Der skal snart pakkes, men vil sige at det har været en uforlignelig tur. Troels og far smed den bedste fest i mange år, Röskva var em sej pige, bedstemor var en god barnebarnspasser og Frank og Louise på fyn kunne snildt åbne et femstjernet bed n breakfast. Solen har bagt alle dage, bøgen er sprunget ud og folk har været søde…
- Ingen kommentarer til Det har været en fed tur – og nu glæder vi os til at komme hjem…Due to popular demand…
Muha ha ha… Nørden vandt!
Jeg er en sucker for computer-problemer. Jeg ved det. Og indtil nu har jeg vundet hver gang. Ser det lidt som et moderne puslespil. Så efter jeg indså at man ikke kunne få sig et islandsk VoIP telefonnummer gennem de sædvanlige kanaler, så måtte jeg jo prøve noget andet. De islandske teleselskaber er begyndt lidt på net-telefoni, men det består af en Branded Softphone, hvilket betyder at man ikke kan ændre/se indstillingerne – og at man er nødt til at have sin computer tændt for at snakke. Og enhver der kender Skype ved jo godt at det ikke sådan for alvor er fedt at snakke på den måde. Hele familien lytter med, der er ekko osv. Så jeg installerede deres Softphone og så gennemgik jeg filer og registreringsdatabase for at finde dens indstillinger. Desværre – no go. De var godt gemt. Derefter indstallerede jeg Ethereal, ringede op til telefon-softwaren og lavede packet-sniffing på netværks trafikken. Og det korte af det lange er at jeg vandt, efter et par timers kamp, over teleselskabernes lukkede software monopol. Hvilket vil sige at vi nu har fået et islandsk VoIP nummer: 491-1944. Hvilket vil sige at når vi flytter til Danmark, så kan islændingene ringe til os til lokal takst – og vi kan ringe til dem til lokal takst. Uden at have computeren tændt og med helt almindelige telefoner… Yessir! Godt at have barsel, så man ligesom kan prioritere sin tid fornuftigt…
- 3 kommentarer til Muha ha ha… Nørden vandt!Islandsk VoIP nummer? Ha, ha, ha….
Okay, jeg giver op. På den digitale front er Island i stenalderen. Islandske byer findes ikke i Google maps. Du kan ikke få et islandsk SkypeIn nummer (du kan godt få et i Rumænien og i Chile). Deres opfattelse af webbutikker er et link til en pdf-udgave af deres seneste postomdelte reklame. Rejseplanen? Glem det – du kan få en pdf med bustider. Og så prøver jeg nu at få et DID nummer, så vi kan have et islandsk numemr som ringer til os i DK, men næh nej – ikke her. der ville du være bedre stillet hvis du f.eks. boede i Iran, Syd Afrika, Slovenien eller Danmark. Det er et af de værste ting ved små samfund – monopol-tilstande er ret nemt opnåelige for et hvilket som helst firma; og hvis man lægger lidt Bell-Kurve ud over befolkningstallet og så fordeler det på service-sektorer, så er der vel groft sagt kun en tre-fire stykker der er sådan rigtig gode til det der med nettet… Hrmph. Hvis der er nogen af jer derude der har en onkel der arbejder hos et islandsk teleselskab, så giv ham lige mit nummer…
- 4 kommentarer til Islandsk VoIP nummer? Ha, ha, ha….Sumardagin Fyrsta
I dag var det så højhellig fridag i Island, fordi man fejrer årets første sommerdag:
…ja, ja – tør iI bare bare det smørrede grin af munden, vi hyggede os faktisk selvom det pissede ned og der var råkoldt. Men, jeg kunne nu godt have undt Máni, vores ude-barn numero uno, et lidt bedre forår end det Islandske. Rettelse: Island har ikke noget forår – de har kun vinter og sommer og sommeren varer ca. 15 dage i august. Men ligesom sidste år så var vi i den lokale Zoo, hvor der var tændt for forlystelserne og vi mødte begge to masser af folk vi kendte, så det var ret hyggeligt – Máni legede i regnen i 2½ time. Derefter daffede vi hjem og Máni gik over til naboen for at lege og blev budt på hjemmelavede burgere. Imens fik Röskva hjemmelavet mos, mens jeg bestemte mig for en sund og nærende aftensmad bestående af dåseøl, skumfiduser og havrefras – for ligesom at matche den stil jeg lagde for dagen i går, da jeg pga. manglende indkøb sad og spiste toast med hvidløgssmør og sild. Der er generelt ikke noget af det der sådan rigtig kan anbefales. Efter vi alle var blevet mætte på hver vores måde, så gik Röskva til køjs og Máni og jeg kom til at sidde og spille computer sammen i 1½ time. Han kom i seng 22:15 – ups. Der blev skreget af grin og holdt for øjnene – fordi vi havde fundet et nyt spil som er helt fantastisk. Det er et slags 3D Puzzle, hvor man bevæger sig rundt og skal løse fysiske gåder, hvilket indebærer man forstår lidt af inerti, massefylde, tyngdekraft og aktion/reaktion. Det hedder “Portal” og vi er fundstændig hooked begge to – men desværre kom vi til at klare 16 ud af de 19 levels i aften, så der er kun tre tilbage før spillet er slut. Men det er helt klart værd at prøve – jeg er ikke meget for computerspil, men det her er på højde med Giana Sisters på Commodore 64. I morgen kommer så Erla så endelig hjem og vi er fire der glæder os meget til at se hende… Hyg jer derude…
- Ingen kommentarer til Sumardagin FyrstaBilleder fra Listaháskolins afslutningsudstilling 2008…
Så er fuglen fløjert fra reden mod de sydlige himmelstrøg. Og ved jo at det hun kommer til at få det hun ønsker, og så håber jeg bare at hun nyder tiden som barnløs kvinde imens… Heroppe har vi været ude i studiet i dag og male lidt og så har jeg endelig bestået den egentlige prøve mht. mit islandske – det lykkedes mig at skændes med en ekspedient og få ret, på islandsk. Det må ligesom være det der viser at man behersker sproget – argumentere og alt muligt. Så jeg slap for at betale 6000 ISK som han sagde – hvortil jeg svarede at det var prisen for at have det man kalder en forretning som har to års garanti. Nemlig. Well, well. Óliver er på vej til Akranes, men jeg har lidt på fornemmelsen at både jeg og Máni kommer til at savne ham for meget, så vi tager nok også til Akranes på torsdag og sover – hvis vi altså må for svigermor 🙂
I går var jeg så til afslutningudstillingen, og i forhold til sidste år hvor udstillingen blev holdt i nogle trendy, men mørke siloer, så var årets museum en bedre oplevelse. De forskellige uddannelsesretninger havde hver deres område og i forhold til sidste år synes jeg blandt andet at de grafiske designere var lidt længere fremme i skoene… Men som forudset, så var der som altid også de obligatoriske islandske idéer omkring uld, bjerge og neon. Det er åbenbart uundgåeligt at gå igennem den periode som kunstner heroppe…
ARKITEKTUR
Gik fra det kedelige, overdimensionerede parcelhus:

…over til det lidt mere vovede, med niveauer og materialeskift…

..til de mere interessante, organiske former:

TØJDESIGN:
Ikke noget videre at byde på – mindede lidt om fejlslagne forsøg på at modernisere punk og dunjakker:



PRODUKTDESIGN:
Her var der straks lidt federe ting at komme efter…
De her organiske smykker fik mig til at tænke på Vertical Farming, som jeg synes er ret interessant og som jeg nærer store håb for.
Så er jeg jo også en sucker for lampe design, og idéen med et gulvmonteret spot der lyser op i en løsthængende reflektor er måske ikke ny, men de fleste der bruger den funktionalitet ender altid i et eller andet overforbrug af chrom eller noget der ligener en blanding mellem Sydneys Operahus og en italiensk scooter. Her har de i stedet brugt en moderne lampeskærm – noget der får det til at lykkedes lidt bedre:


Lidt i samme boldgade var der plastickælke i Philip Starck dimensioner, men med oldschool formsprog:
GRAFISK DESIGN:
Fra den fuldstændigt idéforladte narcissisme:
Pengesedler med portræt:

…over den sædvanlige islandske skamridning af historisk folklore…
Runer med rust:

…til gennearbejdet udtryk, gennemsyret af overvejelser og kvalitet:
Fonten “Autokrat”:

Lidt mere spændende medicinindpakning:

MALER / KUNST:
En lidt blandet landhandel, men bedre end sidste år.
Ret flotte og interessante optiske værker:


Træ:
Når der nu ikke er Palmer, må man bygge dem selv:

“Hvis ikke starten er god, så er det lige meget hvad man gør for at rette op – det vil altid være noget møg…” – Kunstnerens egen forklaring:

Kom bare, afrikanere – vand har vi nok af:

…neon…
…se mig se mig se mig….
…og så alt det man ligesom bare gik forbi…

Men, ret skal være ret. Jeg ville stadig gerne have leget med ler og farver i fire år. Det kunne da have været hyggeligt. Og ligesom inde for alle andre professioner, så bliver gallerierne jo nødt til at lægge vægt på at de kunstnere de udstiller er uddannede – derfor ville jeg gerne have haft papiret. Jeg håber bare på et tidspunkt at der vil ske det for kunst- og bogverdenen som også er sket for musikverdenen – nemlig at det bliver cool og trendy at udgive sine ting selv og man ikke partout skal have Gyldendal eller fire års uddannelse stemplet i nakken, før medier og andre accepterer det man laver som gyldigt kulturprodukt. Men indtil revolutionen kommer, så må man jo bare spænde faldskærmen og hoppe først…
- Ingen kommentarer til Billeder fra Listaháskolins afslutningsudstilling 2008…Barsels Projekt
Okay, faldt lige over en sjov practical joke på nettet. Der var en der tilbød at drive folk man kender til vanvid med obskure polske postkort, som ville blive tilsendt og udfyldt med detaljer man selv kom med – og underskrevet et ulæseligt navn. Ret sjovt at læse om… . Så jeg vil hermed tilbyde det samme. Det der sker, er at det intetanende offer jo lige pludselig begynder at overveje hvem det mon kunne være som skrev, og derfor begyndte at ringe rundt til gamle bekendstskaber for at se om det mon var dem – altså alt i alt en joke der kun skaber positive vibrationer…
Så hvis du har lyst til at give mig et barselsprojekt jeg ville nyde, så lover jeg at en af dine bekendte de næste 6 uger vil modtage 10 postkort, udfyldt med positive, bizarre, skæve og personlige historier og hilsener fra Island – og jeg skal nok gøre mit ypperste for at finde de mest obskure postkort i rodekasserne i Reykjavik.
Det skal koste den nette sum af 200 DKK og du kan betale ved at klikke her:
PS: Jeg sletter posten her så snart der er nogen der vil være med…
PPS: Adresse og personlige detaljer om offeret kan sendes på mail: klinnet [at] gmail . com
- Ingen kommentarer til Barsels ProjektPolitiken er ikke den hurtigste knallert på havnen…
Kan I huske da Politiken havde et decideret IT tillæg? Det er mange år siden, men jeg var selvfølgelig fast læser. Det droppede de og fokuserede i stedet på mad og byture. Meeen, mon de ikke snart skulle overveje at genindføre det – de er ihvertfald håbløst bagud på den front. Jeg skrev om netvibes den 10.April 2006 – og her, to år senere, har Politiken så fundet ud af det. Og Netvibes var jo allerede dengang så smart at Google ret hurtigt kopierede dem og kaldte det for iGoogle. Jeg går ud fra at det er fordi Netvibes nu er blevet Mainstream og er blevet populært i USA – Politikens artikel om det “nye” fænomen Facebook kom jo også lidt pinligt sent. Hvad med at ansætte en eller anden ung clearasil-junkie på 15 år og få ham til at finde trends i stedet, så kunne IT-indholdet igen være lidt opdateret 🙂 Det næste bliver vel at de skriver om det nyeste inden for sociale, firefox baserede browsere, også kaldet Flock. Og så igen, måske er det ikke Poltikens skyld det hele – har lidt på fornemmelsen at indtil flere af deres journalister har dobbeltarbejde og nogen skriver for både pcworld.dk og Politiken – det er vist set før inden for branchen…
- Ingen kommentarer til Politiken er ikke den hurtigste knallert på havnen…

























