Livet er det der hænder dig, mens du har travlt med at lægge andre planer…

Så lagde sneen sig endelig i mandfolke dyner over landet. Det er en ting man har savnet lidt, siden vi flyttede fra Island. Den sjaskede danske vinter er ikke videre inspirerende. Og endelig fik jeg brug for de pig-dæk der har siddet på cyklen i snart tre måneder. Den store forkromede plan var jo oprindeligt, at lige nu skulle vi have været på ski i nordsverige sammen med et hold venner og vores tre unger. Men da det inkluderede 1000 km kørsel og tre unger der ikke er helt parate til flere timer på ski hver dag, så valgte vi at trække stikket ud. Stadig en fornuftig disposition, skulle jeg mene. I stedet bliver vi hjemme og læser SMS´er fra Lars som er på Cuba, mens vi ordner nogle af de ting vi ikke lige har nået siden jul. Hvilket indbefatter kvalitets tid uden børn for ægteparret, opsætning af lister i entreen, lidt malearbejde og så se lidt film, et par timers boglæsning og måske en koncert.
Den sidste dag på skolen inden vinterferien blev sluttet af med tre timers underholdnings-kavalkade med de store elever, hvilket var sjovt. Ringridning og pornopolka var absolut storfavoritter, men lidt klassisk “spise-lakrids-snører-dreng-og-pige-i-7-klasse” var også rørende at se på. Kan I huske hvor dødeligt forelsket man var dengang? Det var jo ikke til at holde ud. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal klare mine drenges hjertesorger, når de engang når dertil. Lige nu er de heldigvis mest optaget af farven på de ondes lyssværd og om superhelte findes. Og der kan jeg da godt se, at konen og jeg måske stikker lidt ud. For vi gør vores absolut bedste for at fylde dem med løgn, og hårdnakket påstå at både Gud, superhelte, nisser, julemænd og tordenguden Thor findes og lever i bedste velgående. Det gør da verden lidt sjovere. Så må vi så bare håbe at vi – og vores unger – ikke taber alt for meget ansigt, hvis de nu skulle være så blåøjede at tro på Hr. og Fru Linnet/Ingvarsdóttir i et par år endnu. Nå, men efter en festlig fredag, så har vi været ude at give den gas på en af Danmarks fedeste kælkebakker, galgebakken i Svendborg. Kun tre minutter fra hvor vi bor. Bakken er med “rygbrækker”-hop, halfpipe og hele molevitten. Og Óliver tyrede selvfølgelig derudaf, mens Máni stod og så mistroisk ud og synes det var federe at prøve at skyde os ned med snebolde imens. Derefter er weekenden gået med fernisering nede på SAK, biblioteksbesøg, oprydning, bagning, lange gåture, andefodring og almen familiehygge. Det var lækkert igen at se noget kunst, og efter en times surf på Fecalface efterfølgende, så blev lysten til at komme igang med at male da vakt igen. Jeg skal bare liiiiige nogle andre ting først 😉 Men her er lidt blandede pix fra livet anno 2009:

Galgebakken


Perlende, dansk harmoni


Sol i Svendborg


Is it a bird?

Opsætning af plakater for Poetry Slam…


- 4 kommentarer til Livet er det der hænder dig, mens du har travlt med at lægge andre planer…

4 Replies to “Livet er det der hænder dig, mens du har travlt med at lægge andre planer…”

  1. Gaman hjá ykkur. Nóg að gera á þessum bæ líka, búin að vera í gærkvöldi og í dag að sauma “cover” utan um CD diskinn hjá Sigurmon og Bergþóru (Pet Cemetary). Þau ákváðu að sauma coverið úr efni og stimpla á það, sauma tölu og gera hnappagat (1000 stykki) Þið getið eflaust séð myndir inn á My space hjá Pet Cemetary.

    Er að fara að sofa eftir að hafa horft á 4 eða 5 þætti af 24 með Ásu Birnu og Vésteini. Notalegt að hafa þau heima.

    Svo er það saumaskapur á morgun og síðan hversdagurinn aftur.

    Flottar myndir. Það er fallegt í Svendborg.
    Söknum ykkar.

    kveðja tengdó

  2. Hæ gott að vera með fjöskyldunni og gaman hjá ykkur. Evróvision var í gær og Jóhanna Guðrún fer til Moskvu.
    Vetrarhátíð lokið tókst bara vel alltaf fleiri með og margt í boði
    Keypti slatta af tölum mitt framlag til Pet Cemetary
    kveðja ragnheiður

  3. ja ja… det kan godt være at det var en velovervejet god beslutning ikke at tage med til Sverige – meeenn… DET VAR FEDT!!! Ulf (på 2½ år) er i følge hans (stolte) mor ukronet olympisk skimester!!! 😉 Jeg under jer alt den familie-to-do hygge I har haft, men til næste år SÅ… jeg siger det igen; DET VAR RIGTIG HYGGELIGT – og faktisk skylder vi jer en tak, for så fik vi lov til at bo i ‘jeres’ hytte – og den var rigtig fed! 😉 Store knus til jer alle – vi ses nok en anden gang!

  4. Tak for nyhederne – og selvom vores vinterferie “bare” var en uge i Svendborg, så viste den sig at være rigtig god – masser af hygge, småprojekter i huset og tiltrængt afslapning… Men hey, bare fordi vi var så fornuftige at sige nej tak i år, så betyder det jo ikke at Ulf slipper for konkurrence til næste år – eller næste år igen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading