Kategori: Diverse

…kunne det jo være at nogen ville sende en pakke. Da vi har tilmeldt os døgnposten, så kan i sende den til nedenstående adresse – derved er pakken lidt nemmere at få fat på – og vi får den en dag hurtigere (ja, ja – hvor travlt kan man have. Men cykelture i slud med pakker er ikke himmeltråbende morsomt.)

Well, anyways, udfyld TIL således:

Navn: Kim Emtekær Linnet / ID 60624427
Adresse: Døgnpost 658
5700 Svendborg

Nå, videre på 7 timers arbejde efter en stupid nat med Röskva hyl, derefter hente unger, så købe ind, så på kursus i tre timer, så fastfood aftensmad, derefter til forældremøde og så endelig fri i aften kl 22 – og så lige cykle hjem fra Thurø. Så er man vel hjemme kl ca. 22:20.

Ha, ha…. Man kan jo ikke andet end at hångrine bittert.

- 5 kommentarer til Da den kære søde Óliver snart har 4 års fødselsdag, så…

Juleferien er overstået. Og har åbenbart udrettet mirakler. Máni er vokset gevaldigt. Han er blevet sød, forstående, hjælpende og positiv – hele dagen. Og det samme gør sig til en vis grad gældende for min 7. klasse. De kan nu være stille i en hel time ad gangen – hvilket er ret utroligt for den aldersgruppe. Jeg er begyndt på mit islandske undervisningsmateriale, som skal være færdigt til April, og generelt har hverdagen fundet sig et behageligt leje. Samtidig har jeg i al hemmelighed startet mit første lille firma – på den symbolske dato 1/1-2009 – så det bliver lidt nemmere at lave co-produktioner med Frank og Søren…vi ser hvad det bliver til. Til gengæld er min tinnitus blevet loco og er sporadisk ved at gøre mig vanvittig. Men så er det jo godt man har 10 kilometers lækker cykeltur hver dag – det hjælper altså lidt… Volleyball er der stadig gang i ugentligt. Og så har en af mine digter-venner lige inviteret mig med til sin 25-års fødselsdag, så netværket er begyndt at forme sig. Så mit liv er jo rent faktisk ret godt for tiden – søde unger, dejlig kone, interessante projekter og et arbejde der lysner. Ikke så ringe endda. Tænkte bare at jeg lige ville skrive det ned, når vi om 2 år flytter til Chile og prøver lykken som indianere og jeg får svært ved at huske hvordan det nu lige var der i Svendborg. Og januar måned byder jo også både på besøg af selveste Hr. Skovfoged, et par fødselsdage og så Svigerfar med familie…

Nå. Ta daaa: “min tur hjem fra arbejde.” Lysbillederne fra min ornitolog tur til Harzen finder jeg frem når I er her fysisk, så I ikke kan flygte…

Med islandske sømdæk ned fra Thurø

Igennem skoven ved Christiansminde

Christiansminde

Min favorit grafitti

Og så hente Mani ved Nordre

Hjem, kære hjem

De islandske sømdæk får asfalten til at lyde som en grusvej.

- 3 kommentarer til

Hvorfor er lilla blevet modefarve? Nej, mænd. Lilla trøjer ser ikke godt ud. Nej, Kvickly, en butik pakket ind i lilla er ikke julet.

Hvorfor har mediekoncernerne ikke snart fattet at skiver på 12 cm. i diameter lavet af plastik hverken er særligt holdbare eller særligt praktiske? Jeg vil enten have Solid State Disks ned i pris, eller også vil jeg have små kuber på 1.cm med 15 TB plads, hvor informationen ligger fastlåste krystalgitre der aflæses af laser. Kom nu.

Hvorfor f……. skal jeg cykle ned i Blockbuster hvis jeg vil leje en film. Vi skriver 2008. Island har haft Video On Demand i 4 år snart. Kom, brug nu det kobber og de lysledere til noget fornuftigt.

Inden jeg spillede Risk mod Troels og Erla igår, fik jeg sådan en “ludo”-agtig følelse. Det var mange år siden jeg havde spillet Risk – og da jeg havde tabt huskede jeg hvorfor. Det er jo kedeligt. Det afgøres af terninger. Terningespil sutter røv.

Men solen skinner, ungerne sover og vi har haft en superdejlig weekend med besøg af onkel Troels fra KBH. Og det var skønt.

- Ingen kommentarer til Hvorfor…

Ikke så langt fra vores hus ligger der en lille skov. Stor nok til eventyr og lille nok til at man ikke bliver træt når man farer vild. På vejen derud kommer man forbi et gammelt skydebane anlæg, som har ligget uberørt i flere år. Og jeg er en sucker for forfald. Der vokser træer op gennem taget, der ligger forladte og gennemhullede skydeskiver på gulvet. Og lænestolen, soveposen og de sporadiske ølflasker vidner om et sjældent brugt tilholdssted for de hjemløse. Vi har været derovre en del gange efterhånden. Og i dag kom kameraet så også med – på denne regnfulde og grå lørdag i November…

- 5 kommentarer til Vi skyder genvej gennem skoven…

Runde 1 gik meget godt:

Runde 2 gik suverænt – laveste karakter var 8.6:

Finalen – ha, ha…fuck. Jeg slammede i 3 minutter og 53 sekunder og tabte min 2.plads til DM med 0.2 point på grund af stor tidsstraf. Lidt utroligt, ikke – der er kun EN regel i Poetry SLam, og lige den regel har jeg så lidt svært ved:

…gad vide hvornår der er en af mine elever der siger “Se, far, det er min klasselærer der siger det er bedre med en dildo i røven end et kedeligt liv.”

