…ville bare lige tilföje at der er ikke noget bedre end at holde jul med sin yndlingshippie…
KH Manden i huset
- 2 kommentarer til JuleforberedelserSne hurra!
Lige nu falder der hvid sne over byen, så Kim har hentet drengene i børnehave og de skulle ud og se om der var mulighed for at kælke et eller andet sted. Jeg har taget det roligt i dag. Har været super udmattet – træt. Hvilket måske er forståeligt nok, men nogle gange har jeg svært ved at sige til mig selv at nu er det nok og nu skal du slappe af unge dame 🙂 og hvile dig. Men der er jo også en del at se til, så jeg kan jo heller ikke bare sove tiden væk. Nåh, tilbage til dagen i dag. Röskva hoster og er snottet (har overtaget nu, da Kim er tilbage på job) og har været lidt vågen i nat, så vi sov til klokken 10. Og kom derfor ikke til pilates, men jeg havde nok også brug for søvnen. Ellers har vi bare taget det roligt, pakket en kasse, vasket lidt tøj og ryddet lidt op og datteren har taget sig nogle lange lure, hvilket nok er godt når hun er sådan lidt småsyg.
I går var vi til svømmeopvisning hos Máni. Super flot. Kim sætter nok lidt billeder ind snart. Jeg blev selvfølgelig rørt til tåre – jeg bliver frygtelig på hans første skoledag, bryllup eller noget i den retning… Óliver synes det var svært at se på, ville gerne være med. Han er lidt umulig lige for tiden. Og det er storebroren for den sags skyld også. Måske har de fået lidt for meget spænding over julen…??? F.eks. vil Óliver ikke sove om aftenen, det er kamp hver aften, eller rettere 5 gange om ugen. Og Máni har fået meget svært ved at falde i søvn. I går lå han i sin seng til klokken 21:30, hvor jeg så gav ham lov til at komme lidt ud og sendte ham ind igen klokken 22, hvorefter han så faldt i søvn. Røskva går i seng ca. samtidig med mig, så dvs. at aftenerne nogle gange går bare med at forsøge at få børnene til at sove. Lidt irriterende, men en fase – håber jeg :). I går kom Inga søster over, som hun tit gør om onsdagen, hvor vi har tv-aften. Kim tager ud i studiet og vi ser nogle “rigtig gode” serier, spiser popcorn og får snakket lidt. Rigtig godt. Og heldigvis var Inga her i går og hjalp mig igennem aftenen og vi fik da også pakket julegaver ind, så nu er en stor del af gaverne klare. Hyggeligt og dejligt. Men også en del kaotisk med de 3 børn, der havde svært ved at sove.
I øvrigt har jeg ikke fået skrevet om den forældresamtale jeg var til om Máni. Han fik også ros fra pædagogen. Hun var dog ikke ligeså beskrivende som Ólivers pædagog. Men her er lidt af det hun sagde om ham. Han er sød og opfører sig ordentligt og alle vil lege med ham. Han leger mest med biler og tegner når de er indenfor. Han er stadig bedste venner med Ivan. Når han er sammen med sin store gruppe, som nogle gange forbereder sig på at starte i skole, gør han tingene meget ordentligt. Han er ligeglad om alle andre er færdige, han gør det pænt og fint. Så fortalte pædagogen at de har besluttet sig for at drengene ikke må slås for sjov udenfor længere. Det måtte jeg jo opponere imod. Hvordan skal de så lære at slås og kende grænser, både sine og andres?. Fordi så vidt jeg ved, så slåsser drenge. Min mand slåsser stadig med sine brødre, så jeg antager at det ikke engang er noget de vokser fra. Ergo skal de lære at håndtere det. Nåh, men åbenbart er det flertallet i børnehaven der bestemmer, men jeg bad hende om at udtrykke min utilfredshed med denne beslutning.
