Kategori: Kims blog

Så blev der åbnet for halvdelen af fjeldet. Nu tager jeg mig lige sammen og bliver toptunet fresh, og så pakker jeg mig selv og en god madpakke og tager på ski i morgen i 8 timer. I strålende solskin. 35 km fra Reykjavík. Mmmmh. Og lige netop i dag har jeg købt et cirkulært polfilter til vores kamera, så udendørs solskins billeder bliver lækre og genskin fra vandoverflader, sne og vinduer forsvinder. Det bliver en fin søndag. Erla er ude at pleje sine gamle kommunist venner, eller det vil sige det parti hun var med til at starte heroppe holder en reception, og da jeg tilbød at komme med og spille guitar, ryge hash og råbe “Spis fisk!” så mente hun det var bedre hvis jeg plejede min åh-så syge hals. Ungerne er taget til Akraness, så i aften tager vi over til fest hos ham den sjove fætter med den store jeep og de store højttalere og siger tillykke med eksamen og noget. Og tror jeg måske at jeg i stedet for de daglige 8 panodiler prøver lidt god whiskey. Ikke for meget, jeg ved det godt. Jeg skal jo ud at køre i bjergene i morgen tidlig. Alle de svære prioriteringer voksenlivet byder på. Ak, ak.

Uden Pol-Filter:

Med Pol-Filter:

PS: Flock browseren understøtter nu også youtube og er baseret på Firefox 2 koden (Jep, det der med dansk stavekontrol på alle netsider og gmail-plugin), så hvis du blogger (eller opdaterer hjemmesider for Frederiksberg kommune via en browser), bruger flickr og youtube så er den det eneste rigtige valg. Den er for svedig.

- Ingen kommentarer til Afski afsted

I morges kyssede Erla mig og sagde “tillykke med dagen.” Jeg tog vielsesringen af i elevatoren på vej op til lejligheden, og så at det ikke kunne have noget med vores bryllupsdag at gøre. Og det er heller ikke kæreste-dagen, da det er d. 21. i hver månede. Så tænkte jeg om vi mon var ude i at det endelig var fredag, og det som sådan skulle fejres lidt blandt de hårdt arbejdende ægtefolk. Og til sidst begyndte tankerne at vandre ud imod om det mon bare var et kys kastet i retning af at man skulle være glad for hver dag. Sartre. Leve i nuet og sådan. Carpe Diem vækkelse hos fruen. Aner det ikke. Men jeg sætter pludselig lidt mere pris på dagen nu, selvom jeg ikke ved hvorfor. Og selvom der er snigende halsbetændelse på vej.

Og nu til noget helt andet. Vi sad og talte om unger den anden aften da Hrund og Johanna var til middag. Der kom jeg i tanke om de kommentarer jeg netop havde set til en artikel på Politiken. En artikel med titlen “Hvis ikke børn gør os lykkelige, hvad så?” Og jeg får lyst til at spørge om de er begyndt at dele gratis fontex-lykkepiller ud til alle kvinder i danmark. Her er et lille udpluk, kun skrevet af kvinder:

At være sammen med min datter og bare nyde hende og observere hendes nysgerrighed, mod på livet osv.

Det er da noget frygteligt sludder at børn ikke skulle gøre os lykkelige. Mit barn gør mig lykkelig. Lykken er at sidde og nyde nærværd og samværd med min datter.

Lykken kan også være at se vores et-årige datter begejstres over et eller andet, Det kan være en ko eller en hest på en mark, at hun opdager noget nyt, hun har lært, eller at hun bliver totalt opslugt af en aktivitet.

Nogen gange så tager eksperter fejl, også selvom de er enige med andre eksperter. Jeg har levet og lever et spændende liv. Boet med havelåge ud til vandet, boet på et gods, haft karrieremæssig succes, rejst, haft mere end rigeligt med penge og mange kulturelle oplevelser, men INTET slår dét, at have fået et barn. Antallet af lykkeglimt i samvær med børnene er så meget større end noget andet.

