer og får det, det var hans bedstefar der solgte det til min mormor og lærte hende at spille. Så man kan sige at det skal hjem igen. Så skulle min store dreng på ski – jo til det hørte der også et følelsesmæssigt udbrud fra moren side og så senere samme dag fik jeg som sagt ondt, og har stadig. Så jeg håber at det er hormonerne der gør at jeg har følelserne ude på kroppen og at det snart går over og jeg kan være travl og sej og have styr på det igen 🙂

Ellers har vi da haft en fin weekend. Mor kom og passede drengene lørdagaften, mens Kim, Ingvar Freyr og jeg var i biffen at se 300. Masser af mænd i bar overkrop og læderunderbukser i flotte farver. En lang kamp. Det er hvad der er at sige om den. Søndag var der så hammer koldt, men vi tog i svømmeren og om aftenen spiste vi aftensmad hos amma og afi på Laugalækur. Det er altid dejligt at blive inviteret på søndagsmiddag. Skønt.

Så er jeg som sagt hjemme i dag og venter. Kim skal aflevere sin ansøgning på fredag – så er det gjort. Det bliver spændende. Og ellers står ugen på dans, bif, yoga, jordmoder og en teatertur med Máni at se Karius og baktus på søndag.

Og nåh, ja, det havde jeg næsten glemt. Da jeg var 22 havde jeg lyst til at prøve to ting, Bachs blomstermedicin og keramik. Nu har jeg prøvet begge dele. Jeg mangler kun det sidste kursus for at blive “rigtig” behandler med Bach, men laver dråber til folk allerede nu. Så hvis I vil prøve det, så skriv til mig og sig til. Den anden ting var keramik. Keramiklæreren på den skole jeg arbejder på underviser os nogle onsdage, hvis vi har lyst og her kan i bare se, hvad jeg kan… 🙂 ha ha ha I må gerne ønske jer nogle af tingene, fordi jeg tror Kim er bange for at vi skal have hele hytten “pyntet til” med min KUNST. Nåh, det er vel det, knus fra mig.

ps. bare rolig, I behøver ikke at ønske jer min keramik 🙂

2007_0316(006)
2007_0316(005)
2007_0316(004)
2007_0316(003)
2007_0316(001)

- 2 kommentarer til Et pip fra fruen

Undervises af Kim? Så vil jeg hellere have en sprøjte..

Jeg har to uger tilbage som dansklærer. Og jeg havde fortalt eleverne at den ene uge er grammatik og lytteøvelser, den anden uge er film, rugbrød, fællessang og fodbold. De havde så tilsyneladende glemt den ene uge.

Ihvertfald var der fire elever som prompte rakte hånden op, da jeg tog grammatik øvelserne frem. Da jeg spurgte dem hvad de ville, så sagde spurgte de om de ikke måtte gå op til lægen og få en stivkrampe vaccination i skulderen. Hvilket jo ikke er helt smertefrit. Og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, da jeg tilspurgte dem om det kunne have sin rigtighed at de hellere ville stikkes med en kanyle end at have dansk med mig. Men jo, den var god nok. Og de fik lov til at gå. Jeg tænker i mit stille sind “Hvad bliver det næste?”

Men så igen – sådan tror jeg også jeg havde det med både mine fransk og naturfagslærer ((jeg fik forøvrigt hævn over Hanne Busk, min naturfagslærer. en dag som vikar havde jeg hendes datter i timen. Jeg udlovede en pose slik til den der kunne løse en opgave som jeg tegnede på tavlen – en opgave jeg vidste var umulig. Dagen efter kom datteren og sagde at hendes mor havde brugt 4 timer om aftenen på at løse opgaven, og at den altså var umulig at løse. Jeg gav hende en pose slik for det fine svar, og bad hende om at hilse hendes mor fra Kim Linnet)) i gymnasiet. Man lærer så længe man har en lever…

- Ingen kommentarer til Undervises af Kim? Så vil jeg hellere have en sprøjte..

Far og Máni på ski

Efter gymnastik og frokost, tog jeg med min store dreng på ski for første gang. Det var lidt en drøm der gik i opfyldelse – at min dreng nu er ved at blive stor nok til at stå på ski. Det er super fedt. Og jeg må sige at han gjorde sin kære far pavestolt. Han klarede det i stiv arm og fik ordnet børnebakken fem gange, med tallerkenlift og det hele. Han har dog nedlagt veto mod at gøre det igen, medmindre han får nogen bedre vanter 😉 Sådan, Máni! Tak for en fed tur min dreng og vi glæder os allerede til at lære ham den lille Óliver det om to år – og til den tid er du jo blevet en haj til at stå på ski…

2007_0317(004)
2007_0317(003)

- 1 kommentar til Far og Máni på ski

Óliver udforsker sproget

Oliver: “Sjá ðu, pappi, piku!” siger Óliver – og peger på en fisk.

Han har en lille talefejl. Han jo kun to år. Det sjove er så at han prøve at sige “fisk” på islandsk, hvilket er “Fiskur”. I stedet siger han “piku”. Hvilket betyder, ahem, de kvindelige kønsdele. Og han siger det ganske klokkerent. Ingen tvivl der. “Se, far – fisse…”

Nu kunne man så godt som voksen Emma Gad gøre en indsats for at lære ham at sige det rigtige. Men når nu børn er indbefattet af diplomtisk immunitet, også kendt som uskyldsren barndom, så er det også lidt sjovt som voksen bare at iagttage andres reaktioner, og kærligt ryste på hovedet mens man smilende siger “Ja, men han er jo kun et barn. Det skal nok komme…” Hvorefter man med slet skjult fryd bladrer om på næste side i akvarie bogen.

- 1 kommentar til Óliver udforsker sproget