Kategori: Kims blog

Jeg er blevet en del af det lokale teaters korps af kulturbloggere. Og startede ud med et indlæg om provinsangst. I teksten siger jeg at der er en som ringer til mig – det er løgn. Det er mig selv der ringer og min helt egen angst for provinsen. Bare i det tilfælde at der skulle sidde nogen derude og tænke at de måske var idioten, så er det ikke sådan. Videoen har fået masser af ros for folk jeg ikke kender så godt, mens mine kolleger har forbigået den i tavshed – jeg går ud fra det er fordi at de er vant til at høre mig plapre dagen lang, eller fordi de kører til Tyskland med trailere – eller fordi de synes den er dårlig og de vil bare være høflige 😉

Næste indlæg til teaterbloggen er om et par måneder, men der er et nyt indlæg hver mandag, skulle man være interesseret i et blik på Sydfyn med lidt andre øjne…

… om jeg stadig er bange for at bo i provinsen?

- Ingen kommentarer til Provinsangst

Lad os synge: ”I søndags var det Kims fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaa”. I tænker vel at jeg blev 25, og jeg ser lidt gammel ud af min alder og det er da en træls dato og folk de ringer og siger ”Hey, mester, jeg stadig fuld efter nytårsaften og min penge røg til julegaver, så du kan få et kram som gave, men for fanden – var det ikke 39 du blev?” Og det er bare ikke i orden at sige den slags. 39. Jeg har ét år tilbage at leve i. For et halvt liv siden var jeg 19½, gik i zoologisk have om natten, kunne imponere piger ved selv at lave pasta med kødsovs, fik lov til at få 5000 kr. ovetræk og så står man der et halvt liv senere og skylder en million og kan kun imponere konen med hjemmedrejede kalkun-safran-birkesaft pølser i lammetarm og gederne i børnezoo ser ud til at få flere klap i røven end mig selv. ”I søndags var det Kims fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaa”.
Indtil nu har jeg fundet mine egne ben, skåret mig på de skarpeste knive i skuffen og været ude med både snøren og riven og så er jeg alligevel endt under tøflen. Måske skred de første kvinder, fordi det svinede når jeg gik igennem ild og vand for dem, de blev tvære når jeg skød papegøjen og afsluttede samlejet med at køre med klatten. Og jeg fik aldrig øje på hverken dråbe eller bæger, men pludselig var det altid slut. ”I søndags var det Kims fødselsdag…”. Men nu blir det anderledes. Jeg vil plukke blomster til de skaldede, stille stole for damerne i stedet for dørene og slukke folks brændende broer og lokummer. Jeg vil sluge deres kameler, klappe deres heste, skyde uglerne i mosen, tage køerne fra isen og jeg vil samle håndklædet op, uanset hvilken ring de smider det i. For så har jeg ligesom mit på det tørre, før jeg fylder fyrre. ”I søndags var det Kims fødselsdag, hurra, hurra, huraaaa.” 40. Jeg går ud fra at jeg vil begynde at se på min delle som en slags force majeure, være ligeglad med om min bolle har mindre mel end smør. Jeg bliver selektiv i det jeg vil høre og jeg ved sikkert alt, så jeg vil aldrig mere spørge, og der findes ingenting som ikke minder om noget jeg har smagt, set, hørt, mærket eller lugtet før. Og selvom du er over 35 er du ung, og så vil jeg gerne røre, jeg kan ikke nå mine fødder, det må nogen andre gøre, både tålmodighed og brilleglas bliver større mens humorn’ bliver tørre. 40. Jeg vil begynde at sætte pris på en vandretur i pløre, jeg vil fange sild, ikke med dankort men med snøre. 40. Køre spritkørsel i haven med en trillebøre. ”I søndags var det Kims fødselsdag hurra, hurra, hurraaa…” På et tidspunkt er det jer. I vil være i den halvdel der er tættest på at vælte i graven – og I skal ikke liste derned, nydelige og pænt konserveret. Nej, sku. Kom væltende sidelæns ned, med gæld i banken, huller i tøjet, gigt i hver en knogle, høreskade på begge ører, øjne så grå som stærekasser, svigtende lever og en bralrende hæs stemme der skriger, ”Se her, fuckhoveder, man kan sku da sagtens både blæse og have jord i munden, inden I lægger jer tilrette ved siden af hunden… ”I søndags var det Kims fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaaa!”