– at kigge ind i børneværelset om aftenen og kigge på mine to sovende børn og glemme, at det har været en lang dag med arbejde, madlavning og regnvejr. At putte dynen om den mindste, som har sparket den af, og ae håret på den ældste. At betragte deres afslappede kroppe og tunge vejrtrækning og give dem et forsigtigt kys på kinden og takke Gud for, at han har skænket os to dejlige og sunde børn.

Come, on mand. Bare stå og glane i døren og se på en unge der sover. Helt ærlig. Er det lykke? Jeg vil tillade mig at tvivle. Okay, nu er jeg så også omgivet af børn ca. 12 timer om dagen, så måske er jeg arbejdsskadet… Nå, panodiler og et glas vand og ud at lede efter lykken.

- 5 kommentarer til Tillykke med lykken, babe

Endnu en dag bag rattet på hverdagens skude. Máni kom ind til mor og far i nat med knaldhøj feber efter at have haft lidt mareridt. Så jeg blev hjemme med ham igen. Og jeg var jo også hjemme sidste uge med Óliver. Og det er da utroligt at den lille lønslaves samvittighed skal gøre at man sidder og synes man er en ufed fyr, bare fordi man tager sig af sin unge derhjemme. Det er så også lidt fordi at Máni faktisk nu er frisk som en fisk, det var åbenbart bare en omgang nattefeber.
Ellers så skal vi for første gang til dans i aften. Jeg glæder mig til at vise alle mine talenter på dansegulvet og åbenbare min nære beslægtning med Dumbo – gad vide om man ikke kan få sikkerhedssko til kvinder? Erla får sikkert brug for det. Men mindeværdigt skal det nok blive.
Vores kamera kommer også snart igen, toldvæsenet fik en skideballe af Erla og så var det problem løst. Så nu kan jeg snart gå i gang med mine to næste krea-projekter: min 30-års plakat og så mit nye forsøg om en ny youtube-genre. Heroppe er der stadig en halv meters sne, og en af dagene skal vi ud på en kælkebakke med en lille skilift på, som ligger tæt på byen. Det skal nok blive meget griner. Ha’ det rart derhjemme, og husk at se Clerks-kavalkaden i Cinemateket.

Forresten, er der flere i vennekredsen der har haft denne her oplevelse?

- Ingen kommentarer til Endnu en dag i dybfryseren…

fredag aften opstod der spontan bytur. Med tre timers snak med Thorbjørn og Thomas fra DK og Ingunn, Thorbjørns kæreste. En mindeværdig aften med god musik, bedre whisky og bedste samtaler. Af den slags som jeg virkelig savner, da mit islandske endnu ikke forslår til andet end børnekontrol og hverdagens minutter mest byder på snak om unger, job eller fremtid. Det kan være jeg snart må slå kæben i sædet, og bgynde at fokusere lidt på at blive målrettet bedre til det her sprog. Forresten så kalder de en komet for en “hala-stjarna”. Det er da kært. Gu, gu, ga, ga.
Derefter tog vi på Sirkus og der løb jeg ind i fem andre jeg kendte, hvilket gjorde at jeg pludselig følte mig helt ‘hjemme’ i Reykjavík. Det lader til at jeg endelig er kommet ind under huden på den arktiske hovedstad. I morgen skal vi ud og kælke – Máni har lånt en overdrevet tjekket Stiga-kælk af Raggi, så den skal prøvekøres. Og så måske på biblioteket, og derefter sortere de 400 billeder fra sidste år som vi bestilte gennem Picasa. Vores kamera sidder, surprise, fast i Tolden, da tåberne sikkert tror det er noget vi har købt. Vi må lige have forklaret dem om at vi ikke agter at betale afgift for en reparation.

Numa, Numa – Kim

- 2 kommentarer til RVK – Nu også min by…

Jeg håber det. I dag er der faldet 15 cm. sne og det ser ud til at der falder mere de næste par dage. Hvis miraklet sker, så er jeg smuttet til Bláfjall. I ved hvor I kan finde mig….

- 1 kommentar til Røde pister forude?