okay, så. Det var en aprilsnar. Ha, ha. Det er så dejligt når nogen hopper på den – tak for det, svigerfar 🙂 Ellers er der også blevet brugt lidt tid på at opdatere kimlinnet.dk og så har min far fået sig en MySpace. Og jeg kan altså ikke finde ud af om jeg skal lave et hjemmesidedesignfirma (har f.eks. lige lavet nyttigtnetvaerk.dk for nogen folk her i byen) som ligger for sig selv på afdeling5.dk eller om det bare skal være en mindre ting der så ligger under kimlinnet.dk. Hvor ville I have lyst til at købe en hjemmeside? Well, tjek det ud – smid kommentarer hvis I har lyst. Jeg har sikkert selv mest lyst, tid og energi til at det bare er en mindre ting under kimlinnet.dk/webdesign…
- 2 kommentarer til WebnarLivet er det der hænder dig, mens du har travlt med at lægge andre planer…
Så lagde sneen sig endelig i mandfolke dyner over landet. Det er en ting man har savnet lidt, siden vi flyttede fra Island. Den sjaskede danske vinter er ikke videre inspirerende. Og endelig fik jeg brug for de pig-dæk der har siddet på cyklen i snart tre måneder. Den store forkromede plan var jo oprindeligt, at lige nu skulle vi have været på ski i nordsverige sammen med et hold venner og vores tre unger. Men da det inkluderede 1000 km kørsel og tre unger der ikke er helt parate til flere timer på ski hver dag, så valgte vi at trække stikket ud. Stadig en fornuftig disposition, skulle jeg mene. I stedet bliver vi hjemme og læser SMS´er fra Lars som er på Cuba, mens vi ordner nogle af de ting vi ikke lige har nået siden jul. Hvilket indbefatter kvalitets tid uden børn for ægteparret, opsætning af lister i entreen, lidt malearbejde og så se lidt film, et par timers boglæsning og måske en koncert.
Den sidste dag på skolen inden vinterferien blev sluttet af med tre timers underholdnings-kavalkade med de store elever, hvilket var sjovt. Ringridning og pornopolka var absolut storfavoritter, men lidt klassisk “spise-lakrids-snører-dreng-og-pige-i-7-klasse” var også rørende at se på. Kan I huske hvor dødeligt forelsket man var dengang? Det var jo ikke til at holde ud. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal klare mine drenges hjertesorger, når de engang når dertil. Lige nu er de heldigvis mest optaget af farven på de ondes lyssværd og om superhelte findes. Og der kan jeg da godt se, at konen og jeg måske stikker lidt ud. For vi gør vores absolut bedste for at fylde dem med løgn, og hårdnakket påstå at både Gud, superhelte, nisser, julemænd og tordenguden Thor findes og lever i bedste velgående. Det gør da verden lidt sjovere. Så må vi så bare håbe at vi – og vores unger – ikke taber alt for meget ansigt, hvis de nu skulle være så blåøjede at tro på Hr. og Fru Linnet/Ingvarsdóttir i et par år endnu. Nå, men efter en festlig fredag, så har vi været ude at give den gas på en af Danmarks fedeste kælkebakker, galgebakken i Svendborg. Kun tre minutter fra hvor vi bor. Bakken er med “rygbrækker”-hop, halfpipe og hele molevitten. Og Óliver tyrede selvfølgelig derudaf, mens Máni stod og så mistroisk ud og synes det var federe at prøve at skyde os ned med snebolde imens. Derefter er weekenden gået med fernisering nede på SAK, biblioteksbesøg, oprydning, bagning, lange gåture, andefodring og almen familiehygge. Det var lækkert igen at se noget kunst, og efter en times surf på Fecalface efterfølgende, så blev lysten til at komme igang med at male da vakt igen. Jeg skal bare liiiiige nogle andre ting først 😉 Men her er lidt blandede pix fra livet anno 2009:
Galgebakken
Perlende, dansk harmoni
Sol i Svendborg
Is it a bird?
Opsætning af plakater for Poetry Slam…
Så åbnede kulturmaskinen!