Men tilbage til Máni. Han her jo lidt et småbesværligt humør nogle gange. Og det er jo værst for ham selv og derfor skal han lære at håndtere det. F.eks. hvis han bliver sur over en eller anden lille ting, så kan han ikke slippe det og er sur i lang tid. Det talte vi med ham om i går, om at man kunne beslutte sig for at være sej (fordi det er ret vigtigt at være sej ligefor tiden) og glad og at man ikke behøver at være sur længe, selv om man bliver irriteret. Så i går da han skulle i nattøj, ville han til at begynde at bøvle…. men så var han sød og jeg roste ham og sagde “se, hvor god du kan være, hvis du gider det” og han fortalte at han havde talt med sig selv inde i sit hoved og havde været lige ved at blive sur, men havde så besluttet sig for at være sød og det var han så”… godt at høre at det virker lidt at tale om tingene. Han er også lidt perfektionistisk, sådan at når han laver fejl, f.eks. når han skriver sit navn, så kan han nogle gange finde på at bare krølle det hele sammen og smide det ud, hvis ikke det er helt som han har tænkt sig. Så har han en enorm konkurrence mentalitet. Jeg har læst mig til at det er typisk for drenge og at nogle mener, at man skal give dem lov til at dyrke det. Men måske er det godt med balance – det bliver jo svært for ham i skolen, hvis han bliver sur hver gang han taber eller laver fejl. Så vi forsøger at hjælpe ham med at udvikle disse sider til noget positivt og styre det lidt. Sådan er det jo med forældre udfordringer at de ændrer sig, som børenene vokser og modnes. Og det er spændende.
Nåh, det blev vist til en længere smøre. Vi flytter mellem jul og nytår og vores nye adresse bliver:
Hæðargarður 46, 108 Rekjavík
knus fra Erla
- 2 kommentarer til Sne hurra!Röskva 3 måneder
Ja så nu er vores dejlige datter blevet 3 måneder i dag og julemåneden er begyndt.
Vi har åbnet kalender, brændt kalenderlys, lavet adventskrans, bagt chokoladekage formet som juletræ, hørt julesange og Kim har lavet fint og traditionelt julepynt – puha 🙂 Selvfølgelig skal vi gå julen i møde med stor entusiasme.
Jeg synes selv jeg klarede dagen udmærket. Jeg er ellers ikke så vildt julet. Men det kan være at jeg bliver det mere og mere. Og det er mærkeligt, at selv om jeg er 31 år og synes det er flest plusser ved min forældres skilsmisse, så synes jeg ikke det er så sjovt lige i julen. Og hvorfor? Fordi jeg gerne vil være sammen med dem alle sammen. Jeg er nemlig så heldig at have to familier, der er fantasiske at være sammen med. Super ekstra forældre, der kunne jeg ikke være mere heldig. Og søde og sjove søskende begge steder. Hmmm hvad gør man? Selve det at være skilsmissebarn er jo ikke så dramatisk mere. Og det er det heller ikke for mig, da jeg synes jeg har rigtig gode familier begge steder, det er kun lige i julen, at jeg synes det er lidt irriterende. Men det er jo kun et par dage om året ud af de 365, så det går nok 🙂
Men glædelig julemåned til jer allesammen og synes I ikke at Kim klarede den godt med at lave adventskrans – jeg er meget godt gift.
knus fra Erla og co.
- 4 kommentarer til Röskva 3 månederAlle mennesker har været små en gang
I morges var Máni meget træt, så han fik lov til at sove lidt længere end han plejer. Han plejer at vågne som den første og ofte med masser af energi fra morgenstunden af. Men i dag kørte Kim og Óliver sammen af sted og Máni vågnede stille og roligt her med lille søster og mor. Han er dog en rutine dreng, og syntes det var svært at det var blevet for sent til at få morgenmad i børnehaven (som han plejer) og ville gerne blive kørt i børnehave (som han plejer), men udover det havde vi en god morgen herhjemme og så gik vi over i børnehaven. Det er en ret lang tur og vi fik snakket meget på vejen. Først handlede det kun om frosten og sandet der blev sat på fortovene, om hvor amma og afi boede nu og hvem der boede i deres hus, om fars skole (som vi gik forbi) og om at børn ikke må ryge men bedstemor har sådan en sjov maskine, hvor hun laver cigaretter i og nogle gange må jeg prøve den og det er sjovt. Altså bare sådan lidt almindelig snak. Men så kom de store emner lige pludselig da Máni udtrykte at han ikke ville blive gammel og dø. Og om alle blev gamle??? Heldigvis var det kortvarigt, da vi gik forbi løver og masser af julelys. Jeg har taget snakken om døden med ham nogle gange før, husker en nat i Stege, hvor han ville have styr på det og endte med at sige, først bliver man gammel, så får man stok og så dør man. Puha. Og jeg selv synes det er utrolig svært at forholde mig til døden, synes det er ubehageligt at tænke på og alligevel ved jeg jo, at den er uundgåelig og venter os alle. Men som sagt, et af de svære emner. Da vi nåede lidt længere kom et lidt sjovere emne på banen, men måske ligeså svært. Hvordan laver man børn og der forklarede jeg om ægget og sædcellen (er det måske lidt tidligt? :)) og at ægget så voksede og blev til et barn og hvordan kunne det nu lade sig gøre? og hvordan blev alle større og jeg skulle også bare vide at alle mennesker har været små og så vokser de. Alle!. Og da vi var nået der til, var vi heldigvis også nået over til børnehaven, hvor Máni blev afleveret med røde kinder, trætte ben og en trænet talemuskel…. moren gik hjem igen og fik lidt ro på sit hoved 🙂
- 3 kommentarer til Alle mennesker har været små en gangErlas blog
Mandag morgen og jeg er ved at lægge sidste hånd på budget og brev til banken. Spændende. Weekenden slut, men der er også sket meget. I fredags hentede jeg drengene og vi tog bus ned til byen. Óliver har længe drømt om at køre i bus, så jeg besluttede mig for at realisere den drøm. Vi kørte i mørke og regn, steg ud nede i byen, kiggede julelys og julepynt og var så på cafe og fik chokoladekage. Derefter var det bussen hjem igen. En hyggelig tur. Lørdag morgen var jeg og min søster, Inga Lára, med dem i svømmehal. Vi prøvede den fine svømmehal, de plejer at være i sammen med amma og afi og jeg var begejstret. Og udover de dejlige mennesker der er her på Island, så kommer vi til at savne svømmehallene, men heldigvis er der en god en i Svendborg. Efter frokost kørte vi til Akranes, hvor drengene skulle passes, og så kørte Kim og jeg hjem igen med tøsen og tog til julefrokost. Søndag blev Kim og Röskva hjemme og jeg kørte til Akranes for at hente drengene. Der tilbragte vi dagen sammen med fætrene og kusinerne og spiste aftensmad og hyggede. Drengene var ikke med på at tage hjem, men det lykkedes dog at få dem ud i bilen og jeg holdt så fast i rettet og kørte 60 nogle steder fordi det blæste lidt rigeligt. Så en god weekend bag os og nu skal der så snart gøres klar til julemåneden. Det er jo den første på lørdag, så julepynten skal findes frem, adventskransen gøres klar (det gør den kristne og kreative far) og der skal købes julekalender. Jeg er ikke så vanvittig god til det her juleræs, men gør mit bedste – jeg er jo mor. Og når mor og moster spørger efter ønsker kan jeg sige her at
Erla øsnker sig bøger og her er et par titler.
Óreiða á striga, Skyggður Máni, Þúsund bjartar sólir. Eða bara einhverjar eldri góðar bækur. Og já ég óska mér líka dvd – stelpurnar.
Kun et liv, Michaels Laudrups tænder, nyforelskelse og andre cykelstyrt.
knus og kram og god julehygge – Erla
- 3 kommentarer til Erlas blogTag mig nu sammen
Nåh. Jeg er lidt flad for tiden. Ved ikke helt hvorfor. Bare flad, lidt træt. Ikke på toppen. Ikke så fedt – men det går over. Jeg har sagt til mig selv, at jeg må være flad i dag, men så er det slut 🙂 I morgen skal jeg være frisk og i gearet igen. I går var jeg til pilates, spiste frokost med min far i banken (det synes jeg altid er så hyggeligt – bringer lidt barndom tilbage – selv om jeg ikke spiste frokost der som barn 🙂 ) og da drengene kom hjem og vi havde hængt lidt sammen, var Óliver og jeg på biblioteket. Om aftenen, lidt i otte, smuttede jeg i biffen og efterlod de 4 herhjemme, børnene i faderens trygge arme. Det var rart. Jeg så en god film, drak cola og spiste popcorn. Dejligt. I dag har Röskva og jeg så ingen planer. Indtil videre er dagen gået med en lur, et bad til den lille dame og lidt vasketøj, lidt spisning og sådan. Men mon ikke vi også skal lidt ud på et tidspunkt. Få lidt frisk luft. Der er overraskende godt vejr i disse dage, så det er om at nyde det.
