Fredag aften

Nåh ja, som det nu er så går tingene lidt op og ned som regel. Nu er jeg sådan lidt i midten. Men for en fredagaften ganske frisk. Som regel er det fredag, man er helt i bund, efter ugen, men i aften er det anderledes. Kim tog af sted lidt i 18 og jeg har fodret og puttet unger, ryddet op i lejligheden, spist de obligatoriske popcorn og skal til at lave mig en te og læse lidt. Men jeg kan se på klokken at jeg har måske ca. 45 gode minutter inden jeg falder i søvn ligemeget hvor jeg er.  22:30 eller måske 23 plejer at være det magiske moment….

Men som I har læst i Kims post, skal Kim til DK og tager datteren med. Det har jeg en lille reaktion på. Samtidig med at jeg intellektuelt ved, at det skal han da gøre, det er ham der er på barsel og han kan ligeså godt tage sig af hende, som jeg kan, så synes jeg det er lidt svært. 6 dage. Og hvis jeg ammede, så ville han ikke bare lige kunne tage hende væk i knap en uge. Men jeg ved også at det er helt fint for Röskva, nok bare svært for mig. Lorte ligestilling 🙂 (jeg mener det jo ikke) …. og jeg ved at jeg ville jo ikke være meget værd efter 6 dage med 3 børn og arbejde, og hvad skulle jeg dog stille op med tøsen mens jeg arbejder. Så planen er at hygge med drengene imens far hygger med datteren.

som jeg startede med at sige så går tingene lidt op og ned og on the down side lige nu er: at Röskva døjer med lidt eksem, Máni har været lidt ked af at gå i børnehave, Kim er ved at blive kuk i låget, jeg har stadig tyk mave og ligner en der er gravid i 4.måned og har mega-ondt i mine skuldre og min seneskedehindebetændelse er blusset op igen, så jeg føler mig lidt 100 år i kroppen en gang imellem, Óliver nægter at der findes potte og toiletter og vores lejlighed er iskold. På den gode side så bliver vejret bedre, Røskva spiser godt, Óliver er stadig meget elsket i sin børnehave, Máni er meget omsorgsfuld over for sine søskende og selv om han godt kan give Óliver en på hatten, så tager han ham altid i forsvar, hvis vi skælder lillebroren ud. Det går meget godt på jobbet – jeg er glad for at undervise matematik og glad for at gense eleverne, Inga og Niclas er i landet og vi skal ud sammen i morgen aften, jeg fik den ære at være af en af Nóis faddere (hvordan er det egentlig i flertal, jeg stod fadder til hans dåb…), min hud er blevet bedre efter at jeg har taget medicin og brugt medi-krem. Kim har stadig sin humor, vi ser min gode familie en del, vi kan se frem til at flytte ind i et dejligt hus og det skønt lige nu at vi har en have og kan åbne døren ud til en god terrasse osv. osv.

NÅh, nu er Røskva vågnet og skal have sin aften flaske, så det skal nok passe, at når jeg har givet hende mælk, kan jeg ligeså godt droppe teen og kravle i seng. Nu er klokken nemlig 22 🙂 hæ hæ.

God nat til jer og god weekend, fra fru Linnet

- 2 kommentarer til Fredag aften

Lidt løst

Nu er min første arbejdsuge efter påsken snart slut. En 3 dages uge, hvilket er en god opvarmning. 🙂 Mit klasseværelse er blevet renoveret, dvs. gulvet er revet væk og støbt nyt, som nu tørrer – imens vi underviser og lærer derinde. Det er udfordrende :)…. men ok. luften bliver nok bedre efterhånden. Gulvmanden, mente at nu måtte luften være optimal. Tilpas fugtig og god, perfekt uden en fugtmaskine. Og han bad os om at have vinduerne lukkede, så meget vi kunne. Men ok. det er måske ikke sååå usundt og det er jo også kun mig og nogle elever, der bliver lidt støvede… og som vi siger, ingen problemer – kun udfordringer der kan løses, og evt. laves lidt sjov med…..

Ungerne sover og Kim er til møde i studio. Så skal han til arbejdsfest i morgen og lørdag skal vi i byen med Inga og Niclas mm. Jeg har ikke været i byen, sådan med øl og barnepige på siden august 2006, hvis jeg husker rigtigt. Lidt skræmmende. Men vi får se hvor vildt det bliver, i hvert fald bliver det rart at komme ud og kunne følges med Kim ud af døren efter klokken 21 om aftenen.

Og i weekenden skal drengene til fødselsdag på lørdag uden mor og far. Og søndag skal de i teatret. Med mors moster og mor og evt. flere.  Ja ligepludselig kommer der lidt weekendplaner også ude i fremtiden.

Jeg selv trives sådan set fint nok lige nu. Er faktisk glad for mit job. Glad for mine børn og mand. Er måske bare lidt flad efter en lang påskeferie 🙂 hæ hæ.

god nat til jer. Erla

- Ingen kommentarer til Lidt løst

Påsken begynder godt…

Selv om man om vinteren lever i mulm og isnende mørke heroppe på isterningen, så lysner dagene til gengæld med lysets hast når det vender. De islandske sommernætter med midnatssol og kølde øl i de varme kilder er uforlignelige. Vi er ikke helt nået dertil endnu, men de er på vej. Vi ikke har planlagt påsken overhovedet i år. Det er så første gang det er sket. Meget udansk. Ret islandsk. 10 dage, uden planer (okay, en enkelt barnedåb, men ellers). Og det går fantastisk. I dag tog vi en tur tilbage til det Erla opdagede var gamle barndomsminder. Svigerfar havde lejet et sommerhus i weekenden ude i nationalparken, hvor familien åbenbart også havde været en del, da Erla var lille. Hvilket jo er tegn på at manden i mange år har været ansat det samme sted, og når man ser på stillingen i dag i forhold til den gang, så ser det ud til at kunne betale sig 🙂 Kunne være jeg skulle lære lidt af det – i stedet for at skifte skole hvert eneste år…lidt trættende i længden. Der var høj sol, ungerne kælkede i poser, vi så folk is-fiske og nød en gåtur på søen mellem bjergene… Det eneste der manglede var lidt Rød Ålborg. Yeah right, som om det harske kommen befængte kølervæske nogensinde er noget man kunne mangle 😉

























- 6 kommentarer til Påsken begynder godt…

Den polske cirkusfamilie kommer til Svendborg

Dette er vores kommende hus. Mellemvej 22, 5700 Svendborg. Det er stort. Og det er stort. Inden vi overtager huset, kommer der nye vinduer i underetagen, så I kan forestille jer facaden med sprossevinduer, med 6 ruder i. Mmmm det bliver så hyggeligt.

Og vi får en have

Og et udhus, et skur og et cykelskur, samt carport. Og jer der kender os, ved at vi har drømt om carport siden vi fyldte 16. Men uden pis, så er vi vildt glade for vores valg. Vi havde forberedt os grundigt, inden vi kiggede huse og mellemvej 22, opfyldte alle vores krav. Det har god ånd og det er det vigtigste. Vi glæder os til liv og glade dage i huset og til at vores gæsteværelse bliver flittigt brugt.

Flere billeder fra huset kan ses ved at klikke her.

Vi har købt billetter og lander i Danmark den 29.juni. Den 1.juli får vi huset. Og Ihhh hvor vi glæder os. Til at være det samme sted et godt stykke tid. Og kunne pynte op, som vi plejer. Eller holde sommergril, som vi plejer, eller hvad det nu kan være. Og nu er det som sagt officielt og vi tør tro på det :).

Kærlige hilsner, Erla, Kim, Máni, Óliver og Röskva.

PS: Fordi jeg er tredje barn i cirkuset, så synes mor og far måske ikke det er noget særligt. Men min förste tand er altså kommet – den til höjre og forrest og forneden. Og jeg synes personligt selv at det er en ret stor begivenhed.

Kærlig hilsen Röskva.

- 4 kommentarer til Den polske cirkusfamilie kommer til Svendborg

Huske

Jeg blogger nogle gange om sjove samtaler og episoder med drengene fordi det er et godt sted at opbevare disse minder og selvfølgelig også for at dele med familien.  🙂

I dag talte Máni om at han ville være sød ved Óliver hele dagen. At han virkelig ville forsøge at lade være med at drille ham.  I går sagde han, da han vågnede at han ikke ville være uvenner med Óliver, og at hvis Óliver prøvede at blive uvenner, ville han bare sige, at det ville han altså ikke. I fredags havde Máni og jeg denne samtale, (Sådan ca. da det jo er et par dage siden), løst oversat til dansk 🙂

Máni: “det var så sjovt, da jeg var lille”      E:”hvorfor det, har du det ikke sjovt nu?”     Máni:”da jeg var lille grinede jeg og legede hele tiden og folk gjorde hele tiden sjove ting for mig”.  E:”det er rigtigt, men du leger også meget nu”.  Máni:”Ja men jeg driller også”. E:”ja, hvorfor tror du, du gør det?”.  Máni:”Jeg ved det ikke”.  E:”Hvorfor holder du så ikke op med at drille”.  Máni: “Jeg kan bare ikke lade være”.

Så, som I hører, kan man åbenbart være i gang med en selvransagelse og udvikling som 5 årige. Jeg er meget stolt af ham, at han allerede kæmper for at blive et bedre menneske hver dag 🙂  Og skal også hilse og sige, at det er lidt svært med en bror (til hans forsvar, et midterbarn) som er lidt af en hidsig tyran over for sin storebror.

og så lidt af mig: Jeg har haft min første arbejdsuge og overlevede magisk nok :). Det er fedt at undervise i matematik og ungerne tog faktisk rimeligt imod mig, når man tænker på, hvor irriterende det er for dem at skifte lærer. Det hele var ikke så slemt, men jeg var ret træt fredagaften. Faktisk mega-træt. Og så er det jo at der kommer weekend…..

Men jeg fik også lidt Erla tid, f.eks. var jeg i går i biffen med en veninde og se Juno – sød film. En sætning som jeg husker, er faren der giver sin datter et godt råd i forhold til kærlighed. Han siger (min oversættelse fra engelsk): “du skal bare finde dig en, der synes at solen skinner ud af din røv”…….. og manden har jo ret. :).

I dag var jeg så med drengene inde og se peter og ulven i teatret. Det var ret godt. En tysk mand, der laver dukketeater på islandsk. Ganske imponerende og drengene var glade for det. Enormt hyggeligt at kunne lave sådanne ting med dem, fordi de sætter pris på det og hygger sig. I formiddags var vi 3 i svømmehal og lige nu er vi lige kommet hjem fra afi og amma, hvor vi næsten altid spiser om søndagen, sammen med hele familien. Så nu, efter en god weekend, vil jeg kravle op på min sofa med min mand og mine popcorn og flade ud. Jep. God aften til jer.

- 5 kommentarer til Huske

Vésteinn kampens mand

FSU bikarmeistarar 🙂 Húrra.

Vésteinn blev valgt kampens mand og fik et påskeæg…. gooooo lillebror!!!

Og så lidt snebilleder fra weekenden. Sne, sne, sne.

Og så lidt kort. Jeg begyndte på arbejde i dag og Kim på barsel. Det gik godt :). Jeg kan godt mærke at jeg ikke er nybegynder mere. Jeg er lærer. Og med disse ord, siger jeg god nat og sov godt derude.

- 5 kommentarer til Vésteinn kampens mand

Lidt anderledes dage

Jo, hvorfor er de lidt anderledes. Bl.a. fordi Óliver besøgte moster (som han kalder Raggí) fra mandag ved 17 tiden, hvor han overnattede og ville ikke hjem tirsdag, så moderen måtte hente ham 19:30 og sige, at nu ville hun altså have ham hjem :). Lidt billeder fra Ólivers tur:

Åbenbart rart at være lidt midtpunkt, når man ellers er i børnehave og tilhører en familie på 5.

Men det betød at vi mandag, jo kun havde 2 børn og fik min søster, kæreste og Arnór Breki til middag.  Rigtig hyggeligt og stille og roligt. Og tirsdag tog Máni hjem med sin ven Ivan, så mellem 16 og 19 havde Kim og jeg kun 1 barn herhjemme og vi vidste ikke rigtigt hvad vi skulle gøre ved os selv. Rar luft :).

Ellers er min barsel ved at være slut og det er en mærkelig følelse. Både fordi at jeg jo ikke skal tage mig af datteren hele dagen, som jeg plejer, men også fordi at det måske er sidste gang…. selvfølgelig aldrig sige aldrig, men…. at jeg er på barsel. så skal jeg begynde på job på mandag. 30 timers matematikundervisning. Lære 6 hold elever at kende og forberede eksamener ol. for en meget kort periode. Det skal nok blive ok, men lige nu virker det lidt overvældende. Heldigvis får jeg en blid start, da jeg begynder med en hel ganske almindelig undervisningsuge, men så kommer der 3 temadage og årsfest og så påskeferien. Så jeg må bare bide tænderne sammen, smile og selvfølgelig bliver det også godt at komme lidt ud blandt voksne :).

Nåh… skal til møde på skolen – ha’ det godt

- 2 kommentarer til Lidt anderledes dage