Kategori: Kims blog

150 beskrevne roller. 1700 piller i omløb. Ludere, stoffer, sprut, våben. 7 klaner. Livefeed fra Youtube. Stikkere, religiøse sekter og meget, meget mere. I år var drengene og jeg for første gang – og ikke sidste – en del af det årlige rollespil på OE. Det var formidabelt. I 12 timer stod den på liveroleplay, i rollen som psykotiske og bundkorrupte læger, der om aftenen forvandlede sig til zombier og monstre. Det var virkelig fedt. Drengene fik et kæmpe kisck ud af det – og jeg kan måske ægre mig over at vi ikke har leget med de andre år, men bedre sent end aldrig. Også fedt at vende lidt tilbage til de gode gamle dage med Zentropa Live, hvor vi lavede rollespil for ungdomspolitiske organisationer, hvor det ikke er hack’n’slash, men mere politisk intrigant. Fedt! Så vi er med igen om to år, når Thor holder det igen – og kunne måske endda fristes til at deltage i nogen af alle de live rollespilsscenarier der er rundt omkring, istedet for f.eks. Lan-party. Nu må vi se…

- Ingen kommentarer til In game / off game

Kildebakken før Isgård er det første tegn, farten skal lige op på 80 km, men så er den der. Og så er ungerne klar. Og smedjen kommer ude til venstre og porten ved Isgård kommer lige bagefter og så bumler bilen ud af grusvejen mod Mols. Det er dage med klinter og brætspil og havudsigt, knitren i pejsen og gåture. Men i år så skulle vi da lige prøve et lille eksperiment. Ingen skærm, fra ankomst til afgang. Og det var liiige ved at drive os til vanvid. Men vi klarede det, og det gav nogen rigtig gode snakke om hvorfor det er sådan, og hvad man kan lave istedet for skærm. Det gør vi ikke igen – ikke så rabiat ihvertfald. Det bliver noget med skærmfrie timer og så måske noget skærmtid om aftenen, til lige at putte med en enkelt familiefilm i sofaen.

Efter tre dejlige dage i sommerhuset tog vi ind til Ebeltoft, hvor bedstemor bød på fastelavsboller og middag på caféen – og så en alenlang gåtur gennem byen og ned til Hotel Hvide Strand og ud til biblioteket, med en lille afstikker til et havbad for Erla. Det var råhygge – og så hjem til Mols igen.

Dagen efter tog vi til Herning, fordi Oldemor er kommer på plejehjem. Vi var lidt snedige og inviterede os selv på frokost hos Lotte – det kan altid godt betale sig. For det første er det jo humørfyldt og snaksaglitg selvskab, for det andet så er maden bare altid skidegod. Derefter tog vi over på Vestervang Plejecenter og besøgte oldemor. Hun kunne kende os allesammen og havde fået en hyggelig lejlighed op at stå. Hun virkede ved godt mod, og hun har en lille karnap med udkig til en børnehave, en lænestol og et fjernsyn, så det ser nu meget fint ud. Hun var lidt forvirret stadig, men vi var der et par timer og snakkede. Vi sluttede af med en svømmehalstur, og så gik det ellers hjem mod Fyns land. Så mens alle andre tog på ski, så holdt vi en lowkey og familiær vinterferie. Nice? Jeps.

- 1 kommentar til Tour d’jylland

Så fik hun sine første briller. Har været blind i otte år.

Spøg til side. Hun er langsynet med 2.00 og 2.25, og med en far som er nærsynet med ca. 100 på hvert øje og en bygningsfejl på størrelse med Pisa, så tænker jeg at det ikke er så slemt. Mne hun var begyndt at få ondt i hovedet når hun læste, hvilket nok betyder at hun indtil nu har korrigeret ret godt naturligt, men at hendes øjne nu ikke kan klare det mere. Hun er superglad for de nye briller – og ser rigtig sød ud med dem. Så nu har far og datter da den lille ting sammen. Erla begyndte straks at fable om at hun også skulle have briller, bare fordi hun er megajaloux. Men lige nu er vi to i brilleklubben…

- 1 kommentar til Velkommen i klubben, Krølle.

Baggårdsteatret skrev og spurgte om de måtte bruge teksten fra min video i deres næste nummer af teateravisen. Det måtte de da. Teksten havde åbenbart ramt noget, endda også hos familiemedlemmer som bekymrede ringede ogs purgte om de var “Idioten der ringede”. Det var de ikke. Da jeg lavede teksten, blev jeg samtidig bedt om at komme med mit kulturelle fix, og jeg foreslog åben scene på maskinen. Og man ville jo være en klaphat, hvis ikke man selv udnyttede sit kulturelle fiks. Så det gjorde jeg. Tog ned og lavede slam og havde en formidabel aften. Igen. Så oaserne lever stadig i bedste velgående, heldigvis…

- Ingen kommentarer til Oasen lever

Ungerne skal, så vidt vides, på efterskole. Det er vi nogen der har ret gode erfaringer med. Vi er begyndt at kigge rundt. Der er jo nogen som på forhånd er dømt ude, fordi de enten har et for elitært og snævert syn på idrætten, og måske har en leder der synes at fuld tilstedeværelse på en efterskole skaber et godt arbejdsmiljø for lærerne, eller fordi de er for store. Så søgningen er indsnævret til efterskoler på Fyn eller i midt-/sønderjylland (så vi undgår broen), som har mellem 90 – 150 elever og som kan tilbyde spring og boldspil.

