Anders er en rotte.

– Danmark er i dag et andet land, end det var i 2001, og valget den 13. november skal afgøre, om Fogh Rasmussens “revolution” skal tilendebringes og bide sig fast med de konsekvenser, det har. Og derfor er valget til Folketingets 2007 det vigtigste i årtier…

Så gjorde Anders Fogh det som jeg havde ventet. Udskrev valg og saboterede de kommende lønforhandlinger mellem staten og det offentlige. For uanset udfaldet, så tror jeg at kassen er blevet smækket i, mht. de lønstigninger som er blevet lovet af mange og ønsket af flere. Skulle det ske at Anders vinder, og dermed cementere den borgerlige-liberale politik, så har rotten samtidig fået mandat til at kunne opføre sig som han vil under lønforhandlingerne. Fordi at alle alligevel har glemt det om 4 år. Og det kyniske, beregnende Danmark kan fortsætte med økonomisk fest for alle Audi-ejerne, mens de ordblinde staklers offentlig betalte kørestole langsomt ruster op ude i syreregnen.

Skulle reformkræfterne vinde, med den lettere intetsigende Helle ved roret, så vil de blive så befippede over igen at have fået magten at de ikke tør gøre andet end at være i meningsmålingernes vold. For hvis de så meget som tænker på at øge de offentlige udgifter og lade skattebilletten betale gildet, så vil der lyde et bedrevidende fælleskor fra Vestjylland og Nordsjælland om at “Sagde vi det ikke nok…”.

Der er sikkert ingen tvivl hos nogen om hvor jeg står henne i det politiske spektrum. Alle ved sikkert hvem jeg stemmer på. Alle. På nær mig. For det kunne jo være Enhedslistens stædige vedholdenhed med “Ikke at have nogen partileder” efterhånden er lidt for langhåret, selv for mig. Og at deres Asmaa-Håndtering har været nosseløs og uklædelig da jeg mener at man bare burde støtte op. Samtidig melder både SF og de konservative sig på banen med bedre forhold for folkeskolen – uden dog at tale om bedre løn. Hvilket åbenbart kun er noget ældreplejen har har brug for, fordi den kære Anders Bondo ikke tør lade sine medlemmer strejke. Og hvornår har lærerne egentlig sidst strejket? Sidst der skete noget, var da de fik påtvunget ekstra-arbejde med elevplaner, uden at få ekstra timer til det. Og de lærere der formastede sig til at nægte, fik dagbøder stukket ud af KL.

Nå. Men ihverfald. Pusherstreet er lukket, ungdomshuset er væk, støtte til privat opsætning af solcelle anlæg på eget hus er væk, center for menneskerettigheder har været lukningstruet og Århus og Odense kommune bliver ikke nævneværdigt modsagt når de helt offentligt udtaler “Kvinder i Burka kan ikke få udbetalt bistand. Fordi man ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man er i Burka” Mage til fascistoidt bullshit troede jeg ikke var lovligt ifølge Grundloven:

§ 74
Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov.

Nu er jeg ikke tøjdesigner, men jeg tror da ikke at en Burka ligefrem minder om noget kinky bondage-udstyr, den er vist nærmere en slags meget lang hat. Og sådan en kan bi-avlere da godt arbejde i…

Og til sidst et lille kuriosom. Jeg har mistet min stemmeret.

Hvis man flytter til udlandet og i forbindelse hermed frameldes folkeregisteret, kan man normalt ikke optages på valglisten og kan derfor ikke deltage i valg i Danmark. Det kan man kun, hvis man tilhører en af de persongrupper, der uanset udlandsopholdet anses for at have bevaret fast bopæl i riget i valgmæssig henseende.

Det er endvidere en betingelse, at man ansøger om at komme på valglisten. Dette kan ske på folkeregisteret i forbindelse med anmeldelse af fraflytning til udlandet. Ansøgningsblanket og vejledning findes her.
Ansøgningen skal sendes til folkeregisteret i seneste bopælskommune.

Tak, kære system Danmark. Jeg glæder mig allerede til at spille dette lille skrivebordsspil med jer. Jeg skal nok opdatere emtekaer.dk om hvordan man behandler danskere i Eksil…

- 1 kommentar til Anders er en rotte.

Og by the way…

Emil fra Thorvaldsen Bar ringede lidt småirriterret over at jeg ikke skrev tilbage på hans mails. Som var røget i spam-filteret åbenbart. Men han ville altså få fat på mig – fordi han godt kunne tænke sig at udstille mine billeder i November. Det er en lidt anden deal end sidst, men til gengæld ligger Thorvaldsen lige midt på strøget og klientellet har vist penge nok, så man kan da håbe….

Blogged with Flock

- Ingen kommentarer til Og by the way…

Airwaves ´007

Så er det iaften det sker. Rent tumultmæssigt kommer det jo nok ikke til at toppe sidste års fest med Martin og Lasse, men det bliver superfedt uanset hvad. En overflod af fede bands og en hel særlig stemning i Reykjavik mens det står på. Jeg henter mit armbånd kl. 20:00 og resten er historie.

…og istedet for den sædvanlige liste over hvad jeg glæder mig til at se, så laver jeg samme trick som da jeg og Erla var på roskilde sammen og emailblogger undervejs. Så kan jeg nemlig selv huske hvad jeg har set dagen efter – og de blog poster vi sendte fra Roskilde det år er stadig et godt minde…

- Ingen kommentarer til Airwaves ´007

Tanker om mandighed eller Zen og kunsten at reparere en hjemmeside.

I går bad min kvinde mig om noget uden at hun selv vidste det fordi hun bad på den måde som kvinder nogen gange beder om ting f.eks. ved at hentyde til at en af hendes kolleger fik blomster på arbejdet eller at hun lagde mærke til at der ikke var så meget benzin tilbage på bilen og nu vi er ved biler så var det ikke i den så mandige genre hun bad om noget, men det kommer vel an på hvordan man definerer en mand om det altid har noget at gøre med armsved og kyndighed omkring rørtænger og mikler, for hvis det har det så er jeg måske en anelse på skideren for kan I huske sidste år omkring denne her tid hvor min kvinde endnu skulle bevise at hun var en selvstændig kvinde i særligt høj grad og derfor absolut selv kunne klare at sætte vinterdæk på bilen, der kunne jeg måske godt lige have hjulpet til og det har jeg ihvertfald tænkt mig at gøre i år, men jeg tror også jeg har tænkt mig at bede dem om at skifte olie, for selv om Thorbjørn godt selv kan finde ud af det, så tror jeg ikke at min kvinde helt ville turde køre i bilen efter at jeg havde skiftet olie og det ville måske heller ikke helt kunne betale sig når jeg nu bagefter skulle ud og købe nyt tøj og finde erstatninger til den vandpumpe og den kilerem jeg havde knækket undervejs og på den vis så er det jo egentlig heldigt at hun i stedet valgte at henkaste en bemærkning om at vores hjemmeside var langsom, noget som jeg vidste at hun ikke havde en chance for at gøre noget ved uanset hvor selvstændig hun ønskede at være og samtidig hvor jeg, om ikke med armsved, så i hvertfald med viden måske kunne understrege en del af den nymodens mandighed omkring mestring af teknologi som sådan og hvis jeg nu bevæger musen rigtig hurtigt så er der måske en chance for at der en lille smule sved og min monitor er vel også både varm og tung som en motordel hvis jeg nu prøver at løfte den lidt og heldigvis ved at min kvinde finder det langt mere sexet at man(d) er mere hjemme i stedet for at arbejde mere selvom det måske medfører knap så meget overskud på bundlinien, som vel i bund og grund er en linie man alligevel ikke bruger til så forfærdligt meget når man nu er familiefar til tre.

Så jeg har opdateret emtekaer.dk

Opdateret wordpress til version 2.3

Fjernet alle flashbaserede plugins fra forsiden

Flyttet alle plugins der baserer deres data på eksterne rss-feeds over til højre kolonne så de bliver renderet til sidst.

Hvilket så også betyder at linket til Lars, Borghidurs og Troels Flickr sider i stedet er flyttet ned i link sektionen…

Så nu er hjemmesiden ikke så langsom mere og snart så skal vinterdækkene på bilen. Og en eller anden dag, så skifter jeg dem selv.

- Ingen kommentarer til Tanker om mandighed eller Zen og kunsten at reparere en hjemmeside.

Tak, Radiohead.

“Jeg kan godt lide medarbejderne på vores pladeselskab, men den tid er kommet, hvor man er nødt til at spørge, om vi nu også behøver hinanden. Og jo, det vil sikkert give os en eller anden pervers glæde at sige Fuck af til den her forældede forretningsmodel. Det er, hvad der sker, når du sælger cd’er til 20 dollar med kun én anstændig skæring, og du sagsøger dine kunder for fildeling. Det er, hvad der sker, når du tror din business er blevet din rettighed. Det er, hvad der sker, når musikken bliver gjort til en andenklassesborger, der kun er interesseret i, hvad der står på bundlinjen,” – Tom Yorke, Forsanger i Radiohead…

I går satte bandet Radiohead deres nyeste plade til “salg” på nettet. Gennem deres egen hjemmeside, www.inrainbows.com,  – og du bestemmer selv prisen – og ja, hvis du er nærig kan den koste 0.- Alle pengene går direkte til bandet og filerne du køber er i mp3 formatet, som du kan kopiere og brænde ligeså tosset du vil.