- Ingen kommentarer til Ja. 39. Og så taler vi ikke mere om det…

- Ingen kommentarer til Vi er klar til 2016…

Vi var lettere nervøst anlagt, inden vi tog afsted mod Trysil sammen med Jeppe, Troels, Liva, Asta, Louise og Lars – for der var ikke gode sneudsigter. Heldigvis så viste det sig dog at være udmærket at stå på kanon-sne, og der var over 20 km. gode pister, så det var fint. Og at kombinere jul med skiferie, er super. Natur og aktivitet og så hjem og falde om med lidt brætspil og kakao; det er en lækker kombi. Ungerne havde en fantastisk tur sammen og Óliver han lærte næsten at stå på snowboard sammen med Troels, så han er blevet hiphopper fra og med næste skiferie. Samværet mellem de voksne kunne have været sjovere og mere afslappet, men der var også gode stunder iblandt – og måske lærte vi lidt mere om hinanden gennem vores trakasserier. Summa summarum, det var fedt at være på ski, der var lækre gaver, god mad, glade unger, flot natur og så lige lidt træls pis undervejs, som jeg gerne ville have været foruden – men selve turen ville jeg ikke undvære, det var den trods alt for lækker til 😉

Pics & video,

Kim.

- 1 kommentar til Jul i Trysil 2015

I et tilbageblik var 2014 et ret formidabelt år ifølge billederne. Så nu vil jeg gøre det samme som sidste år – men måske tilføje et enkelt nytårsforsæt eller to. 2015 var et godt år. En fed rejse til Spanien, til Riga, til Norge, Til Sverige… Jeg blev nummer 3 til DM i Poetry Slam (den gamle hund kan stadig lidt), ungerne var glade for at gå i skole, Erla startede på uddannelse og fik nye udfordringer på arbejdet og jeg lavede syv nye undervisningsmaterialer til sydfynske museer – og på OE havde vi premiere på mit kæphestprojekt, Musik & Lyrik. Og så kommer vi tilbage til det med nytårsforsæt. En af dem er mest bare et socialt eksperiment, nemlig det at banke på hos venner og kolleger, uden aftale, og høre om de giver en kop kaffe. Bare for lige at se hvad der sker. Et andet er at få stablet noget af det på benene som jeg havde i Island; et lille krea-kontor nede i byen, med plads til at optage lyd og arbejde med tekster, så jeg kan komme lidt ud over stepperne med mit eget og hjemmesiden. Et tredje er at fuldfavne familien og dens fødselsdage, konfirmationer og hverdagslul med nærvær, skabende samvær og weekender i sommerhus – og dermed også søge at holde en god balance mellem eksterne projekter, OE og familietid… 2016 tegner allerede nu til at blive et vildt år, med Mánis konfirmation, Erla’s 40 års førdselsdag (og vores kobberbryllup, men det siger vi ikke til nogen), ny koncertsal på OE, gymnasieprojekt om spokenword og så lige en uddannelse ved siden af. Good stuff 🙂

Well, ikke mere snak, jeg skal til at lave salat, så her er lidt billeder – og Trysil billederne må vente, det tager en krig at samle ind fra FB, telefon og kamera …

- 2 kommentarer til Tak for et godt 2015!

 

Så gik der to år, men til sidst kom hun. Bedstemor. Så kunne hun se vores nye badeværelse, den nye sofa, det nye fjernsyn og hvad vi ellers har fået købt og lavet siden 2013 🙂 Det var slut nóvember, og skolerne bød på julestue, der var tænding af juletræet med Óliver og almen julehyggeoppyntning i huset. Dejligt at Röskva stadig er så “lille” at hun næsten ikke kan vente og elsker at pynte op. Julen ankom med bedstemor, med masser af familievarme, middag i byen, julehygge mig her og der, 13 islandske julenisser og så videre – og hun overlevede også den lange tur frem og tilbage til jylland, i den lille blå racerbil.

- Ingen kommentarer til Julen ankom med bedste