Indtil videre så har vi været forbi Ringe og Ryslinge – og har nu skrevet ham op på Koldingegnens efterskole. Vi skal besøge flere, og man kan også skrive sig op på flere, men Koldingegnens var knægtens eget valg. Der er omkring 100 elever, den ligger gudeskønt ned til vandet og har idrætsvalgfag i stedet for linier. Máni lagde under rundvisningen mærke til at de hyggede sig, når de spillede volley, og at “…man godt kunne lave fejl, uden at de andre synes man var dårlig.” Jeg synes det virkede til hyggelige værelser, lækre undervisningsfaciliteter – og så har de en 10. klasse som er prøvefri, måske det kunne være noget for knægten. Men nu ser vi lige hvordan det går med 9. klasse først 🙂

- Ingen kommentarer til Endnu et efterskolebesøg

Når katten er ude, så går musene på museum, eller i teatret, eller… Det er blevet lidt et hofnummer mellem mig Erla, at så snart vi har ungerne alene, så laver vi selv et eller andet med dem. Om det så er fordi man ikke skal diskutere med sin udkårne om hvad man skal lave, eller fordi man føler sig en tand mere ansvarlig for deres psykiske velbefindende, det ved jeg ikke. Men det er jo egentlig meget godt.

Anyways. Mens Erla drog til Louisiana for at se en japansk udstilling om prikker og møde en veninde, så driblede vi til Odense for at se på kunst og prøve en ny svømmehal. BRANDTS har hvert år en sansaudstilling, som i år var af Trine Boesen og hed “Hullet i muren”. Og i år var den så særligt fin, ifølge den lokale regionsavis. Så det gjorde vi og var ret begejstrede. Derefter driblede vi rundt i Odense og prøvede en ny svømmehal.

Fint at se at en gedigen omgang 80’er-æstetik med UV-Mailng stadig holder vand, selv for farmand…

- Ingen kommentarer til Hullet i muren

…der er ikke så lang tid til Musik og Lyrik. Og det er jo bare endnu et projekt på OE, kunne man tænke. Men ikke for mig, for det er jo min lille darling, min kæphest og spiller på alle de rigtige tangenter. I år dropper vi at trykke CD’er og starter istedet vores eget label, så vi kan udgive elevernes numre på streamingtjenesterne. Så fra og med næste uge står den på lyrik, musik og fokus på at skabe – og jeg får endda løn imens. I forberedelsen til årets, iøvrigt fremragende, kompendie, stødte jeg på nedenstående danske kunstnere. Og jeg er nok lidt forelsket, ret fascineret og en knivspids forundret. Hvor er der dog meget dansk musik derude, som man aldrig hører på P3, Voice osv. Man burde grave lidt mere i undergrunden…

- Ingen kommentarer til Forelsket, fascineret og forundret.

Karakterer betyder da ikke noget, jeg er jo en voksen mand. Jeg bliver da ikke i dårligt humør af at få 7 og skriver da ikke til min far hvis jeg får 12 – det er jeg da vokset fra. Not.

Ja. Det blev 12. Ja, du må læse opgaven. Det gider du ikke? Nå. SÅ kan du nøjes med nedenstående.

Resumé.

Denne opgave omhandler skoleudviklingsprojektet NY9, som er et skoleudviklingsprojekt der finder sted på Ollerup efterskole, en sydfynsk efterskole med 114 elever og 30 ansatte. Projek-tet er søsat af efterskoleforeningen, på baggrund af en undersøgelse fra Damwad. Der deltager 12 efterskoler i projektet. NY9’s pejlemærke er at lette overgangen mellem efterskole og ungdomsuddannelse, for at mindske 9. klassernes frafald på ungdomsuddannelserne. Blandt målene for NY9 er blandt andet alternative evalueringsformer, oprettelsen af studiegrupper og øget tid til efterskoleliv. Opgaven gennemgår efterskolens videnskabsteoretiske ståsted, hvorefter NY9 beskrives gennem Riis/Mikkelsens 5×5-model, mens selve projektledelsesdelen analyseres ud fra en systemisk tilgang til projektledelse. I opgaven indgår resultater fra kvantitative undersøgelser med forældre og elever, samt kvalitative interviews med lærere og ledelse.

Konklusion

I projekter med stor kontekstuel usikkerhed, kan systemisk projektledelse, med sit fokus på kommunikation, iterativ projektplanlægning og fokus på læring, sørge for at projekter kan bevæge sig dynamisk i relation til både egne visioner og milepæle, samt basisorganisationens strategiske mål med projektet. På OE er der også en organisationskultur som understøtter de kommunikative positioneringer og det videnskabsteoretiske grundlag, som systemisk projektledelse er baseret på og jeg mener derfor, at det er den systemiske tilgang, der bedst understøtter både visioner og praksis i NY9.

I forhold til at sikre projektets fremdrift, mener jeg at NY9 ville være bedre stillet med en projektleder i spidsen. En projektleder, som sammen med projektgruppen, benytter værktøjerne i systemisk projektledelse og formulerer milepæle og iterative projektplaner, rammesætter møder og positioneringer, samt sørger for at indarbejde en evalueringspraksis, der kan understøtte projektets fremdrift.

- Ingen kommentarer til Projektledelse