Kategori: Erlas blog

Jep, det viser sig saa, at hvis man melder ærligt ud til universet….
saa kommer der en gave 🙂 som man har brug for.

Jeg er bare heldig. Mere om det senere.

Jeg er så pisse irriteret lige for tiden. De sidste 3 dage, har jeg lige været ved at koge over hele tiden. Har selvfølgelig holdt mig i skindet på arbejdet men når jeg så kommer ud derfra vælter det over mig.
Måske er det bare hormoner. Måske ikke.
Jeg er så irriteret over uvisheden, ja ja ja ja, som vi selv har skabt. Jeg ved ikke noget omkring efteråret endnu og kan ikke få det at vide før i maj. Og der er langt til maj. Kan ikke vente. Og jo. Tålmodighed er en dyd, og der er intet at gøre ved det og lev i nuet og pis mig i øret. Det hjælper ikke – jeg er irriteret.
Og vi ved ikke hvor vi bor om et år. Med tre børn. Vi ved ikke hvor vi vil slå os ned og vi ved ikke hvordan vi tager beslutningen. Og hvorfor vente. Og hvorfor ikke vente. Pis. Jep alt det der er væltet over mig lige nu og jeg har lyst til et godt kursus eller en weekend i udlandet med Kim. Et break. Men måske trænger jeg allermest til et break fra mig selv. Og ja jeg ved at jeg tænker for meget så alle velmenende kommentar om at være positiv og bla bla bla jeg kender alle argumenter. Så…
Nåh, men drengene er dejlige, legede sammen på legepladsen i børnehaven da jeg havde hentet dem. Og slåsede selvfølgelig også. Eleverne nyder at lave skuespil og hygger sig uden at spørge om de må gå noget tidligere. Og vi bliver bedre og bedre til dans.
Så, hvis denne irritation forsvinder snart, er det hele ikke så slemt… vel? puha!
Erla

Min store dreng.

Var i en butik forleden dag i et lille lokal center. Har ikke været der i mange mange aar. Da jeg kom ind begyndte jeg at savne min mormor helt forfærdeligt meget. Vi plejede at handle der, da jeg besögte hende i “gamle dage”. Hun döde alt for ung. Taarene pressede sig paa, men jeg klarede den uden en scene. Men det er utroligt, hvordan ting, omgivelser og lugte kan tænde et eller andet huske center i en og frembringe gamle fölelser. Gad min mormor var her endnu.

Det er heller ikke forbeholdt Kim at savne Danmark. Jeg savner Danmark. Mine venner, familie, netto 🙂 og andre ting, som er svært at tælle op her. Jeg maa anse det for et privilegium, altid at skulle undvære nogen og noget jeg holder af. Altid at savne nogen. Saadan er det naar man gifter sig paa tværs af lande. Kim vil jeg i hvert fald ikke undvære, saa resten maa vi finde ud af.

Nu er drengene og jeg ankommet til afi i Akranes. Amma Bogga er til gymnastik. Máni har været ved frisören. Der er en frisör paa hjörnet af gaden, hvor amma og afi bor og ham bruger vi. Det er langt nemmere end at finde rundt i Reykjavík. Jep, moren er ogsaa dybt konservativ paa mange maader, selv om hun op til flere gange bliver betegnet som hende der hippien. Máni sidder og ser disneyshow paa DR1 (afi og amma har en eller anden kanal pakke), Óliver trisser rundt og forsöger at bestemme over hele verden og afi og Bergþóra er ude og köbe ind. Saa kommer afi hjem og laver mad til os. Dejligt. Fredag. Weekend. Ahhhh.

Og nu er jeg jo blevet klasselærer og underviser nu 30 lektioner om ugen. Har faaet en lille lönforhöjelse. Men her er alting ved at koge over. Naar den almindelige gennemsnitslönforhöjelse i samfundet har været 8 % har lærerne faaet 0,75 %. Vi er jo saa mange. Det er til grin. Og börnehavepædagoger faar höjere lön end os, saa jobskifte er maaske vejen frem.

Naah, der kommer afi – god weekend til jer.
kh. Erla

Naah ja, saa er det vist hverdag her i januar. Men denne uge har faktisk været lidt anderledes. I mandags spurgte Kim om vi ikke skulle i svömmehal og ud og spise. Saa vi tog i en dejlig svömmehal, hvilket var et stort hit for drengene, som igen viste deres forskellighed. Og det gjorde forældrene saadan set ogsaa. Imens Máni og mor hyggede sig i den varme pot, saa löb Óliver og Kim rundt og rutchede og legede med de andre börn i det “kolde” vand. Men Óliver har jo ogsaa et lidt större fedtlager end hans bror har, som havde lilla læber efter 5 minutter i det store bassin. Men saadan var Kim vist ogsaa siger han. Efter svömmehallen var vi paa American style, familie restaurant, med legerum og det hele, hvor moren fik sin anden burger den dag…. 🙂

I gaar var Kim og jeg saa til dans for anden gang. Det var sjovt – igen. Min mand er faktisk utrolig god at danse med og siden det er vigtigt for mig at være de bedste paa holdet, har vi ikke raad til megen slinger i valsen… 🙂 ha ha ha. Der opstod dog kun et lille problem, da jeg ville danse hurtigt, men Kim syntes det var mere hyggeligt med langsomt…. saa ville jeg hjælpe ham lidt paa vej…. men blev hurtigt sat paa plads. Jeg tror at efter 14 gange, saa er vi helt vildt gode og at jeg bliver saa god til at lade Kim styre, at han fremover kan bestemme alting i vores lille familie. Samtidig haaber jeg ogsaa at vi bliver opdaget af nogle talent spejdere og kan göre dansen til vores fælles fremtidige karrier. Det bliver flot. 🙂

Og igen har jeg bedt om hjælp. Nu er det saadan at vores udstödningsrör larmer lidt og skal laves og bilen skal have skiftet oliefilter og olie. Og jeg har prövet det med olien siden november. Tror jeg har faaet handlings angst naar det kommer til biler – jeg kan ikke faa mig selv til at ordne det. Og naar jeg skriver ordne saa mener jeg altsaa at köre den paa værksted. Saa jeg har ringet til onkel Ingi og bedt om redning en gang til. HJÆLP. Og skal over med bilen til ham lidt senere, saa ordner han det for mig. Dejligt. Det er faktisk ikke saa slemt at kunne bede om hjælp en gang imellem.

Naah, jeg har vist et job der skal passes

kærlig hilsen, Erla