Og så lidt nyt fra ungerne.
Máni har det rigtig godt. Han tog fodboldtøjet på i morges, fordi der er vist kamp i dag mellem Island og Danmark. Og han holder med Danmark ligesom far og er sikker på at Danmark vinder, fordi det har far jo sagt. Så jeg ved ikke om han var den mest populære dreng i børnehaven i dag. 🙂 Han er bare ved at blive stor. Han vil gerne i børnehave lige for tiden, for at hænge ud sammen med sine venner. Han har mange drengevenner der og Ivan, hans bedste ven og ham er også begyndt at lege mere og mere sammen i weekenderne eller efter børnehave i hverdagene. Han er begyndt at tegne meget, øver bogstaver og leger skole. Han er begyndt at bygge med lego og har stadig den store interesse for superhelte. Da vi kørte i svømmeskolen i mandags, var han sikker på at Hulk havde løftet en bil, som lå et mærkeligt sted. Svømmeskolen går rigtig godt, der er 2,5 uge tilbage. Han er super sød ved Röskva og synes hun er den dejligste pige i verden. Han har meget brug for at løbe og tosse rundt og det er nogle gange lidt som at have en hund 🙂 Når Máni begynder at styrte rundt inde i lejligheden, (og give Óliver en på hatten), så er der tid til at få ham luftet lidt og lade ham løbe nogle kilometer. Han er super konkurrence – agtig og skal helst vinde alting, altid og alt kan blive til en konkurrence. Det er nok noget han skal hjælpes lidt med hen ad vejen. Men moren er ikke helt uskyldig selv, når det kommer til det – jeg smed med spillene som 6 årig, fordi jeg ikke vandt 🙂 – det har han trods alt ikke gjort endnu. Máni er også begyndt at hjælpe far i køkkenet og dække bord o.l. Og vil gerne bidrage til hjemmet. Bl.a. så har vi talt om julemændende. Her er der jo 13 julemænd og de kommer en ad gangen om natten fra den 11. des. til den 24. og giver børnene gaver i deres sko – som de har sat i vinduet. Men hvis man er uartig så får man en kartoffel. Og det talte Máni og jeg om forleden dag. Der siger han “men mor, hvis vi mangler noget at spise, så kan jeg bare blive sur og råbe og så får vi kartoffel og kan spise den”.
Óliver har det også godt. Det var vist lidt for hyggeligt at være hjemme med øjenbetændelse fordi nu er det rigtig svært at få ham ud af døren om morgenen. Han hyler og græder og vil være hjemme hos sin mor. Kim siger så at han er glad for at komme i børnehaven, når først han er der. Det er bare ikke fedt med sådan nogle hylemorgener. Vi havde dem også i en periode med Máni, da han var samme alder, så det går nok over. Vi skal til forældresamtale i børnehaven i morgen – rutine – det glæder vi os til. Óliver er også super glad for at gå i svømmehal og lege. Han elsker sin sut og han elsker at sætte sig og læse bøger når han kommer hjem. Han bygger briotog og han leger med biler. Han er også blevet god til at slås med storebror Máni :). Han er super sød ved Röskva og spørger tit om han må kysse hende. Han elsker at hjælpe i køkkenet om det så er at lave vaffler, lave mad, vaske op eller noget andet, så er han klar til at hjælpe. Han har en rigtig god hukommelse og en god stedsans og har overrasket moren med kommentar flere gange fordi det så viser sig at han ved lige præcis, hvor vi er og hvor vi burde være på vej hen til. Han elsker at synge og kommer gerne hjem og synger og fortæller historier. Han er stadig ikke super glad for grøntsager, medmindre de bliver serveret i en islandsk kødsuppe. Han har endda brokket sig over grøntsagerne i bernaisesovsen 🙂
Röskva er sød og dejlig. Hun er heldigvis begyndt at bruge sut. Hun smiler meget og er meget aktiv fysisk. Hun har også grinet et par gange 🙂 Hun smiler især meget når hendes brødre taler med hende. Hun er begyndt at tage sig nogle længere lure i løbet af dagen og drikke lidt mere ad gangen men ikke så ofte, så det er rart.