Så fik vækstlaget en ny højborg inde i Odense by. Kulturmaskinen åbnede i dag dørene for et hus der i den grad emmer af stil, selvtillid og lækker kreativitet. Stedet huser to scener til musik og performance, store kreative værksteder med plads til at gå amok i pølseteknik og ler, grafiske udtryk og serigrafiske eksperimenter med de aflagte t-shirts og desuden 5 fede mødelokaler til fri afbenyttelse. I dag var det største mødelokale fyldt til bristepunktet da Lyrik Z-Faktor i dag afholdte sin første runde. 11 deltagere havde mod til at stille sig op og kæmpe om to lukrative pladser til finalen – og præmien – som er en session med bandet Den 4. Væg. Det var meget oplivende at se at så mange mennesker havde trodset kulden og bevæget sig ud for at se på en af kulturens nye fødselsanstalter – og jeg glæder mig til at bruge huset i årene fremover. Hvis man ikke har været fremsynet nok til at medbringe madpakke, så er der også en lækker cafe – det eneste der mangler er bare et legeland for børn – a la det der var i Huset i Århus – og så menneskelige priser på øl (25 kr. for en flaske Albani er da lidt pebret).
Min sangfugl har endelig fået vinger…
Jeg har en Commodore 64 – der virker. Jeg har brugt WordPress siden v. 1.2.1. Flock brugte jeg fra 0.5. Og Windows hed 3.1 da jeg brugte det første gang. De fleste ville nok sige at det siger mere om min alder og mine usunde interesser, end min medfødte tæft for klassisk software. Anyway. Som så mange andre pc-brugere har jeg både Windows Media Player, Winamp, VLC og iTunes installeret – så jeg kan være nogenlunde sikker på at afspille det jeg vil. Og af de 4 ting er det klart iTunes der stinker mest (på en pc) – stærkt forfulgt af Media Player. iTunes understøtter kun iPod, har et lukket musikformat og nogle irriterende mp3-indstillinger når man skal rippe. Nu er Songbird så kommet i en 1.0 version. Og hold da kæft hvor er den fed. Enhver mac-man ville sige at det er en straight iTunes klon – og det ligner det da også. Men i modsætning til iTunes, så understøtter den alskens mp3-afspillere og kan downloade album-art til ting som ikke findes i iTunes Store. Desuden er den Mozilla baseret, hvilket faktisk gør den til en slags musik browser. Jeg sidder og blogger fra den nu – og den understøtter firefox plugins. Den kan det der med podcasts. Den kan finde tekster til musik. Den er hurtigt. Den skriver automagisk til din last.fm konto. Og hvis du går ind på en side som linker til nye musiknumre (www.hypem.com/), så laver den en playliste og kan downloade numrene. Pg som erstatning for et google søgefelt, så har den skreemr – også med direkte download funktion (fandt endda pornopolka med Hedningarna). Så prøv den på hvis du har en pc. Den er sweet.
- Ingen kommentarer til Min sangfugl har endelig fået vinger…Why does Songbird matter?
Songbird is to iTunes what Firefox is to Internet Explorer: it provides an open source alternative to an application built as part of a vendor’s extremely successful lock-in strategy. And, following in Firefox’s footsteps, Songbird aims to introduce a raft of technical innovations into a stagnant space. While iTunes (and especially the iTunes store) revolutionized the music industry on first release, its rate of innovation is restricted by Apple’s ability to imagine and implement new features and, even more tightly, by the constricting legal ties the company has woven with the media conglomerates that provide its content. Songbird, on the other hand, is trying to offer an open platform for anyone to build their own innovative applications or competing business models. If they succeed, these lowered boundaries to participation will mean that Songbird’s feature count and available content options will zoom past iTunes’, inevitably bringing along an ever-growing number of users and, eventually, breaking Apple’s monopoly and forcing them to scramble to compete — just as Firefox has done with Internet Explorer.
Det Krasser i Provinsen
I følge ordbog over det danske sprog er provinsen alt det der er uden for hovedstaden. Og derfor er det, så længe man ikke bor der, en særlig glæde at varme sig ved hovmodets bål og abonnere på blogs som “Afskaf Provinsen” og nærlæse alle artikler der i deres grundholdning insinuerer at alle provinsboere i deres åndlige armod vælger at give udtryk for deres hovedstadsmisundelse ved at give det socialdemokratiske København en politisk fuckfinger og stemme på Pia K.