Siden år 2000, hvor napster florerede, har den musikalske del af familien været på nakken af mig, fordi jeg mente at downloading af musik og film var kommet for at blive –  og at deres modsvar som var at hyle, true med retsager og opfinde lukkede DRM-Beskyttede filformater ikke just pegede konstruktivt frem i tiden. Min personlige overbevisning er at CD´en som medie døde i går. Når et band som Radiohead i dén grad giver den kulturpolitiske fuckfinger til pladebranchen, og sikkert tjener endnu flere penge ved at gøre det, så er mit inderlige håb at langt flere vil følge trop. Og ved at flytte fokus fra den forhadte bundlinie – og at man nu ikke længere kan regne med at tjene alt ind på CD salg, så vil det vel forhåbentligvis nødde kunstnerne til at lave nogen vildere live koncerter, som folk så vil betale lidt mere for. Det kan godt være ar denne model ikke er superfed for alle de små myspace-bands, for hvem skal nu betale for flyers og plakater når pladeselskaberne er afgået ved døden?  Der er mange kreative svar på det og jeg glæder mig til at fælge med i den kamp og fans, kunst og penge som netop har fået sit store startfløjt. Et nyt startup, Mixaloo, kunne være et interessant bud.

Well, jeg har downloadet – og med lærerløn, tre børn og et hjerte der ligger nærmere Pirater end Kapisvin, hvor mange engelske pund tror I så Kim har betalt for Radioheads “In Rainbows”? Afstemning til venstre som altid…

Blogged with Flock

- 1 kommentar til Tak, Radiohead.

Bedre sent end aldrig…

Så er weekenden ved at være overstået. Og hvad har vi så nået? Gennem tung og heftig analyse fandt jeg ud af at alle de stakler der har et digitalt kamera, de skal fremkalde deres billeder for de sidste 6 måneder i Februar og September. Fordi begge måneder som regel er ret begivenhedsfattige, og fordi at billedebunken derved vil indeholde enten en omgang efterårferie og juleferie, eller en omgang sommerferie og forår – hvor der som regel bliver taget mange billeder. Så det har vi gjort – og sat omkring 250 billeder i albums. rart. Så nærmer vi os også en færdiggørelse omkring detaljerne til Röskvas dåb, hvilket også er meget rart. Og i går havde Óliver en af sine sjældne dage. Han var fuldstændig på tværs – hele dagen. Hvilket egentlig ikke var så irriterende da det er så sjældent han er det, men måske nærmere interessant at iagttage. Og meget godt for Máni, da han så slap for at være den der skulle går med dagens “Sure Hat”. Og så nærmer vi os den sidste uge for min udstilling i denne her omgang. Og indtil videre er der solgt 5 billeder, så det er superfedt. I anledning af det, så er der her lidt video fra aftenen. Håber I har det rart derude, vi snakkes ved.

PS: Bare fordi jeg lige faldt over det – Franske netvibes.com har nu både fået facebook, flickr, og google calendar support. Og er altså den svedigste startside man kan grave op for sin browser… Og nogen har stjålet Norske Operas “Speed Dial” feature og har lavet et plugin til firefox. Endelig. Og hvad med divShare – er det måske ret smart?

Blogged with Flock

- 1 kommentar til Bedre sent end aldrig…

Eksplicitte nøgen scener, potdyrkning, urban ensomhed og selvmordstrang…

…er ikke det der kendetagner mit liv i Reykjavik pt. Men det er derimod hvad jeg sad og så i salen i går aftes, da jeg så “Help Me Eros” i tjarnarbio igår. Jeg må indrømme at jeg kedede mig lidt. Dialog var næsten fraværende og når man er vokset op i Danmark så er der ikke meget revolutionerende ved hverken ufiltreret sex eller åbenlys jointrygning. Men selvfølgelig lokkede beskrivelsen af filmen husarerne i biffen, deriblandt undertegnede, men jeg havde måske nok håbet på noget der også var provokerende eller inspirerende på mere end det rent “moralske” plan…. Der var dog sikkert et par islændinge eller to der har fået rykket lidt ved deres grænser, da en 4-5 stykker forlod salen undervejs  ((okay, jeg skal ikke kunne sige om det var islændinge – det kunne for så vidt også være puritanske Amerikanere. Det er bare mig og mine fordomme)).Help Me Eros - Bangbang wo aishen

Til gengæld var der stort bifald fra den flok der lige havde været inde og se Roming, som bliver den sidste festival film jeg når i denne omgang. Og jeg håber den er lidt i stil med “Sort Kat, Hvid Kat” som er min personlige yndlingsfilm.
e

Blogged with Flock

PS: Med hensyn til Skrifttype afstemningen, så er det sådan at der er meget få mennesker som har Helvetica installeret (jeg har den heller ikke). Men Micro$oft har lavet en kope – en dårlig kopi – som hedder Arial. Og det var den der var nummer 1. Så det korrekte svar er at ingen af dem er Helvtica – men hvis man har stemt på nummer 1, som er Arial, så har man stadig sin ære i behold…

- Ingen kommentarer til Eksplicitte nøgen scener, potdyrkning, urban ensomhed og selvmordstrang…