Vores børn udvikler sig og det er fantastisk at følge med i.
knus fra Erla og ungerne.
- 4 kommentarer til Tag mig nu sammenHmmm
Mandagaften. Kim er på arbejde at se sine elever opføre teaterstykke. Synd at han skal være på arbejde, puha, det gad jeg bare ikke – det er bare så hårdt at se teater 🙂
Herhjemme har vi det nemlig sjovt.
Máni var lidt overtræt og op at køre. Óliver syntes også at det var en god ide at være lidt umulig. Så da jeg havde læst historie og sat mig til at tale i telefon så de muligheden for et lille oprør. Máni annoncerer at han lige skal på toilettet, nåh, men det klarer vi lige imens jeg taler i telefon, så fører jeg ham ind i den store seng bagefter og god nat! Der begynder Óliver at råbe at han også skal på toilet…. hmmm… det er aldrig sket før, så jeg ignorer ham. Men det lille væsen har så fundet ud af at række sin korte arm ud igennem træmmerne på sin seng og hive en kasse med klodser op til sengen så han kan kravle ud af den – hvilket heller ikke er sket før. Jeg blander mig udenom og forsøger at tænke på en strategi mens jeg bliver ved med at tale i telefon. Når Røskva så vågner klokken 20:45, så er der ingen vej uden om. Røret lægges på. Óliver bliver skiftet og kommer ind i seng. Røskva får mad og ny ble og så brokker hun sig og prutter i en time.
Og det skulle lige være den aften, hvor moren er lidt træt og ville gå tidligt i seng. 🙂
Men nu sover brødrene og lille prutten er lige vågnet igen, så jeg smutter.
- 4 kommentarer til HmmmTil íslenskra vinkvenna :)
Það var einu sinni kona, sem ætlaði alltaf að verða fasteignasali. Seinna. Þegar hún fengi tíma. Þegar börnin yrðu stór. Þegar þau myndu fara í minna húsnæði og minnka afborganirnar. Þegar hún erfði peninginn frá frænku sinni, sem virtist eilíf. En það varð aldrei úr því. Hún var að vinna hjá móðursystur frænku mannsins síns, í búð. Að selja kjóla. Hún hataði kjóla og hataði að að þurfa að tala við kellingar allan daginn. Einu sinni á ári, fór hún í frí. Með fjölskyldunni, á sólarströnd. Þar sat hún oft og lét sig dreyma. Sat ein undir sólhlíf, með fallega bók sem hún hafði keypt sér í fríhöfninni. Bók sem hún ætlaði að skrá drauma, langanir og alvöru plön um það hvernig hún myndi verða fasteignasali. Hún vissi að það er mikilvægt að hafa plan. Hún sat sem sagt undir sólhlífinni, fékk sér einhvern rosalega ferskan og góðan sumardrykk, með því magni af alkóhóli, sem þarf til að vekja löngunina. Og hún skrifaði. Í laumi. Ef börnin eða maðurinn komu og spurðu hvað hún væri að gera, svaraði hún að hún væri bara að skrifa niður minnisatriði. Hvað hún ætlaði að versla og annað slíkt. En í alvörunni var hún að plana uppreisn. Og hún skrifaði. Punkta, leiðir, heimsíður, skrifstofur, af hverju, kosti, galla og allt sem henni kom til hugar. Markmiðið varð að vera skýrt. Og sömuleiðis leiðin. En þegar fríið var búið og hún var komin heim, týndi hún bókinni. Fór í vinnuna og fór heim. Maðurinn dó og börnin eltust og hún fór að fara ein í frí. Sat undir sólhlífinni og planaði. Og einn daginn dó hún. Með bókina í hendinni, undir sólhlífinni. Og ekki búin að klára drykkinn.