Hvis man læste nogle af de interviews der fulgte i kølvandet på “Frygtelig Lykkelig”, var det den samme smøre der gik igen. Her var det så bare Tønder det gik ud over – byen hvor de dyrker incest og folkemusik. Marskens umiskendelige fladhed og vadehavets sorte fugle og tågens tyngde og de lukkede grænsekøbmænd og det tyskdanske sprog og indelukketheden og så meget mere blev set som udtryk for max-højden af EEG amplituden ved landsdelens sammenlagte hjernebølgeudsving. Provinsen er ikke bare et sted. Det er en sindstilstand. Provinsen starter i hovedet. Og hvis vi tager det udsagn for pålydende, så må vi jo i samme åndedrag se bort fra ordbogen over det danske sprog. For jeg har mødt en del skrankepaver og junkier i København der ikke havde meget andet end marsk i hovedet. Jeg har også mødt veluddannede, unge mennesker der i deres selvtilstrækkelige selvforståelse gav udtryk for en ufattelig ensporethed og i deres afmagt overfor gummistøvler, dynejakker, autoværksteder og kaffeborde gav udtryk for et antisocialt og narcissistisk verdensbillede. Så provinsens hoveder findes også på de bonede gulve. Men det vidste vi jo godt. Og vi ved også godt at provinsen fostrer mange store stjerner, måske netop på grund af den vrede som alt for mange kaffeborde, autoværksteder og gummistøvler afføder – en vrede som oftest giver store stjerner i musikanmeldelserne.
Der er bare en ting der irriterer mig. Det irriterer mig når bøsseavisen Politiken promoverer en af deres egne fotografers nye fotobog – og ikke alene bruger webavisen, men også en sektionsforside og et dobbelt opslag – med en svanesang om at “Her er billedet af provinsen.” Bogen hedder “Novemberrejse” og indeholder billeder fra en dag eller to i den nordjyske flække Rubjerg. I sig selv ganske uinteressant. Og billederne er endnu værre. Krass Clement (mage til navn – sådan ville man da aldrig døbe sit barn her i Provinsen) har ellers tidligere lavet interessant fotobøger – og er på livslang ydelse fra kunstrådet. Hans seneste bog, “Et blik over ryggen”, er måske netop en manifestation af Provinsen i hovedstaden. Men når man som Politiken fotograf fået udgivet en bog på Politikens forlag, så bør bogen også bringe noget nyt til torvs, men den viser intet – udover hvor lavt barren er sat i forhold til fotobøger op til juletid. Men på en måde er hele denne Polemik ikke Krass Clements skyld. Hvis han bare havde promoveret sin bog under titlen “Novemberrejse – kedelige billeder fra et kedeligt sted”, så ville alt være i orden. Men det er Carsten Andersen der har skrevet artiklen – en mand som udtaler følgende i et interview om sin seneste bog:
På et tidspunkt besøgt jeg Kazuo Ishiguro, den britisk-japanske forfatter, der skrev den filmatiserede ‘Resten af dagen’, bogen om butleren, der ikke kan finde ud af at sige til husholdersken, at han elsker hende og derfor mister hende. Butleren har total kontrol over sin hverdag og sit arbejde, men livet får han aldrig hold på. Og da han endelig tager sig sammen, er det for sent. Ishiguro sagde dengang, at hvis han så tilbage over sit forfatterskab, handlede det måske ofte om spildte liv, og det er vel risikoen for spildte liv, der ligger som et tema i min roman.
Og det er måske netop angsten for spildte liv (måske hans eget), der gør at han giver den meningsløse bog en mening ved at iklæde den nye klæder. Den bliver set som påstået dokumentation for hans eget billede af Helvede, som det tager sig ud i de endeløse rækker af tågede hverdage i Rubjerg.
Nu tænker I sikkert at grunden til at Kim kæfter op, er at han bliver arrig hver gang nogen påpeger at han bor i provinsen. Godt set, det gør han. Men jeg blev faktisk også tosset over at se hvor meget opmærksomhed Politiken giver sine egne produkter – og især når de stinker. Detr kan jeg ikke rigtig have. Men du kan jo se billederne her og så dømme selv – synes du det er gode fotografier? I forhold til Sobol har han jo ikke sat en skid på spil – han står i sikkerhed af dokumentationen og gør ikke andet end at stå på afstand og dømme. Og tage dårlige billeder. Og bruger endda kun en enkelt dag på det. Det er fanme for tyndt. Det er en ommer, Carsten og Krass.