- 2 kommentarer til Poetry Slam – 4 sekunder fra DM… Aaargh!

…klokken 19:42. Der kommer Mellemvej 22 og formanden for psfyn.dk på skærmen og fortæller om Poetry Slam! Det kan endda ses i selve fjernsynet, men kun hvis man bor på fyn 🙂

- Ingen kommentarer til Se www.tv2fyn.dk live på fredag

I morgen er så på med lakskoene og det fine hår. For der skal jeg ind i selveste Dansk Bank og modtage deres initiativstøtte, som de så venligt har uddelt til psfyn. Onsdag tropper tv2fyn så op i vores stue med kamerahold og det hele for at interviewe formanden om det hersens “Poetry Slam”, som jo altså skal ske på fredag. Så det kører!

- 6 kommentarer til psfyn – p står for presse, s står for støtte

I et blændende hvidt lys, gør jeg min blodige ankomst. Stevie Bowie og David Wonder synger i duet, mens lægerne nyder fri hash og sætter manderollen på plads.

I et vræl af præsentation gør jeg mit første indtryk og udtryk, kigger bælgøjet på en verden der er vind og skæv, som satser på laissez faire og vær den du er.

Jeg er lige kommet ud af de voksne sprækker.

Silkejoggingtøj. Lidt for småt. God til at stave – de siger det går rigtig godt. Lilla géle på tube og piger jeg aldrig vil glemme. En første forelskelse der er umulig at tæmme.

Aner ikke hvad jeg skal gøre, laver håndtegn i luften. Kysser min arm og hvisker navne. Men jeg stinker stadig af rynkeby, makrel og leverpostej. Jeg er for barnlig. Det går ikke helt den rigtige vej.

Jeg kan mærke at det er det voksne der trækker.

Antikristne. Århusianere. Et og samme. Hippeforældre. Hjernelamme. Navngivelse er en synd. Navngivelse det er synd. Andre trækker i kjolen, ja til præstens psykedeliske fantasier og får en plads ved Guds side. Os andre, vi må i joggintøjet og lide.

Nonfirmation. Lange taler, sjatter i glas. Ture med onkel. Duft af hash. Jeg orienterer mig pludselig i et virvar af sure øl, cut´n´move, brækklatter og meget meget lidt poesi. Endelig er jeg fri.

Jeg er velkommmen i de voksnes rækker.

Stå ret, soldat. Husk at pudse dine støvler, hvis nu fjenden kommer. Puds din holdning og klip dit hår. Vi er Danmarks stolthed, forsvarer fædrelandet mod kohæsioner, paradokser, allegorier, pleonasmer og alt det andet vi ikke kan forstå. Tænk ikke, bare slå.

Seks måneder i et formørket åndshul. Begravet til halsen i systemer i den jyske muld. Piklængde og kaliber er et og samme. Bøsser er noget vi skyder med og den anden slags er bare for klamme.

Jeg kan mærke at de voksne mine vinger stækker

Himlen og jorden er mit. Nær de tyve kan jeg favne alt. Prøver min første abort – bliver bundet op i læder på et kors. Livet skal smages med alt hvad det har. Bjergene flytter sig, jeg er ild og vand. Jeg er ubevidst. Jeg er. Mand.

Telefonnumre forkastes. Lejere udskiftes også. Køkkenet deles. Uddannelsen startes. Fornyet fart. Alt for billige øl og ditto piger. Der går et år. Så er hun der – kvinden i mit liv. Så er hun der – kvinden i min viv.

Jeg er med et voksen så det rækker.

20 år senere – 20 år i en eskapade af dymanisk stilstand. Ungerne er flyttet hjemmefra. Huset og ægteskabet er gennemrenoveret. Stille. Dryp, dryp, dryp. Suk.

Opvågnende selvrealisering. Tordnende selvfiksering. Højskole. Diplomuddannelse. Fitness og krimier. Fyldt bankbog. Båd. Sommerhus. Jeg er selvtilstrækkelig og på ny endelig fri. En ungdom nummer to, nu med intelligens og uden hæmsko. Ukuelig egoist – jeg er alt andet end trist

I mit ansigt er der voksende sprækker.

Mine knogler bliver lettere. Mine muskler svinder. Mine minder overtager mit udsyn. Plejehjemmets rytme har overtaget min puls og mine tænder skærer gennem stadigt mørere kød og meninger. Nu lukker sig snart mit øje og jeg svæver let mod det høje.

I et blændende hvidt lys, gør jeg min stille afsked. Stevie Wonder og David Bowie synger i duet, mens de private læger nyder fri cash og sætter det offentlige sygehusvæsen på plads.

Jeg i en velvoksen grav mig lægger.

- Ingen kommentarer til De voksnes rækker.