Til sidst så kan vi jo lige tage et billede fra nutiden – det indgår i et tema om Roadkills – og spørgsmålet er som om fotografen er fra Provinsen eller fra Hovedstaden. I kan stemme ovre til venstre.
Thomas Jessen:
Julebrevet a la Kim.
Jeg ved ikke helt hvornår jeg får mig et roligt år. Og jeg ved heller ikke om det er det jeg vil have. I år var afslutningen på en periode, der ligesom min tur til et træskur i USA, har sat et præg på mit verdenssyn og min sjæl som forhåbentlig aldrig forsvinder. Det var to rigtig, rigtig gode år i Island, som både gav mig en start som kunstner, jeg fik lært at læse og tale Islandsk og jeg fik uforglemmelige jeepture i fjeldene, magnifiscente drukture til Airwaves, badet i varme floder, fik venner og familie på besøg og fik også en masse gode islandske venner. Og så var det jo også lærerigt i proffessionsmæssig sammenhæng at se hvordan man underviser unger i et andet land. Der er lidt mere test og Pisa over Island – og det er både godt og skidt. Så flytningen til Danmark har for en meget stor del været gjort med fornuft og voksen omtanke – en del af hjertet og sjælen stadig længes mod det kolde nord. Men her i Svendborg har vi det nu heller ikke så ringe endda (husk nu på jeg er Jyde). Det er godt – og bliver bedre og bedre. Vi havde en fed indflytningssommer med familie og venner der både kom og arbejdede og kastede karma ind i huset til et par fødselsdage. Og min angst for ensomheden i provinsen blev dæmpet af at jeg lige pludselig fik og har succes med en forening der laver Poetry Slam på Fyn. Det er unge folk og fede venues – og projektet vokser og vokser bare. Rent arbejdsmæssigt er det lidt en kold tyrker i forhold til Island – men den skal snart bygges op igen et nyt sted, så der mulighed for at tænke visionært om fremtiden. Ungerne trives så heldigvis som gale og driver mig ofte til vanvid: Den store er ved at lære nye ord og prøver kræfter med dem a la ”Du skal ikke diskutere far” – den mellemste står viklet ind i sin flyverdragt og får et flip af DAMP-størrelse hvis jeg så meget som overvejer at hjælpe ham (KAN SELV, FAR!) – mens den lille vil vise at piger er tidligere udviklet end drenge og derfor frejdigt kravler op på ting og hoppesynger, selv om hun ikke er meget mere end et år. Grrrreat! Der er knald på fra 7-morgen til 8-aften, men det er også tit de samme unger der får os til at grine, og som heldigvis stadig syned det er sjovt at danse med far og mor inde i stuen. Huset er vi meget glade for og det er også nogle gode venner vi er flyttet efter – Frank, Louise, Ane og Andreas er alle rummelige og humoristiske folk med livlige unger, så den del af ligningen er blevet fint løst. I år 2009 har vi indtil nu ikke så meget på programmet. Eller, det passer så ikke helt – januar er fek.s. allerede booket op med besøg. Men huset skal – måske – have lavet havedør fra køkkenet, ny græsplæne og bålplads. Jeg skal have lavet mit undervisningsmateriale færdigt. Vi skal til Island, hvor jeg har en fernisering i Juli. Og Frank og jeg begynder forhåbentlig også at lave noget kreativ sparring, ligesom i gamle dage. Og som altid så regner vi jo med at få rigeligt med gæster der vil komme og udnytte gæsteværelset og passe vores børn en enkelt aften. Håber I har det dejligt derude og vi glæder os til at se jer…
- 2 kommentarer til Julebrevet a la Kim.Geek Alarm (Solrun, please skip this blog post).
Allright. Der er ikke vilde groupies i baglokalet. Men hvem har også brug for stramme 17-årige når nu man er godt gift og far til tre? Og hvilke stramme 17-årige har brug for en brillenørd der kan se det geniale i nedenstående påskeæg? Stramninger til side, så er jeg bare glad for at det anno 2008 stadig kan være sjovt at nørde lidt. Min storebror er glad for “brand-oplevelsen” ved sin Mac. Respekt. Min frank er glad for lækkerheden ved samme. Respekt. Men ligesom med cola, malerier og med musik så tør jeg spise mine boller på at I ikke kan smage forskel på om colaen er fra valmuer i Columbia eller Peru, se om malerierne er malet med Acryl eller Olie (kom nu, vær nu ærlige…) eller at I kan høre at musikken er lavet med vst-instrumenter på en Mac eller en PC. Mac er lækkert. Mac er dyrt. Mac er Posh. Mac er kaste sin frihed overbord og så binde sig til endnu strammere DRM-systemer end dem Micro$oft repræsenterer, endda DRM der bevæger sig udover software og iTunes og manifesterer sig i hardware. Det er da dumt. Men, som altid, prisen for at se lækker ud i Peder Stoffer med en Vuitton taske hængende nonchalant mellem silikonebrysterne og den borgerlige holdning med en Mac i skuldertasken, er jo at alle os der kaster pengene i den nye oplevelsesøkonomi i stedet for branded hardware synes I er nogen skvatnakker. Hov. Hvor kom jeg fra? Ahhh. Påske æg. jeg har I aften opdetert emtekaer.dk fra wordpress 2.6.x til 2.7.Beta3. Og lige inden jeg gjorde det skete der nedenstående. Jeg kom til at sammenligne en revision af et blog indlæg med sig selv. Og ved I hvad? Jeg blev bare så glad…
Og ps. WordPress 2.7 sparker mølle.
- 5 kommentarer til Geek Alarm (Solrun, please skip this blog post).Moderne tider
Så er man så på arbejde igen efter to dage med syge unger. Eller fem. Röskva har været slatten i fem dage, og det går godt nok stille og roligt med at blive rask. Så forældrene har været hjemme på skift, mens Máni og Óliver også har taget en enkelt dag indimellem. Og selv om det er ufedt, så er det også lidt lækkert at have det som dengang i Island, hvor jeg var på barsel og jeg for Röskva var den eneste i verden. Hvor hun hele tiden ville op og hænge og pusse og nusse og meget mere. I den forgangne uge var vi også udsat for et attentat fra det sociale boligkvarter i nærheden, da en eller anden dum kælling havde besluttet sig for at kidnappe vores kat. Nu da hendes egen var løbet væk, så tænkte hun at vores så da sød ud. Men efter jeg så havde hængt sedler op på skolen, så havde hendes datter på 7 år været hjemme hos sin mor og spørge “Mor, er det ikke den kat vi har fået?” Hvilket så heldigvis var nok til at hun ringede – for halsbåndet med telefonnummer havde hun jo stadigvæk. Nøj, hvor var det svært at være flink da jeg hentede ham. Mage til taber so. Men som rummeligt menneske ved jeg jo godt at hun sikkert har haft det svært, ikke har det store overskud til sine børn og at hun så så Múggi som en nem måde at få lidt glæde ind i livet i en kold tid – jeg synes bare stadig det er tarveligt. I denne her uge er det så Erlas tur til at ligge vandret, hun spæner rundt til møder, arrangerer kaffehygge for Mánis klasse, går i biffen med naboerne og ordner samtidig lige hus og unger. Ret godt klaret. Og da vi holdt kalender møde (ja, sådan nogen holder vi), så fik vi øjnene op for at ALLE weekender indtil januar indeholder enten et besøg udefra eller at vi skal ud at besøge andre. Men det er jo også det tempo der passer os bedst, så vi glæder os til en familiejulehygge tid med masser af besøg fra Island og tonsvis af julebag og nisser… Og ellers så fik jeg mig et lille modernitets chok i dag. I forbindelse med psfyn.dk har vi købt det man kunne kalde legetøj, men som i realiteten er en ret seriøs lille dims til 2K der kan optage superp lyd i PCM og MP3 format. Da jeg så optog mit musikholds udgave af “Hvor skal vi sove i nat”, så faldt de ikke engang ned af stolene da jeg viste dem dimsen og sagde den kunne optage i wav, mp3 og stereo med kondensator mikrofoner – næh nej, de spurgte bare om ikke jeg gad at lægge den over på mobilen, så de kunne få den med bluetooth istedet for mail i næste musik time. Og vi snakker 5. klasse her. Jeg tror lige jeg skal finde min hjelm, for jeg har på fornemmelsen at jeg ikke kan blive ved med at hvile mig på de teknologiske laurbær i endeløse timer, bare fordi jeg kan lidt windows og web… Well, hyg jeg derude – og sig lige til hvis I ser en butik med udsalg af de gode gammeldags have-party-lyskæder til almindelige lyspærer.
- 1 kommentar til Moderne tider